TIL VÅBEN!

Bringer Folketeatrets ’Scener fra et ægteskab’ terapeut-regimentet i hopla? Muligvis. Men det er en herlig spillet forestilling med Ditte Hansen og Jens Jørn Spottag.   

****

MAN siger, at skilsmissefrekvensen tog en ordentlig lufttur, efter at Bergmans ’Scener fra et ægteskab’ havde kørt på svensk tv i 1973.
Nu lægger Folketeatret scene til ’Scenerne’, og tænk om det også går sådan her.
Til våben, ægteskabs-terapeuter!
Igen kan man så – ligesom efter opførelsen på Aarhus Teater 2011 – spekulere over, hvad der mest bliver teraupeutens opgave i vores efter-årtusindskiftet-tilværelse. Altså forudsat, at patienterne tér sig som Marianne og Johan. Hvad der ikke er helt sikkert her fyrre år efter. I hvert fald forekommer det mig, at den Marianne, som Bergman beskriver, og som Ditte Hansen spiller med alle tangenterne i sving, er et godt stykke fra den danske kvinde anno 2012. I hvert fald hende, som er en højtuddannet, selvstændig akademiker. Jurist med fod på job og karriere.

DEN TØVEN
 
Alt kan tænkes i denne verden, men mon ikke sådan en dansk Marianne ville være hende, der uden lang tøven bankede ægtemand Johan på plads. Eller selv pakkede kufferten, hurtigere end Johan kunne fyre sine hulkindede bortforklaringer af? Jeg tror det.
Men ok. Nu siger vi, at denne Marianne er sådan én, der efter at hun har afsløret ægtemanden i at have bedraget hende i fire år, alligevel lægger al skam til side, smører ham et stykke natmad og pakker hans kuffert, så han kan stikke af med elskerinden til Paris forsynet med tandbørste og skiftesokker. Modellen findes muligvis. Den travle karrierekvinde, som opfører sig som en sød hjemmegående forstadshustru og tilgiver ydmygt, fordi hun i den grad æælsker sin Johan.

SPARKET

Ditte Hansen får altså ikke lov at give Johan sparket, før hun har været igennem hele cirkusset af prøvelser og gradvist opbygger sin fulde selvstændighed. Hvad hun så ikke engang får lov til af Bergman, får han lader historien tone ud i lavmælt, nærmest kristelig forsoning.
Hvad der sandelig ikke betyder, at vi ikke undervejs får en dramatisk og fascinerende optrevling af det slidsomme ægteskabelige opgør mellem de to. Ditte Hansen viser nye sider af det talent, vi mest kender som den slagfærdige, rappe, ironiske revykunstners.
Al den skarpe komik får vi da i glimt, når hun har brug for den side af Marianne. Men der føjes meget mere til: Den gradvist voksende erkendelse af eget værd, afspejlet i det undersøgende blik på Johan, når han er ude i sine omskrivninger, kroppen, der krymper sig i foruroligende skepsis og kampberedthed.

FASTE MANØVRER

Og over for hende Jens Jørn Spottags helt fortryllende macho-barnlige, lattervækkende forsøg på næsten som ritual at læsse alt ansvar over på Marianne. Med modspørgsmål og striber af ’Hvad synes du selv?’ og ’Hvad vil du helst?’ – alle de faste undvigemanøvrer mellem ægtefæller, vi kender, når den slappe uærlighed og usikkerhed lammer og skyder alt over på modparten. Spottag er virkelig overordentlig god til at pille alle de gennemhullede mentale udenværker hos Johan fra hinanden og lade Johans forsvarsløse elendighed stå rent.         
Det kan da godt være, at sådan en Johan har brug for en terapeut, der kan ryste ham til at blive voksen. Men måske snarere en kone eller en elskerinde, der i tide kan sætte ham stolen for døren.

GODT TÆNKT

Dette være sagt som ros til en forestilling, der med to stærke skuespillere og en tænksom personinstruktion af Kim Bjarke trækker ’Scener fra et ægteskab’ op som en kølig, men dirrende fortælling om, hvor svært det kan være. Det der med at være to sammen.
Hans bearbejdning får forløbet til at stå lidt i stampe mod slutningen. Det kan der vel være råd – ikke til, men for.
Camilla Bjørnvad har som scenegraf ladet slagsmålene udspille dig på et enkelt skråplan. Godt tænkt.
Masser af arbejde nu for nationens talløse og i forvejen travlt beskæftigede livreddere i terapeut- og psykologbranchen?
Nok tværtimod.
Folk, der ser ’Scener fra et ægteskab’, vil forhåbentlig gå hjem og sige til hinanden: Hold kæft, så idiotisk tér vi os da ikke over for hinanden! Gør vi? Så må vi tage os sammen.

GregersDH.dk