– NETOP SOM ET LØB I KLAVERET

PERLEDE I DEN ØVERSTE DISKANT

Det er en fryd at lytte til musikken til balletten ’Etude’ – og et varmt genhør med en forsømt komponist: Knudåge Riisager.

Aarhus Symfoniorkester. Dirigent: Andreas Delfs. Solist: Violinisten Ian van Rensburg. CD Dacapo 8226145  

*****

BARE kom an! Vi snakkede for et par dage siden om komponister, der tager afsæt i andre komponisters værker. Det var Emil Hartmann, der i sin klaverkvintet gnaskede løs af Schumanns klaverkoncert.

MEN hør så her musikken til balletten ’Etude’ – et glansnummer i Den Kongelige Ballets repertoire. ’Etude’-musikken blev skrevet af Knudåge Riisager. Han gik på plyndringstogt i den østrigske komponist Carl Czernys berømte klaver-etuder. Czerny skrev hundredevis af dem. Og ethvert barn, der er blevet færdig med ’Lille Peter Edderkop’ og vil videre med sine pianistiske ambitioner, har fingre i Czerny-etuderne. De letteste af etuderne i hvert fald. De bliver nemlig sværere og sværere, jo længere man jagter dem. Det er netop meningen. En selvvalgt udfordring, hvis man vil frem mod koncert-tribunerne.

IDEEN med at bruge Czerny-etuderne til balletmusik fik Riisager, da han en efterårsdag hørte klaverspil fra et åbent vindue. En eller anden øvede sig – ”Blæsten nede i gaden tog de visne blade og fejede dem i en hvirveldans højt op i luften, netop som et løb på klaveret perlede ud i den øverste diskant…”

HAN var solgt. Der var ballet i den musik. Riisager var ven med Harald Lander, Det Kgl. Teaters balletmester. Vi er lige efter 2. verdenskrig. Lander var først skeptisk, men hurtig overbevist. ’Etude’ fik premiere på teatret, og blev en succes, og har siden var på repertoiret – selv om den har måttet gennem sindssvage trængsler, der skyldtes ’Lander-affæren’, som var ved at rive balletten i stumper og stykker gennem et par årtier.

’LANDER-AFFÆREN´? En hysterisk sag, lidt i stil med Harvey Weinstein-affæren i Hollywood mange år senere. Men det rene vand i sammenligning. Affæren begyndte i 1951. Harald Lander blev beskyldt for at tage for kærligt på ballettens unge damer. Der gik totalt ged i balletkorpset. Det revnede i for-og-imod. Alle – presse, politikere, retsvæsen, gud og hvermand – mente noget om affæren. Den kom til at plage Det Kgl. gennem en generation. Lander forlod teatret næsten omgående dengang, tog til Paris, hvor han blev balletmester ved Pariser Operaen, og hvor ’Etude’ i øvrigt fik premiere i 1952 og siden har været på repertoiret dér og mange andre steder rundt i verden. Bl.a. i København.

RIISAGERS musik uden at vi ser balletten? Jo, det er en fornøjelse på denne CD. Spillet af Aarhus Symfoniorkestret dirigeret af den tyske dirigent Andreas Delfs. Det er en ren lystvandring fra punkt til punkt – det hele er jo bygget op som det, der gjorde Lander lidt skeptisk over for ideen i første omgang: den gradvise gang fra de enkle dansetrin og øvelser til det virtuose konklusioner. Balletskolens trinvise udvikling – nøjagtig som Czernys tilrettelæggelse af den pianistiske skoling gennem stadig stigning gennem grader af sværhed. Ville det blive stift og kedeligt som en balletforestilling? Det blev det ikke, og det var bl.a. fordi Riisagers musik blomstrer af hittepåsomhed og variation. Riisager havde gennem mange år udviklet en enorm sans for udnyttelse af de enkelte orkester-instrumenters karakter og muligheder, raffinementerne var oparbejdet under studier i Frankrig, og hans musik svinger ubesværet ud i humor, i lyriske og romantiske hjørner og festfyrværkerier – den forrygende ’Mazurka’ med slutningen er lige til at fyre af på Nytårskoncerten fra Wien. Den vil være lige så oplagt et dansk bidrag til det orkestrale wienershow som Lumbyes ’Champagnegalop’.

ÅRHUS-orkestrets spil er af høj kvalitet – og CD’en tilføjer oven i ’Etude’-musikken en violinkoncert af Riisager, som er så uforskammet spændende, at vi kan undre os over, at den så sjældent høres. Det er Århus-orkestrets koncertmester og første violinist Ian van Rensburg, der er solisten i den korte, tosatsede koncert, hvor Riisager lader violinen foretage tårnhøje manøvrer på e-strengen med en solodansers virtuositet. Sammenligningen er nær, når man nu lige har anet en Toni Lander i spidsen for korpset i ’Etude’ – hun dansede ved urpremieren i 1948. Den elegante violinkoncert har så mange overraskende, instrumentale greb også hos de ledsagende blæsere, strygere og det øvrige instrumentarium, at den hjemme i dette hus straks bringer os på vej mod gentage-knappen. Sammen med ’Etude’.

KNUDÅRE RIISAGER er en komponist, som mange, der husker navnet, vil koble det til store administrative indsatser i dansk musikliv. Han var bl.a. direktør for Musikkonservatoriet på H. C. Andersens Boulevard i en årrække. Personligt husker jeg ham for den ekstravagante elskværdighed at ringe mig op, da jeg som grønskolling-anmelder i dagbladet ’Dagens Nyheder’ havde begået en fejl i en opera-anmeldelse.

JEG lytter til hans violin-koncert og ’Etude’-musik med ekstra reverens.

gregersDH.dk