Diluckshan Jeyaratnam som Moses med staven, da han skiller Nilens vande (Foto: Søren Malmose)

DA NILENS VANDE SKILTES

En skuffe fuld af de skønneste romantiske klichéer i Fredericia Teaters genopsætning af ’Prinsen af Egypten’ på Det Kgl.

Komponist og tekstforfatter: Stephen Schwartz. Iscenesætter: Lynne Kurdziel Formato. Personinstruktion: Bjørg Gamst. Scenograf: Kevin Depenet. Kapelmester: Thomas Bay. Medvirkende bl.a.: Diluckshan Jeyaratman, Lars Mølsted, Nadia Abraham, Kristine Yde, Silke Biranell, Samira Alm, Anne Fuglsig, Christoffer Lund Skov, Søren Bech-Madsen, Mads M. Nielsen, Runi Lewerissa m. fl.

’Prinsen af Egypten’ spiller på Det Kgl. Teater Gl. Scene indtil 21. juli. Varighed: 2 t. 40 min. inkl. pause. Opsætningen flyttes i 2020 til London, hvor den spilles af samme hold i en allerede indstuderet engelsk udgave.

*****

DER er en portion Hollywood, så det brager, over ’Prince of Egypt’ på Det kgl. Teaters Gamle Scene. Eller for at sige det mere nærliggende: Fredericia, så det brager.

FOR det er Fredericia Teaters bredskuldrede historiefortællere, der endnu engang har bragt en af deres supertankere over vandet til København: Historien om Moses og flugten fra Egypten, fortalt som en pragtfuld glansbilledbog, optrin på optrin som den flotteste tegneserie, drivende af enkle, skønne klicheer, fortalt for børn og for sjæle, vi kalder barnlige, men som bare har bevaret modtageligheden for eventyr og gode historier.

VI erklærede hæmningsløst vores kærlighed i sidste sæson til Fredericia Teaters og biblens fortælling (med fantasifulde tilføjelser) om den lille Moses, der bliver fundet flydende i en kurv ved Nilens bred, og som vokser op i Egypten og ender med at føre sit landflygtige jødiske folk over Nilen ved et mirakel, gennem Sinai Ørkenen og hjem til Israel. En fortælling, der er en teaterudgave af en tegnefilm fra 1998, og som på sin egen facon genopfrisker beretningen i Det Gamle Testamente. Den beretning, som er ophav til alle, eller i hvert fald mange, exodus-historier gennem historien, fantasifulde eller virkelige som nutidens flugtdramaer over Middelhavet.

VI anmeldte forestillingen på Fredericia Teater, da den havde premiere i foråret 2018 (se gregersDH.dk 17.4. 2018), og nu er den så på Det Kgl.s Gamle Scene, genopstanden i ny skikkelse, hvor det højloftede scenerum giver ekstra muligheder for Fredericianernes blomstrende glæde ved prægtige, grafiske lys- og videoeffekter, tårnhøje stilladser til pyramidebyggerier, som de israelske slaver kan slæbe sig ihjel på eller dratte ned fra.

OG nu oplever vi f.eks. det dramatiske klimaks med flugten over Nilen i ny spektakulær udgave. Moses løfter staven, og Nilens vande skilles i en kolossal videoprojektion. Det var selvfølgelig et forbløffende show sidste år i Fredericia, da de forreste publikumsrækker skiltes og rullede til hver sin side, så jøderne kunne undslippe tørskoede mellem publikum. Men immervæk: Det var flotte og dramatiske billeder på Det Kgl. i går.

DER er naive passager i den lange fortælling, og vi sluger dem råt, fordi sprog og tone – så svulstigt eller monumentalt og sentimentalt replikkerne end falder – er ægte teatralske, som var de hentet fra Walter Scotts eller Ingemanns romaner eller barokkens franske tragedier. Eller for den sags skyld fra librettoer hos Donizetti eller Verdi, og for at sige det sådan: Vi er jo med en musical som ’Prinsen af Egypten’ til en slags opera, som en mand som Verdi bare formulerede på en anden facon, da han skrev ’Aïda’. Hvad der i øvrigt ikke er den mest absurde sammenligning, for vi er også dér i egyptisk forhistorie. Med krig og kærlighed, pyramide og Nil som kulisse.

ER man i øvrigt blevet lykkelig mæt af romantisk, dansk middelalder-romantik med sang og musik i Det Kgl.s Dyrehave- og Moesgaard-shows, så er ’Prinsen af Egypten’ glimrende til friske vejrtrækninger og Bibel-genopfriskning, hvor vi må undvære Moses nedkaldelse af De 10 Bud fra Vorherre, men til gengæld kan underholde os med en god del af Egyptens 10 Plager, da de nedkaldes som lyn og torden, død og ødelæggelse. Skal vi genopfriske dem: ”Vand til blod og frøers mængde/Myg dernæst Egypten trængte/Utøj, kvægpest, bylders nød/Hagl, græshopper, mørke, død”.

MUSICAL-folkene synger med en anden teknik end operasangere normalt bruger, men man forbløffes igen over, hvor effektivt og smukt Fredericia-sangerne bruger stemmerne. Hvor kunstnerisk overbevisende. Med en tekstbehandling, hvor ord og replikker sidder som mejslet i mund og strube. Det store solisthold med den suveræne Diluckshan Jeyaratnam (navnet er shrilangkansk) og Lars Mølsted i spidsen er yderst professionelle. Diluckshan med en drenget charme og selvfølgelig selvbevidsthed som var han Siegfried i Wagners ’Ringen’, og Lars Mølsted den flinke og usikre mors og fars knægt, der som en Thulesen Dahl så gerne vil, men ikke rigtig kan uden at spørge om lov. Et brødrepar, som vi godt gider følge i lyst og nød.

FORESTILLINGEN er stadig en smule længere end den behøver være. Opgøret mellem Moses og bror Ramses frem til forsoningen trækker en smule i langdrag. Men det er bagateller i en ret overdådig udfoldelse af en musical med kvaliteter på randen af operagenren.

gregersDH.dk