SNAK OM KÆRLIGHED
Kærlighed m.m. i amerikansk flimmerudgave som præsentation af nye skuespillertalenter på Aarhus Teater.
Dramatiker: Raymond Carver. Iscenesætter: Minna Johannesson. Scenograf: Katrine Gjerding. Medvirkende: Troels Kortegaard Ullerup, Thomas Findval Sølvskov, Morten Kjær, Mathilde Passer, Martine Emilie Barrett Levinsen, Mads Reuther og Luise Skov. Foto fra forestillingen: Rumle Skafte.
’Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed’ spiller på Aarhus Teaters Stiklingen indtil 18. december. Varighed: 2 timer.
****
GODDAG til nye skuespillere. Vi er på Aarhus Teater. På teatrets miniscene Stiklingen, hvor vi får et bud på, hvad de kan og vil – 4. års eleverne på teaterskolen. Elever kaldes de i øvrigt ikke mere. Nu er de ’studerende’. Og skolen hedder ikke teaterskolen, men ’Den Danske Scenekunstskole, Aarhus’. Fint nok. Det skal ikke komme an på det.
På Stiklingen præsenterer de sig med et stykke af den amerikanske forfatter Raymond Curver med den omstændelige titel ’Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed’. Og ja, hvad taler vi om, når det gælder dét emne? Ikke så lidt som bekendt. Stykket er da også en broget affære. Kærlighed plantet plukvis og mere eller mindre forløst i amerikansk hverdagssituationer. Den ene snak oven i den anden. Par, der mødes. Par, der skilles. Par, der snakker ømt. Par, der skændes. Par, der gør begge dele på skift eller i munden på hinanden. Snakker om, hvad andre siger og gør. Forældre, børn, venner. O. s. v. Et flimmer af situationer, opgør og forsoninger. Alvorlige snakker. Komiske snakker.
DER er med andre ord meget spredt og forskelligt at rive i for de unge skuespillere. De kan i korte situationer vise springende færdigheder og omstillingsevne. Og det gør de. Synger og danser og snakker kærligheden op og ned. På rørende, festlig eller sørgmodig vis – tit med emnemæssige udflugter til hverdagshændelser, hvor kærligheds-emnet smutter mellem fingrene på forfatteren. Det gør ikke så meget, for det er talenternes status og bæreevne, der interesserer os, vi kikker og lytter for at få en fornemmelse af, hvor næste generation af skuespillere er på vej hen.
DE har haft Minna Johannesson som instruktør, og netop hun kan noget med at samle stumper og brogede elementer til en slags helheder. Det gjorde hun f.eks. med ’Højskolesangbogen’ på Det Kgl. eller med Anne Linnet Teaterkoncerten på Aalborg Teater, som hun fik en Reumert for. Og hun har før hjulpet kommende skuespillere med at brede viften af talent ud ved deres præsentations-forestillinger.
Et stykke som ’Hvad vi taler om o. s. v.’ fungerer godt nok, når det gælder om finde nogenlunde ligevægtige roller til at præsentere otte talenter retfærdigt. Så tager vi med, at der er lidt ’kærlighed på dåse’ over stykket.
ALLE otte har endnu et halvt år på skolen, så vi nøjes med at hæfte os ved meget forskellige typer, fysiognomier, temperamenter og sprogbehandlere. Fantasere os entusiastisk til, hvor de kan havne efter skoletid og trygt se frem til at møde dem i udruget forfatning.
gregersDH.dk
