Gisela Stille, David Kempster, Morten Lassenius Kramp og Roy Cornelius Smith i ‘Otello’.
GIFTEN VIRKER!
Den uundværlige ’Otello’ er tilbage på Det Kgl.s repertoire. Glimrende.
Komponist: Verdi. Dirigent: Pier Giorgio Morandi. Instruktion: Nicola Raab. Scenograf: Ashley Martin Davis. Videografik: Signe Krogh. Medvirkende: Roy Cornelius Smith, Gisela Stille, David Kempster, Michael Kristiansen, David Danholt, Morten Lassenius Kramp, Simon Duus og Susanne Resmark. Kgl. Kapel, Operakoret og Det Danske Drengekor og Det Danske Pigekor.
’Otello’ spiller på Operaen endnu syv gange indtil den 4. juni. Varighed: Knap tre timer inkl. pause.
*****
EN repremiere? Behøver vi anmelde den? ville redaktionssekretæren på mit gamle blad spørge. Og jeg ville svare: Ja, for… o.s.v.! Dén opera i dén opførelse burde være på repertoiret i årevis, og dét skal vi skrive, for det skal læserne vide!
SÅ derfor: Verdis ’Otello’ er et mesterværk. Det kan godt være, at der står ’Giften virker’ over disse linjer, og at det handler om, at den modbydelige giftblander Jago i operaen er et hampert bekendtskab, og overskriften måske kan få nogle til at bakke ud af en opera-invitation, der lyder som en rædselscenarie fra Damaskus.
MEN det forhindrer i så fald ingen i at sidde limet med opspilede øren og øjne til historien om, hvordan den sortklædte Jago lister al helvedes jalousi ind i Otello, manipulerer ham med striber af svinestreger til at myrde sin kone Desdemona. Og limet til scenebilleder, som med enkel kraft er ramme om fortællingen. Og fra scene til scene være opslugt af en musik, der griber dig i kraven og holder dig fast med uudtømmelig skønhed og dramatisk styrke. Vi har som nævnt anmeldt ’Otello’ før. Gå tilbage oppe i denne anmeldelses højre hjørne, søg på Otello og find anmeldelsen fra 21.9. 2013.
DER var andre medvirkende i hovedrollerne dengang, og det har sin egen fornøjelse at blive mindet om dem, for også de var fremragende – så fremragende som dem ved repremieren nu fem år efter:
Gisela Stille: En klassisk søjle af skønhed, en Desdemona med smeltende sopran og åbenbaret uskyld i hver fiber, blottet for mistro – findes der andet end gode mennesker i denne verden og andre at elske i denne verden end helten Otello? – Roy Cornelius Smith, en amerikansk tenor med bredde, højde og velklang i stemmen til roller som Otello, hans tenor klinger som favntag mod højderne i dette vanskelige parti – vi har hørt ham undervejs med beherskelsen af højdramatiske partier for en del år siden ved et enkelt gæstespil på teatret som Canio i ’Bajadser’. Han er et godt bekendtskab.
OG så denne fanden selv, Jago, Shakespeares opfindelse og Verdis udmøntning til en baryton, nogenlunde dobbelt så afskyelig som Puccinis Scarpia i ’Tosca’, jernmalm i struben, sært nok stemmefagsmæssigt tæt på Roy Smith’s mørke heltetenor, men med blankere klang: Walisiske David Kempster, som vi kender fra Det Kgl.s Rigoletto, uden at det skal lastes ham, at Rigoletto-rollen på Det Kgl. er blev offer for en instruktørs vildfarelse mellem Verdis hofnar og Triers umage outsiderpatienter i tv-serien ’Riget’. I rollen som Otellos Jago er Kempster fremragende, en syngende satan.
SAGT kort; Repremieren på ’Otello’ er saligt velkommen. Med Kapellet i engageret form under samme dirigent som for snart fem år siden, samme scenograf og samme instruktør. De flot og smukt arrangerede scener med det udvidede kor virkelig effektfulde, især i første og sidste akt.
gregersDH.dk