Dansk Danseteater på Operaens Takkelloftet (Foto: Søren Meisner)

UNDER

ILD

Uforsonlige dansescener af tre unge koreografer.

Balletter af Sebastian Kloborg (’Walk the Beast’), af Alessandro Pereira (’Apes’) og af Edhem Jesenkovic (’It becomes Silent’) med Dansk Danseteater på Operaens Takkelloftet. Lysdesign: Jacob Bjerregaard. Kostumer: Rikke Juellund.

’Generator’ spiller på Operaens Takkelloftet til og med den 25. juni. Varighed: 1½ time inkl. pause.

****

DER er ikke meget Chopin eller Tjaikovskij at danse til i de tre små balletter Dansk Danseteater viser under fællestitlen ’Generator’ på Operaens Takkelloftet.
Vi er ikke inviteret til piruetter og vals på tåspids. Men til drama og et kropssprog, der udfordrer normal danseskolelærdom.
Sebastian Kloborg spiller ud med en konfrontation mellem en kvinde og en mand, der skiftes til at have overtaget, en historie, der fortælles, som er vi til grum hverdags-halløj mellem to i et udprintet regi af lyd og mimik, døre smækkes, køkkentøjet mobiliseres, konfrontationerne mellem parret er som en pantomime, hvor undertrykkelse og afvisning af først den ene, så den anden er det, der i et drama af Strindberg ville blive skåret ud i isnende replikker af ondskabsfuld og beregnende understatement.
Musikken syder af vrede og ironi, med en vekslen mellem brasiliansk fado og ironisk rythm and blues fra The Ink Spots.
Korpsets brasilianer Alessandro Sousa Pereira lader i næste nummer et par hagle til i øsregn af riskorn, mens en gruppe nærmer sig gennem mørket i slow motion og i et gravis voksende bombardement af monoton, elektronisk maskingeværild af – musik? Et vovet ord, lad os kalde det enerverende lyd, som nærmest tvinger danserne i knæ og efterlader den ene og den anden så forladt som på en tømmerflåde. Alt er en slags dødskamp, vi oplever det som ser vi et af Goyas krigsbilleder sprøjtet som en, nå ja: dødbringende injektion. Ret uhyggelige scener!
Korte sekvenser, der fortæller dramatiske historier i et illustrerende og krævende kropssprog.
Det gælder også den tredie sag, den bosniske Edhem Jesenkovic’s ’It becomes silent’, hvor den styrende musik bliver spillet i en blanding af præproduceret elektronisk lyd og komponisten Rastko Lazlo, der opererer live med sit slagtøj fra et galleri højt over hovederne på danserne. Danserne er iført rygsæk, de gennemfører gruppevis desperat flugt med ukendte mål, vender sig i alle retninger, også mod publikum. Truende eller i forventning om accept.
Ordrer og kommandoer drøner ned mod danserne fra højtalere. En af danserne står i et minut ubevægelig stirrende mod det ukendte, hun er barfodet og på tåspids… En anden ser vi som gravid, hun slutter hele scenen med at vandre mod publikum med mikrofon i hånd, kun stønnende med tiltagende voldsomhed. Punktum. Igen nu: Flygtninge-situationen udtrykt i dans.
Dansk Danseteater bruger sin nye placering i Operahusets Takkelloft til eksperimenter og udfordringer. Klogt.

gregersDH.dk