(Tegning: Claus Seidel)
DE GRÆKERE, DE GRÆKERE
Græsk myte i tungsindig, amerikansk udgave på NyAveny
**
MED ’Red Dress’ på NyAveny befinder vi os i en scenisk verden, der er en slags anti-teater. I hvert fald, hvis man synes, der skal være sammenhæng mellem action og teater.
Stilheden sænker sig i rummet, bevægelserne er nede i penibel slow motion, udtrykket er næsten ikke-eksisterende. Debussy’s ’Peleas og Melisande’ er som et tordenbrag i sammenligning. En nocturne af Chopin som et vulkanudbrud.
Det skal ikke nødvendigvis bringe os på tilskuerflugt, selvom man kan føle sig fristet. Man kan tværtimod momentvis synke stilfærdigt ned i denne spekulative, amerikanske performer-instruktør Sophie Haviland’s forsøg på at puste en blid, men lummer brise af liv i myten om Persephone, datter af Zeus og korngudinden Demeter – Zeus søster, for at det ikke skal være løgn. De grækere, de grækere!
Denne Persephone forsvinder, ender i underverdenen, hvor hun siden er udnævnt til en slags ulykkelig hersker, med periodevis udgang til et liv i det fri. For nu at sige det lidt firkantet.
PRETENTIØST
Det kan lyde som et vældigt drama, men det er ikke Sophia Haviland’s ærinde. På saliggrønt græs og i nirvanaske belysninger bygger hun billeder op, forsøgsvise tilnærmelser til strejf af historien, uhyre pretentiøst, men kønt, og dog konstant grænsende til det kedelige. Som et stykke musik i en genre, vi kender så godt fra amerikanske komponister som La Monte Young og John Cage – avantgardens minimalister.
Jeg følte mig hensat til den tungsindigste ende af velmenende Fluxus-koncerter i 60’erne, og det var sådan set fascinerende på denne kølige forårsaften på Frederiksberg.
Men også kvælende respektfuldt over for en græsk mytologi, der rykker mere i fantasien med bulder, humor, slagsmål og elskov. Det er ikke dér, vi er henne. Men vi placerer respekten hos de udmærkede danske skuespillere, der har stillet til disposition for Sophia Havilands tænksomme performance.
’Red dress’ vises på NyAveny frem til 17. april. Lanceret under en misvisende titel og med et lige så misvisende annonce-foto af en langbenet dame med strandhat.
