Nikolaj Hübbe, Mette Bødtcher og Alexander Kølpin i ‘Elefantmanden’ på Bellevue Teatret under ‘Sommerballet 2013  (tegning: Claus Seidel)

MODIGT

Kølpin får en rørende figur ud af ‘Elefantmanden’. Hübbe kan stadig træde nogle gode trin, Mette Bødtcher er skøn at skue – men det er et par tjekkiske mandsdansere, der dansemæssigt får lov at hugge til i ’Dorian Grays billede’.

Sommerballet 2013 på Bellevue Teatret spiller indtil 24.8. 2013
 

*****

Markedsføringen af Sommerballet 2013 på Bellevue Teatret kører med hele tryksværten på Nikolaj Hübbe, Alexander Kølpin og Mette Bødtcher. Sådan er det. Og ok. Sællertnavne. Og vi vil da gerne se gamle drenge og piger, der gider – og kan! – endnu.
Men da lidt skævt, for man har faktisk, inden vi når så langt, et par stærke dansefyre til at brillere i første del af programmet med fuldblods drama i en koreograferet version af Oscar Wildes ’Dorian Grays billede’.
Udspekuleret formuleret, fordi det bliver danset af de tjekkiske tvillinger Jill og Otto Bubenicek på en måde, der bruger det, at de ligner hinanden til forveksling, til at lege med historien om Dorian-billedet – maleriet, der overtager sin smukke models ældning, mens modellen køber sig fri til at forlyste sig som det passer ham, urørt af tidens tand. Hvad der selvfølgelig må gå galt.
Flot danset og udviklet af de to dansere med Raquèl Martinéz som det unge kvindelige offer.

SAMMENHÆNG

Dorian Gray-historien kobles visuelt til historien om Elefantmanden, der kommer efter pausen.
Godt fundet på. Dorian ender sit liv i en sæk, som var han Rigolettos Gilda, og genfindes i 2. del i en sæk som den af skæbnen så grumt mishandlede vanskabning Elefantmanden. En ønskedrøm åbenbart for Alexander Kølpin at spille den rolle. Meget forståeligt. Den har reelt baggrund i næsten samme tid i England som Wildes Dorian – handler om en mand, der ser så gruopvækkende ud, at ingen andre end en flink læge og en venlig dame har overskud til at tage sig af ham. Her får vi så de tre koryfæer fra markedsføringen. Og tak for det. Mette Bødtcher er den nydelige, venlige og graciøse dame – hun er tilstået en hel scene for sig selv til sidst, det har ikke større dramatisk relevans, for historien er sådan set slut, men jo, skøn ser hun ud, også i rødt.

ELEGANT

Lige så interessant at se Nikolaj Hübbe i rollen som den tænksomme, kloge læge, der gør Elefantmanden til et humant projekt over for kollegers rå afvisning af den hæslige patient.
Elegant, helt nedtonet og trin og bevægelser, tydeligvis i fin form, men ikke tummelumske forsøg på at gå over de grænser, han har som danser i dag. Balletchefen i nobel fremfærd.
Og så Alexander Kølpin, der formår at gøre Elefantmanden til at ganske rørende skuespillerpræstation. Valget har været ikke at modellere hans ansigt så vansiret og elefantagtigt som virkelighedens elefantmand. Kun deformere kroppen.
Det gør, at Kølpin kan spille rollen igennem med en følsomhed og ganske gribende længsel efter forståelse og kærlighed, afspejlet i mimik og øjne.
En modig og fin præstation. En prætentiøs og usædvanlig aften.

gregersDH.dk