(foto: Søren Meisner)
KLAUSTROFOBI I OPLØSNING
Dansk Danseteater danser uhæmmet døre op og i på Takkelloftet
Tre balletter: ’Tales of Nordic Mind’, ’Lamento della Ninfa’ og ’Frame of View’ med Dansk Danseteaters kompagni.
’Don’t leave me alone’ spiller på Operaens Takkelloftet indtil 28.1. Er derefter på turné i Danmark indtil 23.3. Varighed: 1½ time inkl. pause.
****
SÅ er det jo slut med Dansk Danseteaters årlige sommerforestillinger i Politigården. De har mere end noget andet gjort korpset kendt og elsket. Omgivelserne var fantastiske, atmosfæren formidabel. Publikum stod i kø. Terrorisme-bekymring fik Københavns Politi til at melde pas. Ikke mere ballet i den smukke gård.
DET tager ikke pippet fra kompagniet. Nu holder det til i Takkelloftet, den perfekte scene i bagenden af Operaen. I aftes med premiere på tre balletter, først ’Tales of Nordic Mind’, en sort affære om savn og længsel, så ’Lamento della ninfa’, nymfens klagesang, en køn og rørende lille trio, og sidst programmets hovednummer og navngiver: ’Don’t leave me alone’.
HER er vi ved noget fortryllende. Morsomt og tankevækkende. Scenografien er tre hvide døre holdt sammen af vægge, der ikke er der, d.v.s. bare holdt fast af spinkle rammer. Er danserne spærret inde? Ja og nej. Den ene efter den anden kæmper med dørene, og hurtigt går klaustrofobien i opløsningen, ingen er rigtig spærret inde, personerne befinder sig i dobbeltsituationer, både inde og ude, et billede på menneskelig usikkerhed, altfavnende muligheder, der altid er til stede, hvis man vil dem, tror på dem eller oplever dem intuitivt, jagter mulighederne, oplever dem og sig selv i ustandselig nye situationer: I sort humør, i overstadighed, i ensomhed eller i jublende selskabelighed, jagt på andre, opture, nedture.
BALLETTEN er som en baroksuite, definerede korte scener, der enten står alene eller griber ind i hinanden. Hver gang til ny musik, det ene øjeblik en Jacques Brel-sang, hans ’Ne me quittez pas’, den som har givet titel til hele suiten: ’Don’t leave me alone’, en Édith Piaf-succes, men her indsunget af Nina Simone og drive til en piges ensomme og desperate dans. Det næste øjeblik en munter Gaieté parisienne, hvor danserne udfolder sig i no-matter-what anledning, og det fortsætter med mere Offenbach: Barcarolen fra ’Hoffmanns eventyr’, hvor et dansepar fejrer bryllup ud og ind af døre med konfettidrys, mens vi i tankerne gynger i gondoler. Jagten går i sorg og glæde, siver ud og ind af det porøse hus, og vi ender i noget, der ligner et studenter- bakkanal til swingende popmusik, alt løssluppent, men stramt og morsomt koreograferet.
’Dont leave me alone’ kunne være blevet en buldrende succes på Politigården, nu kan man trøste sig med, at Dansk Danseteater bringer balletten landet rundt i en lang turné fra og med 30. januar.
gregersDH.dk
