DA

DET

SORTNEDE

FOR

TVIND-

FOLKET

Teater-V svinger pisken over de store Tvind-idéer.

Manuskript: Andreas Garfield. Instruktion: Jens Svane Boutrup. Scenografi: Julie Forchhammer. Medvirkende: Iben Dorner, Rikke Bilde, Margit Watt Boolsen, Sune Kofoed, Martin Bo Lindsten og Sune Skuldbøl Vraa.

’Tvind – the Musical’ spiller på Teater V i Valby indtil 3. december. Varighed: 2 timer inkl. pause

****

DET kom bragende under ungdomsoprøret. Alt sammen. Næsten på én gang. Christiania. Thylejren. Fremskridtspartiet. Tvindskolerne. En hel serie af brud på normer og vanetænkning.

Det er teater at hente i det hele. Tvindskolerne f.eks. Lige nu med Andreas Garfields ’Tvind – the Musical’ på Teater V. En titel, der er lidt poppet, for det er ikke nogen rigtig musical, bare en forestilling med nogle sange. Stykket fortæller Tvinds historie i nogle kronologiske hug undervejs til i dag. Historien om, hvordan den karismatiske, fynske skolelærer Amdi Petersen i årene omkring 1970 skabt først Den rejsende Højskole, så Det nødvendige Seminarium, så skolen i Tvind ved Ringkøbing med den sensationelle vindmølle, så flere skoler rundt i landet og det verdensomspændende UFF, Ulands-hjælp fra folk til folk.

GARFIELDS stykke handler om en politisk ide, der vokser fra et lille kollektiv af studerende i Odense med Amdi Petersen i spidsen. Et kollektivt fællesskab med alt hvad det indebærer af fælles beslutninger, fælles økonomi – hver krone havner i og administreres fra den fælles ’gule spand’. En spejdermoral om ’en for alle og alle for en’ ender i, for ikke at sige udarter til militær ’kæft trit og retning’, styret af en lille gruppe på fem, der igen er underlagt lederen Amdi. Tvivl, mistanke, jalousi og magtkampe gror i ryk mellem de fem, nøjagtig som man kan se det i næsten et hvilket som helst diktatur – Amdi selv møder man ikke i stykket, han hviler som et spøgelse over alle beslutninger og alle handlinger. Angsten for at være illoyal over for grundideerne skifter med angsten for konsekvenserne, hvis man bryder. Man har ladt sin private fortid bag sig, men den klæber af gode grunde. Svigter man Tvind-disciplinen, hvis man søger om ferie i en uge for at tage til sine forældres sølvbryllup?

Jens Svane Boutrup har iscenesat de fem spillere i et troværdigt spex af konflikter, opgør og forsoninger, en voksende erkendelse af afhængighed og blindgyder, og påvisning af den demagogi og forførelse af andre, som de selv er ofre for. Humanitære principper tørner ind i en sløring af virkeligheden: Magtmisbruget og den økonomiske udnyttelse af troen på ideerne.

DET er godt igen at få historien fortalt – ironisk-dokumentarisk ligesom historien om Irak-kommissionen bliver det i øjeblikket på Det Kgl. Publikums interesse for at få skildret Tvind-modellen styrkes af bevidstheden om, at de fem – i hvert fald de fleste af dem – stadig lever i udlandet på flugt fra retsforfølgelse i Danmark.

gregersDH.dk