Lone Hertz, Karin Nordly-Holst, Pelle Emil Hebsgaard og Asger Reher i ‘Frk. Nitouche’ på Folketeatrets turné (Tegn. Claus Seidel)

GRIN

OG

BLIV RØRT

Latteren svimler herligt igennem det tårnhøje vrøvl, der udfolder sig i Folketeatrets udgave af ’Frk. Nitouche’, som nu skal på tourné med premiere i Randers 6.oktober.

Dramatiker: Meilhac og Milhaud. Komponist: Hervé. Bearbejdelse. Vase og Fuglsang. Instruktør: Kasper Wilton. Scenograf: Søren Glad. Kapelmester: Jens Krøyer. Medvirkende bl.a.: Karin Nordly-Holst, Lone Hertz, Pelle Emil Hebsgaard, Asger Reher. Trine Gadeberg, Johannes Nymark og Kristian Boland.

’Frk. Nitouche’ har premiere på Værket i Randers i morgen torsdag 6. oktober. Varighed 2 timer og 15 minutter Inkl. pause.

*****

VI gå ud af døren med Lumbyes ’Jernbanegalop’ rungende i ørerne.
Hvorfor Lumbye? Ja, hvorfor ikke?
’Frk Nitouche’ er fransk, og toget, der futter af sted, har kurs mod Paris, og alt kan lade sig gøre i denne styrtende morsomme og rablende gale opsætning af ’Frk. Nitouche’.
Musikken er skrevet af Hervé, og det er musik, der knalder som perler i stil med Offenbach. Ham hører vi da også fra undervejs, for alt er som sagt muligt i Folketeatrets ’Frk. Nitouche’, der nu sættes på blokvognene og vil suse landet rundt det næste par måneder.
Med mulighed for grin og mere grin, en lille tåre, og endnu mere grin.
Den lille tåre vil være ved gensynet med Lone Hertz, der nu – 53 år efter at hun spillede Frk. Nitouche på film over for Dirch Passers vildt flyvende Celestin/Floridor – er hjemme i ’Frk. Nitouche’ igen. Denne gang over for det viltre talent Pelle Emil Hebsgaard i Passers gamle rolle. Og nu selv i rollen som priorinden i det kloster, hvor den lille frøken er anbragt under navnet Denise. Et rørende gensyn? Ja mere end det: Et gensyn med en skuespiller, der det øjeblik hun står på scenen er totalt live, får luften til at stå stille, replikkerne til at hænge mejslet i luften og som er henrivende a se på. Og ved gud om hun ikke leverer et par sange – myten har ellers lejret sig, at hun ikke kan synge. Kun fordi hun som Frk. Nitouche i klassiker-filmen blev dubbet af sangerinden Kathy Bødtger. Det er sandelig hverken Maria Callas eller Kathy Bødtger her på Folketeatret, men det er kønt, musikalsk og fuldstændig besjælet af opgaven som selvsikker, sentimental priorinde med en fortid.

GRINET

Det er så den lille tåre.
Grinet er en endeløs rutchetur af yndefuld komik og vrøvl omkring den lille klosterfrøken Denise, der skal tvangsgiftes med en løjtnant, men som roder sig ind i et cirkus af forviklinger omkring det provinsteater, klosteret er nabo til. Og som har klostrets organist Celestin til i ledige stunder at skrive forestillinger til teatret under navnet Floridor.
Denne rundtossede bajads spilles med et umådeligt udtræk af forvirrede gags af Pelle Emil Hebsgaard, en perfekt rolle for denne leddeløse komiker, vi før har set på Fredericia Teater og som Jean de France på Folketeatret. Han er som født til Celestin/Floridor-rollen.
Vi kan sandelig også kvittere for en nuttet og velsunget aflevering af Denise/’Frk Nitouche’ af Karin Nordly-Holst, et nyt talent fra Musical Akademiet i Fredericia, sød, sang- og skudsikker.
Og man går ikke forgæves til en dame som Trine Gadeberg for at få den hårdtslående variétéstjerne på provinsnedtur, Corinna, til at levere varen. Fræk, provokerende, en dame med toptonerne i orden og rapkæftet som en slagterhund.
Eller til Asger Reher for at få den sørgmuntre teaterdirektør fremstillet som en utrættelig entreprenør, der aldrig slipper taget, hverken i damerne eller sin business. Eller til Christian Boland for at modellere en jovial, brovtende garderhusar-major.

VASE OG FUGLSANG

Forestillingen er i det hele taget besat med små og store spillere, som instruktøren Kasper Wilton uden besvær får til at te sig i serier af revyagtige numre, jo mere skøre, jo bedre. Husarer som helten Fernand, der spilles af Johannes Nymark, og en stribe festlige damer og herrer, der kan agere alt godt fra teaterbutikken af friskspillende musikere, nydelige novicer og uniformerede husarbisser.
Jens Krøjer sidder som kapelmester ene mand ved pianoet, og Søren Glad har lavet en forvandlingsdekoration, der på det mest komiske har fået flugten fra kloster til jernbane gennem en hemmelig gang til at fungere i en avanceret leg med kulisserne.
Hvorfor vi i øvrigt griner så meget? Ikke mindst fordi Folketeatret har fået de to revysketch-eksperter fra Aarhus Vase og Fuglsang til at bakse med teksten, kaste den op i luften og nedkomme med vanvittige ordvekslinger, f.eks. i scenen, hvor Hebsgaard og Reher skændes om, hvilket ben man står forrest med, hvis man skal tale til publikum. Kasper Wilton får som instruktør det maksimale ud af sådan et grotesk replikskifte.
Vi døjer til en start med overstyrede mikrofoner, men det retter sig.

gregersDH.dk