'Perseus og Andromeda' Lully-opera i Blaagaards Kirke på Nørrebro 18.3.2015 Anm.

Skuespilleren Pernille Koch, skyggebillleder, der fortæller handlingen og barokorkestret ‘L’Aura Rilucente’ (Foto: ?)

 

 

 

 

MEDUSAS HOVED

 

 

En græsk mytologisk røverhistorie fortalt som skyggespil og et glimrende fransk-italiensk barok operaensemble – med en førstegangs-præsentation på dansk grund af en opera af Lully.

’Perseus og Andromeda’ spiller igen torsdag og fredag aften i Blaagaards Kirke – ’Koncertkirken’ som flere nu kalder den – på Nørrebro kl. 19 begge aftener.

****

UD i afkrogene og ned i musikhistorien. Det er en af de tendenser, vi har fornøjelsen af i disse år, når det gælder operaer.
Det skal vi ikke skrive en afhandling om her og nu, bare nævne et par karakteristiske eksempler:
Sidste sommer blev der under sommer-operafestivalen i København for første gang spillet en opera af Vivaldi. Det skete på Teater Republique, og det blev et sus af en forestilling, operaen hed ‘Ottone in Villa’. Koloratursang som perleregn og glimrende medvirkende under Lars Ulrik Mortensen og hans barokke mesterband Concerto Copenhagen.
Og i aftes kom vi så et halvt århundrede længere tilbage i musikhistorien, nu med en vistnok i Danmark aldrig før hørt opera af Lully, italiener ligesom Vivaldi, men regnet for franskmand i historien, for det var i Paris, han huserede – og det med en helt anden form for opera, store græsk-mytologiske fortællinger, røverhistorier af den vildeste art, fortalt med stor patos og uden de utrættelige, vokale broderier, vi kender fra f.eks. Vivaldi eller Händel.

LYSENDE AURA

Lully med det franske fornavn Jean Babtiste tjente ved Ludvig den 14.s hof, var ven med Molière, arbejdede sammen med Molière på balletter, men Molière har ikke haft noget at gøre med den opera, vi hørte i aftes et så forunderligt sted som i Blaagaards Kirken på Nørrebro.
Foran os sad et lille, tæt og velspillende barokensemble ved navn ’L’Aura Rilucente’ – det må betyde noget i retning af ’den lysende aura’, og den er vi med på, for de spiller med netop sådan en.
Ensemblet og de fire sangere, en stærk kvartet-sammensætning af folk fra forskellige europæiske lande, sad og stod i kirkens dameside – hvis man må have lov at kalde kirkerummet et teater ved denne lejlighed, altså med konge- og dameside.
Handlingen i Lully-operaen er en historie om Zeus’ søn Perseus, der gennemgår alverdens trængsler, hugger hovedet af Medusa og befrier den kønne Andromeda, som Poseidon havde lænket til en klippe, så hun kunne blive ædt af et frygteligt havuhyre ved navn… nå det kan være lige meget, myten er i hvert fald både så vanvittig og så vanvittig underholdende som græske myter kan være.

HØJ KVALITET

Musikalsk en højt kvalificeret opførelse – og specielt fascinerende, fordi vi får historien fortalt i fine, naive skyggebilleder på en stor skærm – to dansere i vekslende kostumer illustrerer handlingen som levende dukker bag det store lærred, og skuespilleren Pernille Koch kobler sammen med en dansk tekst, lidt svær at følge i kirkens akustik i modsætning til barokinstrumenternes tørre klang og sangstemmerne, der nød godt af rummets resonans.
Det problem kan måske afhjælpes inden de kommende opførelser – i aften torsdag og i morgen fredag. Skyggebillederne taler under alle omstændigheder for sig selv, ingen er i tvivl om, hvad der foregår, da Perseus hugger hovedet af Medusa og propper det i den medbragte sæk.
Aalborg Operafestivalen har haft æren af premieren på dette gæstespil for at par dage siden. Nu har københavnerne fornøjelsen.

gregersDH.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *