Foto: Sebastian Eskildsen

OP FRA GRAVEN

Kgl. Kapel-musikere i fuldt dagslys og morgenfriske en palmesøndag.

Komponister: Reinicke, Menotti, Jørgensen, Beethoven, Hornemann og Grieg. Medvirkende: Kgl. Kapelmusikere. Livio Russi, Claudio Flückiger, Hulda Jónsdottir, Ian Ryan, Nikolaj Viltoft, Jonas Wilk, Pall Solstein, Kasper Thaastup, Lars Holmgaard, Hidekazu Uno, Joel Laakso, Lars Bjørnkjær, Grit D-H Westi, Nina Reintoft, Therese Andersen og Emil Gryesten.

*****

PÅ TAKKELLOFTET – hvad sker der dér sådan en søndag formiddag kl. 11? F.eks. denne Palmesøndag. Der bliver spillet kammermusik. Med blændende sol på flygel og musikere. Udsigt over til Holmens fine, gamle magasinbygninger. Og højt mod himlen fly fra lufthavnen på vej mod fjerne mål.

MEN intet skal distrahere os. Det er musikere fra Det Kgl. Kapel, som så at sige er gået solo. Steget op af graven for at føre os a jour med deres individuelle ekspertiser. Det er der kommet noget meget underholdende ud af. I tre fulde timer. En ’marathonkoncert’ annoncerer de. Lang, men så er det heller ikke værre. Tid til vejrtrækning et par gange undervejs. Og heldigvis sjov, flot, interessant og forbavsende musik på menuen. Med elegante kraftspring mellem de mest forskelligartede stykker.

FØRST en trio for en sær konstellation: Klaver, horn og klarinet af komponisten Carl Reinicke, der er samtidig med Niels W. Gade – sådan omtrent. Han var dansk – igen sådan omtrent. Han var født i Altona, der hørte under kongeriget Danmark engang. Vi lytter til hans delikate trio. Den lyder af både Beethoven og Mendelssohn – det sidste ikke sært, for Reinecke tilbragte tredive år som berømt lærer på Mendelssohn-konservatoriet i Leipzig.

EN Kapel-klarinettist ruller sig ud igen nummeret efter, nu sammen med violin og klaver i en trio af Gian Carlo Menotti, elegante og smukke formuleringer af en komponist, vi nok bedst kender for operaer – tv-juleoperaen ’Amahl and the Night Visitors’. Og for resten ’Goya’, som Kasper Holten iscenesatte på Theater an der Wien’ i 2004 med Placido Domingo i titelpartiet.

VIDT omkring i Kapellet kom vi: Til f.eks. en messing-blæserkvintet, skrevet af en kapelmusiker fra Carl Nielsens tid. Aksel Jørgensen var navnet, han spillede violin, men syntes, at hans venner messingblæserne skulle have noget at hygge sig med og skrev derfor en kvintet til dem. To trompetister, en hornist, en basunist og en tuba-spiller. Fire satser med den herligste konversation til musikernes egen, men sandelig også til vores fornøjelse.

SÅ et pudsigt værk, vist fundet til lejligheden af Troels Svendsen, koncertens konferencier, der selv er gammel kgl. kapelmusikus og vel må kaldes orkestrets historiker. Hans fund hed ’Duet for to obligate brilleglas’, skrevet af Beethoven som en joke til ære for en ungarsk ven, der var lige så nærsynet som han selv var. Vi kender Beethoven fra så mange sider, men sjældent fra den direkte vittige. Denne snak mellem en bratsch og en cello var en overgiven og yderst charmerende lille konversation for de to musikere.

SJÆLDENHEDERNE fortsatte ufortrødent med en strygekvartet af den 21-årige komponist C.F.E. Hornemann, der studerede faget i Leipzig. Fire velskrevne, fremfarende og kæphøje kvartetsatser af ret udansk væsen og gode at få på banen, for unge Hornemann har ført en lidt miskendt tilværelse i dansk musik. Der er kampberedskab i den kvartet. Noget Hornemann fik brug for i musikmiljøet herhjemme.

VI lytter til lige så dramatisk kammermusik et øjeblik efter og som afslutning på koncerten: en sonate for violin og klaver af Edvard Grieg. Det lyder fredeligt. Men vi er vidne til nærmest en kamp på liv og død hos Grieg for et få nogle motiver af typisk norsk-klingende art – navnlig ét – tæmmet efter hans vilje. Flot spillet og blotlagt af violinist og pianist.

VI bliver klogere på Det Kgl. Kapel og dets medlemmer med den slags kammerkoncerter. Og klogere på sjældent hørte værker.

gregersDH.dk