Sarah Boberg og Morten Kirkskov i ‘Som hos dig står’ (Tegning: Claus Seidel)
HVEM HAVNER ABEN HOS
Skilsmisse-drama som kulørt samlesæt på Teater Grob
***
Hvem ville ikke gå amok, hvis konen meddelte, at hun lige smuttede i fire-fem år? Og så hen om hjørnet til Afrika!
Og der står man selv og slår de sidste søm i selvbyggerhuset, det lille nye lykkebo.
Man skal lige se Morten Kirkskov gå i dørken i ’Som hos dig står’, Teater Grobs nye stykke, skrevet af den unge Reumert-nominerede dramatiker Maj Rørbæk Damgaard. Kirkskov spiller en mand i delirisk sammenbrud over hans lilleverden, der går i spåner. Han vakler scenen rundt, æder af dåsen med sin datters opsamlede skovsnegle, brækker sig og vakler videre, som var han i sidste fase af en tur gennem Punishment Park. Jamen, siger man, tag dig dog sammen mand! Tag i nakken! Mand dig op.
Hvad han sådan set også gør.
GENNEMSKUELIGT
Jeg røber det hæmningsløst: Han tager livet af sig selv og konen til slut, så den lille datter kan stå der og kikke på galninge-forældrenes afsjælede legemer.
Der er ingen grund til at forskåne læseren for pointen, for det er bare kulminationen på et stykke dramatik, der er hundrede procent gennemskueligt i sit forløb, blot lagt op som en lagkage af rungende effekter, skåret ud af skilsmisse-hverdagen i modern life: far-mor-barn. Og en elskerinde i nødens stund.
Et dramatiseret tv-dokumentarforløb. Pumpet op med morens yderst eksotiske profession: Forsker i primater, ur-aber – hun er primatolog. Kan det være vildere? Sarah Boberg som en videnskabelig besat dyrker af teorier om den naturlige udvælgelse af de overlevelses-duelige. Og det er i hvert fald i vores menneskeverden ikke manden, men kvinden, in casu hende selv, for hun vil fandeme til Afrika og udforske aber og have datteren med, og pjokket til mand kan bare affinde sig med det.
SAMLESÆT
Kønsroller, skilsmisse, barn i klemme, hverdag – tilsat en portion kolorit. Og aktuelle emnebidrag: En psykolog har givet parret nogle samlivs-øvelser til ægteskabs frelse. De skal lige afprøves i starten – og kuldsejle. Den hurtigt mobiliserede trøstekæreste skal udsættes for bavianens naturlige voldsinstinkter, og minsandten samtidig åbenbares som juristen, der kan skilsmisselovgivningens nyeste paragraffer om deling af forældremyndighed på fingrene.
Det får stykket til at virke lidt som et samlesæt. Selvom raseri, smålighed, rethaveriskhed, fornærmethed, almindelig liderlighed, ansvarsløshed, rådvildhed, dumhed – og alt andet, der ender på hed – er livsnært nok, også i Lisbeth Wulfs spil som kæresten. Og selvom den lille pige, der spilles af Julie Koch Dalkiær, gør det fint.
Ikke noget stort Grob-stykke i denne omgang.
Men hvor er det skønt at se Den Anden Operas gamle sal i Kronprinsensgade i brug igen.
