Joen Højerskev, Benjamin Bo Rasmussen, Stefania Ômarsdôttir og Sarah Boberg i ‘Postbox DDR (Foto: Lisbeth Burian)
TEAR DOWN THIS WALL
Teater Grob fejrer 20-året for murens fald med at genrejse den på scenen som nostalgisk og tragikomisk martyrium i ‘Postbox DDR’.
***
UD i regnen! Teater Grob har nok shinet frimærkefoyeren i teatret på Nørrebrogade op efter overtagelsen fra Kaleidoskop. Kom ikke og sig, at dansk teater ikke tyrer krisen. Det er ikke bare Skuespilhuset, der kan blære sig med en smart foyer.
Men ud i regnen skal vi stadig for at komme ind i Grobs teatersal. Rundt om baggården. Klap paraplyen sammen. Velkommen.
Dér står så den fortræffelige skuespiller Benjamin Bo Rasmussen allerede på den åbne scene og fortæller vittigheder om DDRs gamle forstening Erich Honecker. Der er kabaret-stemning. Dav! Til venner på rækkerne. Indtil kollegaskuespiller Sarah Boberg prikker ham på skulderen og gør ham opmærksom på, at stykket skal i gang.
FORBLÆNDELSEN
Så kører det: DDR’s historie fra kaos i 1945 til Murens fald i 1989. Skrevet af Simon Boberg og Jeppe Kristensen og instrueret af Tue Biering. En befolknings skæbne fortalt som burleske, en grotesk komedie om den store påtvungne forblændelse af kommunismens lyksalighed og efterfølgende nedsmeltning og undergang.
’Untergang des Abendlandes’ hed Spenglers berømte dommedagsvision af den vestlige kulturs nedtur efter 1. verdenskrig. Aftenlandets undergang. ’Postbox DDR’ handler om ’morgenlandets undergang’. Det morgenland, som man sang om også i Danmark for hundrede år siden i socialdemokraternes ’Nu dages det, brødre, det lysner i øst’.
DE ANDRES BANANER
Det er stærkt underholdende hen ad vejen, meget skåret ud i pap som et lærestykke af Brecht:
Det dekadente Vestberlin er repræsenteret af en kukkasse i scenens kongeside, hvor Stefania Omarsdottir som nyfigen østtysker kan gå på knæ og kikke gennem nøglehullet og indberette til de andre, at hun kan se en, der spiser en banan, symbol på lykke og velstand i Vestberlin.
Det sejrende Sovjet melder sig fra start i modsatte side som Benjamin Bo Rasmussen, der stiger op af en vældig fryser som inkarnationen af den russiske bjørn med kvælertaget klar under dække af evangeliet om solidaritet, lighed og arbejdets helte. For at vride armen om på endnu en lydstat.
KOLLAPS
Som teater er det både spredt fægtning og hurtige ryk i historien. Fra drømmen om en fælles lysende fremtid oven på det nazistiske sammenbrud til mareridt af flugtforsøg over muren, Stasi-overvågning og tragiske forsøg på at erkende det totale kollaps og fatte overgangen til det nye Tyskland efter 1989.
En forhørsscene af Sarah Boberg efter flugtforsøg over muren udvikler sig tvetydigt til en dokumentarfilm-optagelse, hvor usikkerheden, om det er set som østtysk forsøg på selvforståelse eller vestlig sensationalisme udløser stadige skift i vinklen, man iagttager scenen på.
Ikke noget dårligt adrenalinskud til oplevelsen af et stykke, der ellers rummer mange firkantede, om end flotte indspark. Skolekomedie det ene øjeblik. Politisk spex det næste. Og så pludselig visuelt anskueligt drama. Det er f.eks. stærkt at se Joen Højerslev bestige en klatremur, der bærer kæmpeportræt af Honecker. Partichefen lige i masken.
TRAGIKOMISK
Filmen ’Das Leben der Anderen’ gav for et par år siden bidende indblik i en DDR-verden af grå undertrykkelse.
’Postbox DDR’ svinger i det tragikomiske.
Vores eget grå aften-København møder os bagefter ude på Nørrebrogade. Det er fuldt lys hos en indvandrerkøbmand henne ad gaden. Og bananer i kassen på fortovet.
