Henrik Lykkegaard og Niels Ellegaard i ‘Livet – hvor svært ka’ det være’ (Tegning: Claus Seidel)
HVAD URNERNE GEMMER
Rørende kik i bakspejlet – en historie på Folketeatret om to venner, der genoplever deres liv.
Manuskript: René Vase og Jannik Fuglsang. Instruktion: Vase og Fuglsang. Scenografi: Kirsten Brink. Medvirkende: Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard.
’Livet – hvor svært kan det være’ spiller på Folketeatrets Hippodromen. Varighed 75 min. Koproduktion med Aarhus Teater, hvor stykket spilles i en måned fra 14. september.
***
SJOVT fundet på! Og med et underholdende og rørende resultat. Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard sammen på scenen. Kun de to. De spiller vennerne Tom og Alex.
Hvor skal Tom og Alex begynde, og hvor skal de ende med at beskrive deres livslange venskab? De begynder bagfra. Vi ser dem stå med deres urner i favnen og mediterer: Hvad var det dog, der skete? Så repeterer de forløbet tilbage til drengeårene. Kapitel for kapitel. Allermorsomst i starten, hvor de to er på falderebet, og Alex tumler med rolatoren, mens han forsøger at overbevise senile Tom om, at han hedder Alex.
Så er vi på plejehjemmet, hvor Alex synes, at damen, der leder gymnastikken er pæn, og Tom synes hun er lækker. Så er der ramt en tone, der bekræftes i det videre forløb: Alex er til det høflige og kultiverede, Tom går heftigere til livet og kan være grov i kæften.
Tom har den største fiskestang, da de midtvejs tager på fisketur, Alex håndterer forsigtigt en lille sjov én, han har lånt af sin søn.
Alex er entusiastisk, men bekymret, da de er til fodboldkamp og hans søn skal skyde straffe. Tom hepper og brøler som en okse.
Teenageren Alex er genert, da kammeraten Tom har fundet en stige, som de kan kravle op på, så de kan kikke ind til en nøgen dame, der tager solbad. Tom river den af.
Og således fremdeles i otte korte scener, der kunne være sketcher i en revy, men dog for bløde og dvælende til at holde i det normale revytempo. De enkelte situationer er mere rørende end vittige, de lever kun delvis på slagfærdighed, mere på venlig forståelse og den tone af nostalgi, der er forudsætningen for tilbageblikkene.
Det er revymakkerne René Vase og Jannik Fuglsang, der har skrevet historien. Ideen er som sagt sjov, og Lykkegaard og Ellegaard spiller scenerne med al den pudsige åndsnærværelse, der er deres særkender, så forskellige de er. To meget personlige og glimrende komediespillere.
gregersDH.dk