'Spamalot' Odense Teater St. Scene 9.5.2015 Anm.

Gralsridderne med Anders Gjellerup Koch som Kong Arthur og hans finske slave  Patsy (Michael Grønnemose) i centrum. (Foto: Odense Teater)

 

SAND-

 

HEDEN

 

OM

 

DEN

 

HELLIGE GRAL

 

 

Den virkelige historie? Ja, så pyt. Monthy Pyton-versionen af jagten på den hellige gral gætter vi på holder så godt som alle andre versioner. Morsom er den, i hvert fald.

Eric Idle og John du Prez: Monthy Pytons ’Spamalot’. Instruktion: Frede Guldbrandsen. Scenograf: Camilla Bjørnvad. Medvirkende: Anders Gjellerup Koch, Jakob Randrup, Mikkel Bay Mortensen, Michael Grønnemose, Rasmus Fruergaard, Lars Simonsen. Trine Gadeberg, Jacob Moth-Poulsen m.f.

’Spamalot’ spiller på Odense Teaters Store Scene indtil 18. juni


*****

HALLØJ! Her vokser nok den virkelige Gralsfortælling frem!
Den rigtige, den ægte, den, der – mon ikke – holder over for historiens tusindårige krav om at få at vide: Hvad skete der med bægeret, Jesus drak af under Nadveren? Og som muligvis senere opsamlede hans blod under korsfæstelsen.
Odense Teater viderebringer den skinbarlige sandhed i i forestillingen ’Spamalot’, der havde premiere her til aften.
Vi sluger den råt og usødet, overbevist om, at Wagner kan gå hjem og lægge sig med sin ’Lohengrin’, gralsridderen med navnet, der ikke må nævnes. Eller glemme alt om ’Parsifal’, hans sværdvægtige langfredags-drama.
Min barndoms Prins Valiant og hans Riddere af det Runde Bord må også ofres.
For ikke at tale om rygterne om, at gralen ligger begravet på Bornholm.

 

UNDER STOLEN

Hø. Alt sammen. Gralen er – som Monty Python med John Cleese og andre sanddru folk i spidsen fortæller det – et helligt bæger, som Kong Arthur i tidernes engelske morgen leder efter sammen med sine fire gralsriddere og ender med at finde under stolen på 8. række, hvor en ung, odenseansk dame har gemt den.
Dét tror vi på!
Ikke mindst efter at have fulgt Odense Teaters overstadige, men dybt troværdige skuespillere gennem et par timers jagt på trofæet. I fuld tillid til, at det må være korrekt, at Kong Arthur i sine mange kampe undervejs får kylet en ko i hovedet hen over de franskes brystværn, må føje sig efter en flok sorte skovhekse, der kun vil lade ham passere efter at have skaffet dem en prydplante  – Det er som at se Birnham-skoven i ’Macbeth’ komme susende! – og nej, heksens giver sig heller ikke, før Arthur spenderer sit talent på en musical for dem, gerne uden én tone Lloyd Webber-musik og i hvert fald ikke en stump af ’Spillemand på en tagryg’ – hvilket straks får kongen og ridderne til at synge en lille medley over ’If I were a rich man’.

NED FRA HIMLEN

Jo, musical er vi til, masser af dans og sange med schwung, og ’Always look on the Bright Side of Life’ som topnummer, indtil Prins Herbert i luftigt dametøj synger sit ’Where are You’, hvilket ikke er et nødråb efter gralen, men udslag af almindelig romantisk kærlighedshunger.
Energien og den strømmende spilleglæde hos ensemblet efterlader os aldrig i tvivl om nødvendigheden af at finde den sagnomspundne skål. Ridderne trækker sværd, der er så magiske som Siegfrieds ’Notung’ i ’Valkyrien’, høvler arme og ben af modstanderne, indtil der viser sig et endnu stærkere våben: ’Den hellige håndgranat fra Antiochia’.
Henrik Lykkegaard har på glimrende vis oversat de engelske tekster, der er lagt i munden på Anders Gjellerup Koch, Jakob Randrup, Mikkel Bay Mortensen, Michael Grønnemose, Rasmus Fruergaard, Lars Simonsen, Jacob Moth Poulsen og Trine Gadeberg m.fl.  Frede Guldbrandsen har sat festligt skub i spillet. Camilla Bjørnvad har skabt en scenografi der med ustandselige bevægelige sætstykket, palisader, trapper, Vorherre ned fra himlen og kostumer, der er som hentet ud af Ingemanns romaner.
I orkestergraven er der ofret syv gode musikere, der bliver skudt af kapelmesteren med revolver, hvis de ikke knalder tonerne ordentlig ud på deres instrumenter – et eksempel til efterfølgelse i f.eks. Det Kgl. Kapel?
Fundet af gralen under sædet på 8. række skal ikke forlede nogen til at bede om den plads ved bestilling i billetkontoret. Man vil intetsteds kunne føle sig sikker. Ikke på andet end at få en vild og muligvis sand historie om jagten på den hellige gral.
Fniser Wagner i sin himmel?

www.gregersDH.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *