Nürnberg Processens tolke 1.10. 2021

Rapport fra læsning af min spanske avis på en fredag

Forsiden af Jesus Baigorri Jalons bog om tolkearbejdet ved  Nürnberg Processen i 1945-46. Engelsk oversættelse fra spansk til det hollandske forlag Benjamins.

OM DE ANONYME STEMMER –

OVERSÆTTERNE

VED NÜRNBERG-PROCESSEN

 

Rapport fra læsning af min spanske avis fredag den 1. oktober 2021

 

AVISEN denne dag. Koeman på vippen som Barca-træner. Lavaen i nyt udbrud på Canarie-øen La Palma. Og måske skulle jeg fordybe mig i arkæologers afdækning af de originale farver på Marcarena-muren i Sevilla. Men jeg kaster mig så over en lang artikel om sprog og oversættelse. Skrevet af en spanier ved navn Jesus Baigorri Jalon, professor ved universitet i Salamanca. Han har tilbragt et langt liv som tolk ved De Forenede Nationer. Nu har han været tilbage i sit fags historie og skrevet en bog om det. ’Konference-tolkning: En professions fødsel. Fra Paris til Nürnberg’ hedder bogen.

NU er det jo ikke lige konference-tolkning, der er et problem for mig. Mit problem er mere husnært. Det befinder sig på tre stadier: 1) Jeg kan sige det nødvendigste på spansk i hverdagen. 2) Jeg har et helvedes mas med at forstå, hvad folk svarer. 3) Men jeg kan læse til husbehov. F.eks. denne avis.

DET er der alt sammen mange forklaringer på.

MEN fred nu være med de dårlige undskyldninger. Dét med tolkningen ved Nürnberg-processen lyder interessant. Det er det, bogens forfatter har skrevet en artikel om i ’El Païs’. Overskriften er ’Las voces anónimas del proceso de Nüremberg’ – De anonyme stemmer i Nürnberg Processen.

PROCESSEN i Nürnberg i 1946 var et opgør med 2. verdenskrigs nazistiske topfolk, et juridisk efterspil, der blev fulgt i hele verden. Processen varede i ti måneder. Vi har ikke hørt meget om det korps af tolke, der var knyttet til processen. Men de har været mange, tolkene – og på gigantiske prøver. Hermann Göring, som var en af de prominente på anklagebænken, skal have sagt: ”Tolkene forkorter vores liv”. En replik, vi må opfatte som en forbitret kommentar til det hektiske forløb af vidneudsagn, forklaringer og svar, der blev oversat og nedskrevet, optaget eller diskuteret undervejs, forstået eller misforstået. Det er gået helvedes stærkt. Bogens forfatter anslår, at tempoet i de ti måneder var forceret, og processen nok skulle have haft tre år til en grundigere afvikling. Der indgik i tusindvis af dokumenter, langtfra alle på tysk, men væsentlige under forhørene.

SÅDAN var vilkårene. Verden skulle have afgørelser efter en krig, som på nazisternes initiativ havde koster millioner af menneskeliv. Når Göring sagde, at tolkene forkortede de anklagedes liv, kan vi konstatere, at hans eget endte med selvmord i sin celle, dagen før han skulle have været hængt. Den hængning, der blev flere af de andres skæbne efter domfældelserne.

TOLKENE, som arbejdede under Nürnberg-processen, kom fra øst og vest, fra hvor som helst. Kravene til dem var enorme. De skulle ikke bare servicere et multinationalt dommerpanel, men også undertiden have konsekvenserne af deres oversættelse i hovedet. De russiske tolke vidste f.eks., at de kunne komme til at stå til ansvar for retsreferater, der blev læst i Moskva af det sovjetiske KGBs iagttagere. Der var højspændt opmærksomhed på alt, hvad der kom ud af munden på vidner og anklagede, forsvarere og anklagere.

EN kerne af de tolke, som arbejdede under processen, var folk, som var uddannet i mellemkrigsårene ved Folkeforbundet i Geneve. De har sikkert været vant til forskellige opfattelser af juridiske spilleregler – og sikkert tit været ofre for at skulle oversætte fortolkninger, der var tvivlsomme eller selvmodsigende, svære at forstå med de forhåndenværende lydanlæg og sproglige utydeligheder. Der nævnes tolke, som i Nürnberg personligt var udfordret på kravene til at lytte og gengive med den nødvendige, kølige objektivitet. Flere, som havde mistet dele af deres egen familie i hænderne på nazister. F.eks. en tysk tolk, som havde siddet som fange i koncentrationslejren Ravensbrück og nu måtte oversætte udsagn fra krigsforbrydere, der havde haft ansvar for lejrens tortur.

PROCESSEN fandt sted i Nürnbergs gamle retsbygning, der sært nok stod uskadt trods voldsomme allierede bombardementer af byen – også det tilknyttede fængsel var brugbart. Nürnberg lå i den netop etablerede amerikansk efterkrigszone. I den brogede sammensætning af ansvarlige for processen har amerikanerne haft en vis muskelkraft ved organiseringen af retssagen – det var f.eks. en fransk-amerikansk oberst, der fik overbevist anklagernes formand, amerikaneren Jackson om muligheden for at simultantolke – en praksis, der var helt uvant.

DEN engelske dommer Lawrence oplæste dommene i retten den 30. september og 1. oktober 1946. En af tolkene havde ved den lejlighed jobbet med at gentage hans ord på tysk. Tolken hed Wolfe Frank og var flygtet fra Tyskland i 1937. Det må være hans og Lawrences stemmer, men hører på den sort/hvide amerikanske filmoptagelse fra domfældelsen, der ligger på nettet, hvis man går ind på The Nürnberg Process.

gregersDH.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *