KIMER

I

KLOKKER

’Klokkeren fra Nôtre Dame’ får Gamle Scene på Kgs. Nytorv til at dirre.

Komponist: Alan Menken. I hovedrollerne: Lars Mølsted som Klokkeren, Bjørg Gamst som Esmeralda og Mads M. Nielsen som Frollo. Læs flere medvirkende og specifikationer i anmeldelsen 14.10.2016.

’Klokkeren fra Nôtre Dame’ spiller på Det Kgl. Teaters Gamle Scene indtil 13. august. Varighed 2½ time inkl. pause.

******

VI bekræfter hæmningsløst den anmeldelse, vi bragte den 14. oktober 2016 af ’Klokkeren fra Nôtre Dame’ ved premieren på Fredericia Teater. Den kan læses på blog-datoen.
I aftes var forestillingen flyttet til Det Kgl. Teaters Gamle Scene. Kunne det lade sig gøre? Flytte det mægtige apparat af en sceneopbygning, der i Fredericia krogede sig langt ud i både konge- og damesiden af tilskuerrummet med balkoner, tribuner, enorm bjælke-overbygninger? Jo da. Og mere til: Også en cat walk midt ud i parkettet.
Scenografien tager stadig vejret fra os. Benjamin La Cours overvældende billedbog af scenerier. Det er som filmiske klip fra scene til scene, det vældige kirkerum det ene øjeblik, middelalder-Paris det næste. Bratte ryk fra kirkens tårn, hvor klokkeren Quasimodo humper rundt mellem skulpturerne og med kik ud over byens tage til den himmelblå baggrund. Til byens sigøjner-kludetorv. Og i vældige dyk fra klokketårn tilbage i kirkerum. Et orgie af knivskarpe video-hug fra scene til scene, afviklet med forrygende præcision og fremragende timet med spillet og handlingen, og med musikken. Hvor sidder orkestret? Vi ser det ikke, det er gemt bag den ene side af dekorationen. Alt er så virtuost gennemarbejdet. Det er brag af effekter – de vældige klokker bimler, og Paris står pludselig i flammer, så vi tror, det er Det Kgl. Teater, der er ved at futte af.
Det hele for at være rammen om Fredericia Teaters og Walt Disneys romantiske røverhistorie om den vansirede og pukkelryggede Quasimodo og zigeunerpigen Esmeralda, begge i kløerne på byens katolske overhoved Frollo, der væmmes ved byens romaer. Med mindre de hedder Esmeralda og kan danse.

FARVERIGT

Det er teater, så det brager. Farverigt, godt spillet og sunget på den facon, de er så gode til i Fredericia, den kontante stemmestil, den plastisk effektfulde koreografi.
Man opdager pointer undervejs, som man har glemt fra uropførelsen i efteråret, detaljer, der krydrer den ene og den anden scene: Den franske kong Carl VIII, ham, der blev kaldt ’den affable’, jeg tror, han kaldes ’den forsigtige’ i denne udgave, en vims lille kongelig attrap-tyran. Eller statuen af martyren, Den Hellig Afrodisius, der som de andre skulptur-venner til Quasimodo bliver levende, når det passer dem – han fortæller, hvordan han blev halshugget af egypterne ved en eller anden lejlighed. Og man har glemt den smidige måde, fortællingen mange steder bliver videreført af spillerne selv i kort forbindende statements. Elegant.
Og konstatere, at Mads M. Nielsen i rollen som Frollo har givet sit diktator-dansk en ekstra omgang teater-dansk, nu hvor han står på Kgs. Nytorv, han lyder næsten som Martin Hansen som Chr.IV i ’Elverhøj’. Men især nyder og konstaterer man, at Lars Mølsteds dramatiske vitalitet som den pukkelryggede har fået endnu flere toner af desperation, raseri, lyksalighed og fortvivlelse end før, at han har medspillere som Bjørg Gamst, der er den professionelle, uskyldige forførerske Esmeralda, Christian Lund igen som en kæk løjtnant Phoebus, og som zigeunerbossen Trouillefou charmøren, sangeren og musikeren med navnet Diluckshan Jeyaratnam. Og flere andre giver opvisninger af vitalt skuespil og stålsat sang. Koret med.
Musikalsk bliver Alan Melkens musik bedre og bedre gennem denne musical. Det banale og enkle i første del vokser i anden del til interessante ensembler og korsatser og falder på glimrende vis i hak med Thomas Agerholms iscenesættelse og det, der som sagt er opsætningens virkelige kup: Den tsunami-overvældende scenografi.
God sommer! Siger vi til den forestilling. Den spiller på Kgs. Nytorv helt frem til 13. august.

gregersDH.dk