Jesper Lohmann i Kjeld Petersen-kaberetten på TeaterV (tegning: Claus Seidel)
MERE END GRIN
Jesper Lohmann åbner sæsonen på Teater V med sit elegante greb om revykunstneren Kjeld Petersen
*****
HVORFOR skal Valby ikke have et teater?
Det skal det, sagde Pelle Koppel for et par år siden og installerede sådan et i et ragnarok af halvt og helt nedrevne fabriksbygninger bag ved Valby Station. Siden har arkitekter og bygherrer huseret, og Teater V ligger der nu midt i det hele som hjertet i et konglomerat af boliger, varehuse, parkeringskældre og kontorer.
I aftes åbnede sæsonen – ikke med noget sensationelt nyt, men med Jesper Lohmanns velprøvede kabaret-forestilling med gamle Kjeld Petersen-numre stykket sammen til en charmerende helhed.
Set før på Café Liva. Men et godt gensyn.
LE VIL DE
’Le vil de – le!’ hed en bog om Kjeld Petersen, der kom nogle år efter at han var død i 1962 – kun 42 år gammel. Jo. Det ville vi. Le. Og det gør vi også, når Jesper Lohmann gøgler de gamle monologer fra Apollo- og ABC-revyerne til live. Lohmann er en anden type end Petersen – elegantere og mere sofistikeret. En næsten balletagtig bevægelighed. Men sandelig også en ordjonglør, der kan ramme de absurde sproglige ryk, som Kjeld Petersen var en mester i. Galskaben. Det så vi allerede, da Lohmann kastede sig ud i genren for tre år siden i Nykøbing F Revyen.
Det er godt set af Lohmann, at han også har fået den mere tænksomme, strejfende til det tragiske side af Kjeld Petersen med. Der er masser af halløj og Babs og Nutte undervejs, men der er også den lille mand, den ensomme, der lidt forpjuskede, ham, der har det som Larsen i ’Melodien, der blev væk’: Manden med drømmene, der visner.
HISTORIE
Koblingen ’Kjeld og Dirch’ er der, hvor et yngre publikum kan hænge deres fornemmelse af Kjeld Petersen op. Hos Lohmann strejfes Dirch kun en enkelt gang i en af de forbindende tekster. Langt mere glemte kändisser figurerer i nogle af monologerne. Vi mærker virkelig, hvor længe siden det er, teksterne er skrevet. Teddy Petersen, Volmer Sørensen, Kjeld Abell – aktuelle revyofre engang. Historie.
Det er ikke nogen indvending. Alt bliver alligevel en levendegørelse af Kjeld Petersens temperament og talent, formet og transformeret af Lohmanns glimrende evne til at bruge teksterne til mere end et spejlbillede af Kjeld Petersen. Musikalsk suverænt pakket ind af pianisten Bjarne Sahl.
FIN START
Sådan har Teater V så sat sig selv på sæsonskinner med en stilfærdig og meget charmerende start. Måtte det gå stedet vel. I en tid, hvor sponsorer bakker fra små teatre, og en ny teaterlov ikke ser ud til at ville vifte med sedlerne til de små. Publikum derimod. Det ser ud til at være der.
