JORDISK

YNGEL

’Skam’ på Aveny-T er jordisk yngel med antennerne strittende.

Forfattere: Julie Andem og Mari Magnus. Teaterbearbejdelse: Line Mørkeby. Instruktion: Martin Lyngbo. Scenograf: Jon Stephensen. Medvirkende: Frieda Joanna Krøgholt, Sylvester Byder, Matthias Käki Jørgensen, Sofie Salee, Nanna Finding Koppel, Asil Al-Asadi. Karla Rosendahl Rasmussen og Jonathan Stahlschmidt.

’Skam’ spiller på Aveny-T på Frederiksberg Runddel indtil 28. oktober. Varighed 1 t. 20 min. uden pause.

*****

DU godeste. Det er som at kikke ind i en myretue. Et underholdende virvar. En flok unge sjæle, der griber efter fodfæste og ståsteder, som flakser forvirret med vingerne. For det er forår i deres liv. Og hvor skal de vende sig hen, hvem skal de vende sig mod? Hvad vil de? Hvad vil de hinanden? Så meget. Det hele, sikkert. Men hvad først? Eller hvad mest?
Pigerne og drengene i den norske tv-serie ’Skam’ er gymnasieelever. Det er de også på scenen i Aveny T. Men de kan jo være hvad som helst af jordisk yngel. De er bare unge med al den overvældende hudløshed, der er så hjertegribende. Ustyrlig og uhåndterlig, samtidig med at de tumler rundt og er så selvsikre og skråsikre. Gemmer sig – men med antennerne strittende ud efter kontakt. Umættelige på oplevelser, men især umættelige på hinanden.

Dér sidder vi, anbragt i teatrets røde stole omkring et næsten-skafot til blotlæggelse af flokkens op- og nedture. Men er der styr på dem inde på skafottets lille firkantede arena? Næh. De er her der og alle vegne omkring os. Jagter hinanden, udspiller scene efter scene, forelsker sig, fordyber sig i fortroligheder det ene øjeblik, i selvbebrejdelser det næste, i mistænkeliggørelser af hinanden i det tredie.
Ud- og indfaldene mellem de otte er et flimmer af små karaktertegninger. Enkelte tråde i de indbyrdes forhold får lov at fylde lidt mere end andre. Den seje indvandrerpige griber sin taleret og bliver hørt. Kæresterierne: Fyrene og pigerne i forsøgsvise clinch, eksploderende jalousier og magtkampe, der fremtvinger både bagholdsangreb og brus af henrykkelse. Det kører gennem scenerne som et dirrende musikalsk orgelpunkt. Hver eneste af personerne genkendelige for store dele af publikum, der har fulgt ’Skam’ intenst på skærmen de seneste sæsoner. Ingen af dem stikker næsen frem eller lukker munden op, uden at blive genkendt og modtaget med jubelhyl.

MAN forestillede sig på forhånd, at de tætte-tætte nærbilleder i de norske programmer ville blive savnet i en scenisk udgave, men på Aveny-T arbejder instruktøren Martin Lyngbo med spillernes hvalpe-vitale kropssprog og præcise, saftige replikbehandling – i et sprog, der er godt polstret med de clichéer og den jargon, der om ikke kan kaldes verbal-virtuos, så i hvert fald blomstrende i den forenklede udgave, der er knyttet til kommunikationen på facebook og mobiltelefon, hvor hurtighed og kontant, følelsesladet information er vigtigere end dybsindige forklaringer, rim og versefødder. Christian Winther og Hjortens Flugt er out.
Frasagn om udviklingen af ’Skam’ i Norge handler om, at udsendelserne som tv-format har udviklet sig til nye og direkte kommunikationer mellem seere og program, når det kører. En ny, dramatisk form for public access, hvor seerne får indflydelse på programmerne. Hvis indflydelsen går hen og bliver for stor, mener den norske producer Mari Magnus, der blev interviewet af Jyllandsposten i forrige uge, så vil det ende med, ”at karaktererne i serierne ikke bestiller andet end at kysse.”
Kysseri er i forvejen – hvis man skal tage efter Aveny-T’s version – et temmelig målrettet emne for diskussioner og opgør. Men det – og al anden face to face talk – med eller uden kys – kan sikkert udvikles yderligere, hvis mobiltelefoner og i-phones tages i brug mellem scene og sal. Så vil vi ikke mere blive bedt ved forestillingens start om at slukke vores mobiltelefoner. Vil bliver bedt om at holde dem åbne.

AVENY-CHEF Jon Stephensen vil gøre sit teater til et nyt Ungdommens Teater. Det var dét, Bent Meiding kaldte Betty Nansen Teatret længere nede ad Aléen, da han var chef for dét i 1980’erne.
Det er igen en fin ambition. Som Jon Stephensen ganske vist ikke er ene om i dagens teater. Men ’Skam’ er godt begyndt.

gregersDH.dk