DISCOUT-PJANK MED IBSEN
På Riddersalen har de fundet deres egen skæve skiløjpe til Ibsens ’Peer Gynt’ i anledning af Ibsens jubelår.
Spiller indtil 23. marts
***
KAN man skære Ibsens ’Peer Gynt’ ned til det halve? Og spille stykket på en mini-scene?
Ork ja. Endda fjerne tre fjerdedele af rollerne.
Det gjorde det knappenål-lille Får 302 i Toldbodgade for tyve år siden. Det blev en sensationel succes. Katrine Wiedemann debuterede som instruktør og fik os til at spærre øjnene op.
Og det gør Riddersalen i disse dage. Scenen er ganske vist lidt større end Får302’s. Men småt er det. Der er endda endnu færre medvirkende end Katrine Wiedemann brugte i 1992. På Riddersalen kun tre spillere.
Det er en ret pjanket forestilling. Man går som så ofte på Riddersalen til sagen med et underfundigt grin. Ibsens egen Peer Gynt fløj af sted på sine vidtløftige vinger med en blid og selvoptaget latter, evigt drømmende om eventyrlige sejre, en poetisk flugt med fiasko – og tomhed som slutresultat, da Peer sidder og skræller sit løg og ikke finder nogen kerne.
OFF PISTE
Ikke sådan på Riddersalen. Løget er med, og meget andet, der er plukket ud af teksten. Men forestillingen er, som titlen fortæller: ’Off piste’. Hvilket vil sige: Uden for de tiltrådte løjper.
Ikke fordi vi skal med Gynt til vinterolympiske lege – hans Solveig fiser kun et par sekunder over scenen på skateboard-ski, eller hvad den slags kaldes. Vi skal bare advares om, at vi er meget ved siden af Ibsen og hans anløbne helt.
Rammen er helt gak med et udgangspunkt i et par fordrukne turistfyre, der havner i en hytte i fjeldet hos en ensom pige, Rosa Sand Michelsen, der derefter spiller, hvad der nu er af kvinderoller i den historie, Peers gamle mor, forklædt som Kulsoen i ’Gjøngehøvdingen’, bare i norsk antræk, eller troldetøs eller Solveig, hans drømmepige – i endnu mere norsk fjeldudmajning.
Sjove kostumer og ved hånden-rekvisitter er et adelsmærke på Riddersalen, også nu hvor Jytte Abildstrøm ikke mere står ved roret. Fine musikalske vignetter. Og det er et højdepunkt, hvor alle tre medvirkende, altså inklusive Ole Handsbæk Christensen og Kristian Holm Joensen i fællesskab agerer Solveig med dansetrin og kokette kyser, dog kun Rosa Sand Michelsen med herligt gammelnorsk tra-la-la-la på læben. Pøv at sige det, så ved man, hvad jeg mener.
GØGLER
Fjaset har enkelte rigtig poetiske øjeblik, især Holm Joensen står for dem, han er en gudhengiven gøgler, og så har han da i sin tid medvirket som grønskolling i ’Peer Gynt’, da Nikolaj Lie Kaas var Gynt i en vidtfavnende opsætning i Det Kgl.s Turbinehal i 2001 – det var det store udtræk og Kaas i uforfalsket fortolkning af Ibsens skildring af Gynt som eksponent for det, Ibsen opfattede som hul selvovervurdering hos sine landsmænd.
Hvis der stadig er nordmænd, der opfatter det som en fornærmelse, så bliver de ikke skånet for finter og latter i Riddersalen, end ikke for norske flag allerede på trappen ved indgangen. Ingen afbrændinger, tak.
GregersDH.dk
