Jeanett Albeck, Rikke Bille og Kristoffer Fabricius i ‘Er der nogen?’ på Teater Får302 (Foto: Thomas Cato

SKRIV!

SYNG!

SPIL!

Charmerende og perfekt lille stykke musikteater – avisernes gamle kontakt-annoncer bragt til live på Teater Får302 i Toldbodgade.

Tekster: Avisernes kontaktannoncer. Idé: Leila Vestergaard. Instruktør: Kitt Maiken Mortensen. Scenograf: Marie Rosendahl. Komponist: Jeanett Albeck. Medvirkende: Jeanett Albeck, Rikke Bille og Kristoffer Fabricius.

‘Er der nogen?’ spiller frem til den 14.1. Varighed: 1 t 10 min.

*****

SÅ lidt der skal til. Og alligevel så meget.
’Er der nogen?’ hedder forestillingen. En minimalistisk affære. På byens mindste scene. Så lille, at vi kan høre hinanden trække vejret.
Såmænd fordi luften også står stille gang på gang – mættet med lydhørhed. For det er den fascinerende modsætning: Emnet er kosteligt, skrøbeligt, på en måde stort som alt, der får menneskelige følelser til at vokse, og det bliver behandlet af de tre medvirkende på deres få kvadratmeter med glimrende musikalitet, nummer efter nummer, sang efter sang i den smidigste sammenkædning og med den højeste akkuratesse. Gennemført timet.
Det er et stykke om et emne, der er hentet ud af gamle avisers små bitte rubrikannoncer gemt hen på side et eller andet, så undselige som deres indhold: Fire-fem linjer med et ønske om at møde ’nogen’, finde en ven, en livsledsager, en til at sprede lidt glæde i ensomheden, elske med, sove med, spise med, gå i biffen med.
Autentiske annoncer samlet gennem årene, tilsammen en lille symfoni af små og store gisp efter ’nogen’, der vil svare.
’Skriv! Skriv!’ lyder det fra mænd og kvinder, som regel i moden alder, mennesker, der er blevet alene og nu forsøger sig ad denne vej. Anonymt, diskret, forsigtig med at nævne egen præcise alder – man skal til Lillers gamle Giro 413-slager for at konkretisere ’Ensom kvinde fyrre år’.
I annonceteksterne fornemmer man den dirrende pen, der har formet formuleringen. Og som til gengæld er åben i ønskerne: Må gerne se godt ud, være yngre end en selv, gerne bo i Nordsjælland. Der er lige fyren, der skriver, at han er 47, men ser ud som en på 30 – han skal nok have fået et par svar, verden vil jo bedrages. Andre er præcise i deres krav: ”Skal bo i HT-området’.
Denne type kontaktannoncer er smuldret i vore dage aviser. Overhalet af face book, twitter, linkedin og anden klaprende og blafrende kommunikation med en diskretionsgrad langs gulvplankerne. Det har skullet mod til at vove sig ud i rubrikannoncerne dengang – Tove Ditlevsens berømte personlige eksempel i 60’erne var skjult bag et tal i første omgang.
På Får302-scenen lister Kristoffer Fabricius sang og guitar underfundigt gennem annoncen fra manden, der præsenterer sine fem millioner som lokkemad, men dog også tilbyder at slå de fem sammen med et interesseret damemenneskes to millioner, tilføjet forslag om skattefradrags-muligheder.
Rikke Bilde skriver løs, mens hun er damen, der foran spejlet skulpturerer sine markante liderlige ambitioner. Og Jeanett Albeck rejser sig fra klaveret efter yndefulde schumannske ømheder og afleverer et brag af en sexbombe-anretning, så vi er et godt stykke ovre i Ekstra Bladets annoncegalleri på de bageste sider.
Kontakt-behov et mangfoldigt fænomen.
Vi forlader denne gode time med en oplevelse af skæbner krystalliseret i rørende øjebliksbilleder, bragt til kunstnerisk live af tre skuespillere, der har haft morsomme og gennemtænkt musikalske skabeloner at arbejde med fra komponisten iblandt dem: Jeanett Albeck.
Som musikteater er ’Er der nogen?’ en lille perle.

gregersDH.dk