Cicilia Gadborg Høegh i ‘Nye Rejsende’ (Tegn.: Claus Seidel)

ET BLIDT GYNGENDE EFTERÅR

DSB har selvfølgelig også frisk sex på Rejseplanen. Det fortæller Det Kgl.s ’Nye Rejsende’.

Tekst: Tine Høeg. Udviklet i Det Kgl. Teaters dramatikerlaboratorium med dramaturg Louise W. Hassing. Instruktion: Johan Sarauw. Medvirkende: Sicilia Gadborg Høegh. Varighed: Ca. 1 time.

****

”NYE REJSENDE…?” siger kontrolløren torsdag aften på vej ned gennem toget, da jeg kører hjem fra premieren på Odense Teater. Som for at minde mig om, at jeg fredag aften skal se ’Nye Rejsende’ på Det Kgl.

En kort og kontant DSB-service. Lige så kort som Sicilia Gadborg Høegh måde at indlede sin fortælling i stykket. Hun spiller nyansat gymnasielærer i Næstved og begynder med at overmale tavlen med et ’AUGUST’, for nu skal vi høre, hvad der skete hende det efterår. August, september etc. maler hun videre undervejs. Frem til nytår. Hun har mødt en mand i toget på vej til Næstved. De boller fra start, først på rejserne med toget, på toilettet eller hvor det nu lader sig gøre, siden hjemme hos hende i København. Han er gift og har to børn, og besværligt bliver det.

LYDER det rigtig trivielt? Det er det sådan set også. Duft er ugebladsnovelle. Men det bliver mildt og rørende – både som det er i forfatterinden Tine Høegs roman ’Nye rejsende’, der skaffede hende debutantprisen på Bogmessen i 2017, og som det bliver spillet på Skuespilhusets lille scene. Rørende og morsomt, fordi den småtragiske, lille affære fortælles i korte klip, mens lærerinde Sicilia Gadborg Høegh tumler med undervisningen af sin klasse – det er os på publikumsrækkerne, når det stikker hende – tjuhej, det kører i hendes hoved med duften af forelskelse og sex, men hun magter at få plantet i skallen på eleverne, at der er forskel ’nød til’ og ’nødt til’ i det underlige danske sprog.

DER er en slags orden i pigens kalender, hun kridter månederne af på tavlen og holder tal på de fjorten gange hun knalder med den dejlige fyr. Men forvirrende bliver det for hende og den familieengagerede elsker – og sandelig også for os tilskuere – efterhånden som hans kone og børn mere eller mindre tilfældigt svinger ind på arenaen, og manden roder rundt i sine ekspanderende problemer. Og pigen får svært ved at holde styr på de erotiske arrangementer.

DET fine ved den sceniske version er Cicilia Gadborg Høeghs og instruktøren Johan Sarauw måde at bringe forfatterens knappe og prosaiske fortællemåde videre i en strøm af mild tragikomik, pudsig understatement og nøgtern og vemodig, selvironisk tristesse.

STYKKET har været spillet første gang for et par år siden på Det Kgl. – nu er det genopsat, og det er en mærkelig lille perle af banal love story i et blidt gyngende InterCity-efterår. En fortælling på en slags mini Karen Blixen-facon.

gregersDH.dk