David Bateson som sheriff Ronald Rump betjent af Claus Lichtenberg og Bennet Thorpe (Foto: Thomas Petri)

RONALD RUMP

JULESTEGT

Det er sindssygt og sindssyg morsomt. Tivolis Glassalen dugger af latter under Crazy Christmas Cabarets 2016 med titlen ’Shakin’ up Sherwood’.

Forfatter og instruktør: Vivienne McKee. Scenograf: Kirsten Brink. Kapelmester: Stuart Goodstein. Koreograf: Peter Friis. Medvirkende: David Bateson, Andrew Jeffers, Vivienne McKee, Jefferson Bond, Bennet Thorpe, Christopher Smart, Katrine Falkenberg, og Claus de Lichtenberg.

Cazy Christmas Cabarets 34. sæson-forestilling ’Shakin’ up Sherwood’ spiller i Tivolis Glassalen indtil nytår.

****

LA’ den chance gå fra sig? Selvfølgelig ikke. Vivienne McKee har ikke kikket mange øjeblikke på Donald Trump under præsident- valgkampen, før hun har sagt: Den mand gør vi til sheriffen af Nottingham. Vi kalder ham Ronald Rump.
Så dér står ham. Med rødt yankie-slips, håret onduleret til en yndefuld kokuskage og stemmen lagt i bredeste metermål. David Bateson har fornøjelsen, han er fast mand på Crazy Christmas Cabaret-holdet, og kan med lethed omstilles til næsten hvad som helst, f.eks. er han i årets forestilling også den schweiziske nationalhelt Wilhelm Tell i Lederhosen og bare knæ og tyrolerjodlen i struben. Hvad der har lokket Wilhelm Tell til de britiske Sherwood? Tell me that – kan vi spørger for nu at snakke med i kabaretens ordspil-stil.
Schweizeren Tell er lige så overraskende på stedet som den danske viking, Bateson også spiller. Med hornet hjelm og i krigshumør. Sådan set ikke mere overraskende end så meget andet i forestillingen. Vivienne MacKees julekaberet (der ikke har en pind med jul at gøre, bortset fra julehumøret) er nøjagtig så forbløffende og vanvittig som vi forventer det. Hun har dyrket stilen uafbrudt siden 1982, og vi lader os gladelig overraske af hendes påfund, hendes jongleren med det engelske sprog og sjoferterne, der drysses med løs og vellystig hånd.
Men altså Trump. Og ikke nok med ham. Hans kone er også med. Vivienne McKee afleverer hende som en letbenet dulle Alaine d’Ell (sig navnet!) med ubestemmelig østeuropæisk accent. Heller ikke hun har noget indlysende at gøre i Sherwood Skoven, hvor Robin Hood render rundt og gemmer sig for Sheriffens folk, når han ikke ind imellem spiller den onde prins John, endnu et badutspring af et identitetsskift for en skuespiller, her Jefferson Bond.

CRAZY

Absurditeter i sådan forestilling er indlysende og uundværlige, alt handler om crazy situationer, og der spilles uhæmmet på overskuddet hos en skuespiller som Andrew Jeffers, der med sin ekstravagante korpus og lige så imponerende stemme tordner sig igennem som Guds mand i fuldt munkeskrud eller som heltinden Lady Marions svulmende barnepige.
Det er svært at holde latteren tilbage over gøglet, vi leger med på stilen med de traditionelle tilbagemeldinger af tilråb, bifald og boo-råb, ’Boo!’ til sheriff Rump og ’Hooray!’ til Robin og Little John, når de nedlægger sheriffens folk. Nogen afstemning til fordel for Hillary Clinton blandt publikum skal man holde sig fra – hun får ikke en fod til jorden, slet ikke her efter valget. Hurra for galningen Trump, som er guldfund i revy- og cabaret-sammenhæng og nådesløst får hele armen.
Der er en utæmmelig raphed over forestillingen. Den blomstrer i vanvid, når Bennet Thorpe som figuren, der af uudgrundelige årsager har titlen Legoklods, kommer springende over scenen i en gangart, der svæver mellem Alban Lendort og John McClease.
Det er et show med improvisatorisk charme – kan det f.eks. blive til andet en yndefuld joke, at Christopher Smart som Little John flere gange kræver sceneskift fra Sherwood-skov til slotssal og tilbage igen, fordi han synes, der sker noget vigtigere og sjovere i skoven? Let og elegant og herlig håndterligt i Kirsten Brinks scenografi.
Der er indslag, der er til vild jubel, men alligevel nemme at flikke bort, hvis man vil forkorte den næsten tre timer lange kabaret. Man vil blive myrdet ved midnat, hvis man foreslår en meget lang kokkescene barberet bort. For Vivienne McKees egen faste figur Dr. Van Helsingør i Shelock Homes-antræk vil dermed ryge sig en tur sammen med parodien på en milliard tv-madprogrammer.
Så vi nøjes med at hviske det forslag. Og sige: Glædelig, Crazy Christmas!

gregersDH.dk 

Ingen tilgængelige pressebilleder pt