CAMP SEX PÅ NY JAGT
Camp X laver avanceret skolekomedie på det gamle Rialto Teater
***
Gud ved, om Camp X’s kurator, Ditte Maria Bjerg, også vil fralægge sig ansvaret for det nystartede teaters forestilling nr. 2. Som hun gjorde det oven på den noget mugne modtagelse af 1’eren ’Queer’ på det gamle Aveny-T.
Det håber jeg ikke.
For der var bedre facon på ’Normal!’ – stykket som indleder Camp X’s æra på sekunda-scenen, det gamle Rialto Teater på Frederiksberg Rådhusplads.
Det er ganske vist pubertetsteater i samme åndedrag som ’Queer’. Teater, der er defineret som et nødråb fra autonome, der ikke kan finde sig til rette med ret meget. Far og mor, skole og kønsliv, og – Anders Fogh, rend mig i røven, samfundet er ikke andet end regler og forbud o.s.v. Giv os frihed til at gøre, ja hvad? Lige meget hvad, sådan set…
SEX-IKEA I SUPERSIZE
Frihed. Især på sex- og samlivsområdet. Det er dét, de to kvinder, chefen Mette Hvid Davidsen og Ditte Maria Bjerg, som er i spidsen for Camp X, har sat sig som mål for deres teater. De melder rent ud i programmet: ’Vi ved, hvad vi vil bruge teatret til. Stille skarpt på vores samtid og påvirke den: Hvordan komme ud af denne klaustrofobiske boble af hetoro-friværdifamilie og forbrug, dette supersize Ikea…’
Midlet i denne sæson er at etablere en slags SEX-Ikea i supersize. Sex på alle hylder og som samlesæt. Vedtage at sex i alle tænkelige afskygninger er 100 pro cent normalt – med den afledte konsekvens, at parforhold, f.eks. ægteskab er jævnt hen unormalt.
Det illustreres så i forestillingen ’Normal!’ gennem fire skoleelever, der har fået sig en sveder, sidder i skolens kælderlokaler og brænder en time af med skiftevis at mobbe og få styr på hinanden i ret underholdende pubertære opgør, vippende på den dér grænse af usikkerhed og skråsikkerhed, vrængen og tilnærmelse, der kan være karakteristisk for aldersklassen, skal vi sige 1. eller 2.g. og konstant kredsende omkring deres hormonale fobier og vækkelser.
Muntert illustreret i mellemspil, hvor de fire optræder som vældige lyserøde kusser og penisser med instruktioner og budskaber fra de sexpsykologer og sexapostle, der omgiver dem og os.
PROFESSIONELLE
Nu er Tilde Maja Frederiksen, Patricia Schumann, Mads Riisom og Alexandre Villaume heldigvis professionelle og gode skuespillere, så vi forskånes for noget, der ellers ville blive optrin fra en gymnasierevy.
Sikkert også takket være en klog instruktør når vi længere end til blot at få afdækket de forvirrede sexmanøvrer mellem de fire: Er vi bøsser eller lebiske eller hetero? Nå vi er nok det alt sammen, og det er ok.
Vi oplever også ganske rørende undvigelsesmanøvrer, usikre tilnærmelser, fint spillet igennem, og korte statements til publikum fra de enkelte – notorisk hentet fra den research, skuespillere og instruktør har foretaget ude i virkeligheden på samme facon om Edison Teater og Mungo Park Teater dyrker det.
Statements, hvor Patricia er den lille hårde banan, som har forsøgt sig med lidt pornofilm til lommepengene. Tilde hende, der fantaserer oprør mod sine velhavende kerneforældre. Alexandre ham, der prøver at løfte hovedet efter at være mobbet gennem sit unge liv. Og Mads ham, som strutter af påtaget og flabet sundhedsræs.
Fire stereotyper, der i instruktøren Farnaz Arbabi’s regi får kød og blod og afstedkommer stor munterhed hos publikum – ved premieren bl.a. en 2.g fra Øregaards gymnasium.
JAGTEN PÅ DET NORMALE
Vi kan roligt i denne sæson i hvert fald omdøbe Camp X til Camp SEX.
X står for det ukendte. Sex ved vi hvad er. Jeg er ikke sikker på, at teatrets ledere helt ved det. Deraf nok sæsonens jagt på, hvad der er ’normalt’. Dikteret af lysten til at få gjort alt mellem himmel og jord normalt – lige bortset fra tilværelsen for os arme heterostakler og vores mistænkelige parforholds-tilværelse.
Gregers Dirckinck-Holmfeld
