LIMET TIL DET FJÆS
Nykøbing F Revyen 2014 har frækhed, tempo, musikalitet og masser af gode idéer. Ditte Gråbøl er en stor gevinst til holdet.
*****
VI slår straks ned på byttet. Snupper de bedste bidder. De er spredt rundt i denne krudtvitale Nykøbing F-Revy.
Først Ditte Gråbøl. Du skal se hende stå der, som sur og grå mokke, stiv som et strygebræt. Gift med den lokale reklame-fidusmager Henning fra Nørre Alslev. Han spilles af Flemming Krøll, the man himself, revybossen. En figur, der er fast på repertoiret. Henning kan det hele. Spille til bal. Og ryste slogans ud af ærmet, til kirken f.eks.: ”Ud med Grundtvig og Kingo/ og ind med bowling og bingo”. Og han kan spille til bal. Konen spiller maracas til det hele og modtager skideballer.
Ikke en trækning. Man er limet til Ditte Gråbøls fjæs. Parret kalder sig ’Henning og Co’. Skrevet med ’c’. tænkt med ’k’.
Fænomenet Ditte Gråbøl er der også i samspil med Julie Steincke i et nummer, som må være skrevet til netop de to af forfatterparret Ditte Hansen og Louise Mieritz. Det hedder ’En hyldest til gammel hud’.
Og det er lige hvad det er. At se Ditte Gråbøl prale og svinge med arme som røvballegardiner og belære den smækre og stålsatte Julie Steincke om den løse huds lyksaligheder er en overdådig, lattervækkende ironisalve til alverdens hysterisk sundhedsdyrkelse. Glimrende sekunderet af Julie Steinckes selvironiske forsøg på at lege med.
Julie Steincke, der i øvrigt i flere andre numre demonstrerer, hvor meget saft der er i hende til at komme videre fra den strømlinjede musicalstil, der eller har holdt hende fast. Der skal talent til at skabe rammende politikerparodi, og den er ikke 100 procent hjemme med hendes Helle Thorning-figur, men den har alligevel velgørende frækhed og nyder godt af en morsom Carl Erik Sørensen-tekst – hvem andre end han kan finde på at rime på ’Vestager’ sådan her: ”Jeg har bedst a’ å’/ holde mig til ’Vest-a’å’. Det skulle da være PH.
GODBIDDER
Sådan er der nok af godbidder. Ind imellem blødere mellemvarer. Eller numre, der har fremragende anslag, men som ikke holder til vejs ende. Det er f.eks. et muntert kup at lade to arbejdsmænd snakke frokostpakken igennem som var den tilberedt hos Noma, men komikken blegner, da vitsen begynder at skulle forklare sig selv. Det samme sker med Karsten Jansforts ellers glimrende kontrovers med moderne toiletters uberegnelige automatiseringer – det bliver for omstændeligt og går i stå.
A propos politikerparodierne, så er den slags stensikre grinere i næsten alle revyer, nærmest en af de gratis glæder, bare forklædningen er der. Også i Nykøbing.
Men særlig skægt bliver det, da Flemming Krøll i hjertegribende forklædning som Thyra fra Liberal Alliance præsenterer en ’Folketings award’-kavalkade, der kulminerer med Rasmus Krogsgaard som Anders Fogh – manden, der stopper i Nato, men hvad så? Han kan rode sig ud i en sangerkarriere, hvorfor ikke? Og pludselig smider han jakkesæt og hårtop og står der forvandlet til det østrigske transvestit-fænomen fra melodi grand prix. Stærke sager. En Vase&Fuglsang-idé.
Masser af sjove ideer. Leget kvikt og professionelt på plads af Susanne Breuning som instruktør. Og som før holdt sammen af Morten Wedendahls sikre musikalske instinkt for, hvor meget han kan byde de medvirkende – og det er sandelig ikke så lidt, der er musik i hele bundtet.
gregersDH.dk