STEMMER

Stemmer, der bliver hængende i ørerne fra en sæsons oplevelser på scenen. De kan bekræftes på tre nye cd’er, som hver for sig opfylder kravene til fem stjerner.

Louise Fribo sings Andrew Lloyd Webber. Odense Symphony Orchestra. Dir.: Mikkel Rønnow. Rønnow 24603.

Helene Gjerris sings Per Nørgaard (Songs from Evening Land) Dir.: Casper Schreiber. Dacapo 8226060.
 

Jesper Lohmann synger Tom Kristensen (Sange fra en fribytter) Komp.: Bjarne Sahl. Exlibris EXLCD 30152.

 *****

TRE CD’er, der lever deres eget stilfærdige, nærmest undselige liv. Men som fastholder stemmer, stemninger og indtryk, der på den ene eller anden måde er knyttet til teateroplevelser gennem det sidste års tid.
På Det Ny Teater er Louise Fribo suverænt stjernen, der i ’Love never Dies’, der i 2. akten sender alt på plads med titelmelodien, en aflevering, som sætter publikum i ekstase. Den sang er med på cd’en, som med symfoniorkestret i Odense og Mikkel Rønnow som dirigent. Men sunget mærkbart anderledes. Som næsten alle de andre tolv sange på pladen – alle fra Lloyd Webber-musicals – intimere, tættere, mindre teatralsk, måske lige bortset fra et par af sangene fra ’Tell me on a Sunday’.  –  Det er godt set og hørt af Fribo og Rønnow. Optageteknisk forvandles flere af sangene fra at være dramatiske numre på scenen til at være poetiske, stemningsfulde sange, båret af den fantastiske evne Louise Fribo har til at inddæmme sit eminente register og sin forbløffende egale klang helt til benet. Tekstmæssigt er hendes artikulation enestående blandt danske sangere.

FRA EN ANDEN VERDEN

Det er lige så fremragende vokale fortolkninger, du kan opleve på Helene Gjerris’  indsyngning af en række Per Nørgaard-sange. Sange, der strækker sig helt fra hans tidligste i halvtredserne til enkelte, der er komponeret efter årtusindskiftet.
Sandelig sange fra en helt anden verden. Fjernt fra Lloyd Webbers blændende, men også meget ensartede metervare tilvirket i hans musical-værksted.
Variationen og spændvidden i denne Nørgaard-opsamling sender Helene Gjerris og de medvirkende ni musikere på en rejse fra svenske Pär Lagerkvists naturmættede lyrik, som Per Nørgaard satte enkle toner til allerede i 1950’erne, og frem til de splintrede verdener, han indfanger fra poeter som Alan Ginsberg, for ikke at tale om hvad han henter fra den skizofrene, schweiziske digter-komponist Adolf Wölfli. Helene Gjerris behersker det svære stof med enestående indlevelse – på scenen så vi hende i den pudsige Nørgaard-kollageforestilling ‘Tecni’ på Edison i foråret. Men hun rækker i disse cd-optagelser dybere og interessantere.
 

GENNEM WHISKY-TÅGEN

Katastrofe, tvivl og lyssyn går gennem Per Nørgaard-sangene.
Det samme oplever man i de Tom Kristensen-sange, som Jesper Lohmann og pianisten Bjarne Sahl har bragt på en CD. De er ekkoet af den forestilling, de lavede på Café Liva i februar 2011, og som vi anmeldte dengang: ”En kabaret af en type, man troede var faldet i glemsel…” Den sjældne litterære kabaret.
Lohmann rammer meget præcist den tone hos Tom Kristensen, man umiddelbart kan opfatte som saftig og slagfærdig, de københavnske værtshuse i nærbillede. Og jo da, druk, røg, damer, slagsmål – allerede i sang nr. 2, ’Det blomstrende slagsmål’, ser vi gennem whiskytågen, hvordan ”der sejler et grønt billard mellem borde og stole”.
Men resignationen og selvironien, den tilsyneladende kynisme, melankolien i digtene er til stede, både i Lohmanns tit distancerede aflevering og i Sahls og hans musikeres henkastede spil. Alt det, der ligger i Tom Kristensens ”Jeg er kun en lille digter, halvt en tænker, halvt en nar”, som indleder den sidste sang på pladen, ’Min pibe’… med slutreplikken om piben og tobakken, ”der er en erstatning for min mangel på passion”… Man aner skyggen af ’Hærværk’s Jastrau.

GregersDH.dk