‘Morph’ Aarhus Teater Scala Scenen 11.4. 2017

Kristjan Ingimarsson tager i 'Morph' vilde livtag med sin undersøgelse af menneskers vaner og instinkter

Scene fra ‘Morph’ på Aarhus Teater (Foto: gisli-dua)

 

NED FRA TRÆERNE

 

Kristjan Ingimarsson tager i ‘Morph vilde livtag med sin undersøgelse af menneskelige vaner og instinkter.

Idé og instruktion: Kristjan Ingimarsson. Scenografi: Johan Kølkjær. Medvirkende: Kjartan Hansen, Julie Kunz, Nanna Cecilie Bang, Thomas Bentin, Kajsa Bohlin og Kristjan Ingimarsson.
En samproduktion mellem Aarhus Teater og Kristjan Ingimarsson Company.

’Morph’ spiller på Aarhus Teaters Scala Scene indtil 6. maj. Varighed 1 time 15 minutter.

****

HAN nærmer sig rampen med mikrofon i hånd og med et fedtet, lumpent smil lurende i mundvigen. Kristjan Ingimarsson desorienterer os fra start.
Han har lige sendt sine tropper mod hinanden i scenens baggrund, udstyret som et sygt drømmesyn hentet fra slaget ved Hastings, riddere med hjelm og morderiske spyd i konfrontation. Fysiske tableauer, hvor vi stønner: Pas på I ikke rammer hinanden i den fart med jeres vanvittige isenkram.
Livsfarlig action er Ingimarssons kendemærke, tilsyneladende livsfarlig, for vi ved, hvor sindsoprivende sikker han er, denne til Danmark vildfarne islænding, som har rystet os ud af folderne, først med ’Mike Attack’ for snart tyve år siden, så med den ene desperado-forestilling efter den anden, kulminerende med ’Blam’ på Teater Republique i 1912, hvor han spiddede moderne elektronificeret bureaukrati i bogstaveligste forstand ved at lade et hold af kontoriusser splitte bohave, maskiner, dokumenter og sig selv med i et susende ragnarok. Belønnet med en Reumert særpris det år. Læs anmeldelsen her på bloggen 27. januar 2012.
Så hvad nu? Hans lumske smil introducerer ikke middelalderkrigere. Det er bare en finte.
Nu åbner han for et lille sortiment af menneskelige væsener, som bliver gennet rundet i bure, det ene øjeblik klar til at imitere hans gestus, det næste til indbyrdes at te sig som flokdyr, efterabende hinanden, reagerende på alskens impulser, puf og lyde – lyde af alt fra elektroniske nervesalver og Scarlatti-yndefulde klavertoner til skærende dyriske udladninger – selv siger menneskedyrene ingenting. Kun Ingimarsson siger ord, mest ironiske kommentarer til os, mens de animalske excesser udfolder sig i én menneskelig Zoo, fysisk ude på det vilde overdrev, komisk alene på grund af de konstante overraskelser – psykologiske metaforer for almindelig human delirium, jo vi er med, og latteren runger, og smilet stivner på skift. Boblende latter, når vi erindres om skoletidens muntre forsøg på at proppe os flest muligt ind i en telefonboks. Forstummer, når Ingimarsson med sit svirpende domptørblik minder os om, hvor mange jøder, nazisterne kunne skovle i en kreaturvogn til KZ-lejrene. Eller hvor mange afrikanske sorte, danske skibe i kolonitiden kunne presse som aber ombord på skibene til de vestindiske øer.

LATTERVÆKKENDE
Svingture mellem klaustrofobiske indespærringer i de små eller store, gennemsigtige bure, og pludselige udfald, hvor gruppen optræder musical-håndfast som lattervækkende gæster ved en reception, med hævede glas og kindkys.
Eller et herrepar, der indtræffer som turister for at bese de vilde – det kunne være vennerne ’Fritz og Poul’, der kom for at få bekræftet, at ’Livet er sgu dejligt!’, indtil de snøres ind og opsuges af den uforståelige virkelighed, hvor de bliver dus med dyrene eller dis med duerne, som vi foretrak at kalde tv-kulturens sande evangelium for en snes år siden.
Surrealismen svæver som en udstrakt magisk hånd over uropførelsen af dette farverige, blomstrende vanvidsshow i Århus Teater Scala-sal. Det er blæret og grotesk, ender i en ubegribelig apoteose, som om vi skal genkalde os det jordiske og himmelske sammenbrud i Wagners ’Götterdämmerung’.
Man skifter mellem i sit hoved at foreslå forestillingen transplanteret til Wallmanns Saloner dinnershow som en samuel becketsk provokation eller til Zirkus Nemo-teltet, hvor det – i hvert fald i sekvenser – vil opfylde kravet om absurditetens sejr over logisk fremfærd.
’Morph’ betyder ’gradvis forandring’, og forestillingen har undertitlen ’Rethink human behavior’. Det gør vi så.
Dens vildskab er stimulerende. Dens logik for viderekomne.

gregersDH.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *