Lars Brygmann i ‘Underkastelse’ på Betty Nansen Teatret (Tegn.: Claus Seidel)
MUSLIMERNE
KOMMER!!
SÅ PYT!
Lars Brygman rammer plet som handlingslammet og slap intellektuel i ’Underkastelse’ på Betty Nansen.
Dramatisering og iscenesættelse af Michel Houllebecq’s roman ’Underkastelse’: Anja Behrens. Scenografi: Nathalie Mellbye. Medvirkende: Lars Brygmann og stumt kor af otte kvinder.
’Underkastelse’ spiller på Betty Nansen Teatret indtil 7. april. Varighed 1t 4o min. uden pause.
*****
TAK, skæbne. Her bliver der taget fat! Michel Houllebecq, den franske forfatter, ved, hvad han vil. Han vil ramme den franske middelklasse lige i solar plexus med et spark til den slaphed, den dovne, holdningsløse selvtilstrækkelighed, han ser omkring sig. Måske også hans egen, hvem ved.
HANS roman og det skuespil, der er kommet ud af romanen på Betty Nansen Teatret er formuleret som et henåndet nødråb fra en intellektuel, der erkender verdens problemer, men ikke orker at tage stilling til dem for alvor. Lad mig for helvede være i fred med alle de problemer, al den dårlige samvittighed, alle de spekulationer om, hvad man burde gøre. Holdninger? Ja, gu’ har man da holdninger, f.eks. til muslimerne. Der bliver flere og flere af dem i dette her franske samfund, og det kunne da godt være foruden, men ærlig talt, det skal nok gå alt sammen.
LARS Brygmann spiller sådan en intellektuel lemmedasker, en professor i litteratur i sin bedste alder, med et vist talent for at fylde sin tilværelse med nedlæggelse af de kvindelige studerende, i hvert fald så længe han kan holde dampen oppe, for det kræver jo fysisk mobilisering. På samme måde som det kræver mental mobilisering at tage stilling til islam, og hvad deraf følger. Det er nemlig ikke så lidt, der følger.
LARS Brygmann spiller professor Francois med et stort kristent kors som rekvisit, mere end som fortrolig partner. Han er ikke en Jesus, der er på vej til Golgatha for at lide døden for sin tro. Nok er han katolsk opdraget, men det er bare vane og tradition. Ikke noget, det er umagen værd at slås for. Livet er for behageligt til at besvære sig alvorligt med religion.
NU sker der så det for professoren, at et muslimsk parti buldrer frem ved et parlamentsvalg og kommer i den situation, at det kan overtage regeringen sammen med Socialistpartiet – som er i konfrontation med Marine Le Pen og hendes Front Nationale. Francois er ikke meget for Le Pen og hendes fremmedfjendske, højreorienterede nationalisme. Det er man ikke i hans cirkler på universitetet. Så det er da ok med en muslimsk/socialistisk regering i den demokratiske tolerances navn. Og såmænd ok med lidt sharia-lovgivning. Det overlever vi nok. Overlevelse eller lad os bare sige underkastelse – der er såmænd helt bekvemt, når det nu skal være.
DET bliver konklusionen for den begavede professor, der dermed dasker sig videre frem mod – underkastelse.
STYKKET kører i ét flow med et kvindekor som eneste medspiller. Et kor som i Jeanne d’Arc-forestillingen på Teater Republique. Men i ’Underkastelsen’ stumt. Otte tavse kvinder, der agerer en slags baggrunds-tæppe for Lars Brygmanns professor. Først forførende studiner, så forhåndenværende ludere, så gradvist mere tilslørede muslimer, i sidste fase bekvemme ofre for den islamisk omvendte professor, der kan henholde sig til kvinders plads i en mandsdomineret, islamisk kultur, det Frankrig, der nu er hans og på den yndigste måde kan frede og fastholde ham i sine livsvaner med damerne.
ANJA Behrens har sammen med Nathalie Mellbye iscenesat monologen i en stram scenografi. Koret er kommentatoren som i en græsk tragedie. Det helt afgørende: Lars Brygmann rammer i den vældige monolog et billede af en begavet intellektuel, velformuleret i sin hjælpeløse omvandren i litterære klichéer, sin utilslørede, selvtilfredse erkendelse af egne svagheder, alt flyder ud af munden på ham som den fastfood, han for nemheds skyld indtager, besnærende glider han gennem livet, ind og ud hos kvinderne. Bed ham tage stilling til et problem, og løsningerne vil komme fra ham som fra en automat. Tilforladeligt, kultiveret, ufarligt. Farligt kun i den forstand, at slaphed og ufarlighed – som forfatteren Houellebecq ser det – er det fundamentale problem i et samfund, der vakler usikkert mellem tolerance og intolerance.
I romanen, der ligger til grund for skuespillet, snakker Francois indgående om den franske 1800-tals forfatter Huysmans, der har og beskriver slående dekadente paralleller til Francois. Det og meget andet er klogt nedredigeret i Anja Behrens dramatisering. På Aalborg Teater blev ‘Underkastelse’ spillet i efteråret 2016 i en længere version med Martin Ringsmose som Francois og Kristine Elmdal Johansen som elskerinden Marion. Anmeldt 16.11. 2016.
ROMANEN ’Underkastelse’ udkom præcis samtidig med terrorangrebet i Paris på ugebladet Charlie Hebdo den 7. januar 2015. Michel Houllebecq kom i den følgende tid under politibeskyttelse.
gregersDH.dk
