2.akt af La Bohème i Opera Hedeland (foto: Mikal Schlosser)

SÅ KOLD

DEN LILLE

HÅND

Puccinis ’La Bohème’ er på glatis i Opera Hedeland, men vi bliver siddende, stirrer og lytter. Især lytter.

Komponist: Puccini. Instruktør og scenograf: Lars Rudolfsson. Medvirkende bl.a.: Adam Frandsen, Hamida Kristoffersen, Jakob Vad, Aleksander Nohr, Andreas Franzén. Elisabeth Meyer og Jakob Bloch Jespersen. Orkester: Collegium Musicum. Kor: Lille Muko (Musikstuderendes Kor) og Roskilde Domkirkes Drengekor. Desuden: Roskildegarden.

’La Bohème’ spiller på Opera Hedeland syd for Hedehusene igen 18. og 19. august. Varighed: 2 t. 15 min. inkl. pause.

****

SE på den scene! Er det en skøjtebane? En kæmpe islagkage? Næh, det er scenen til Puccinis ’La Bohème’ i Opera Hedeland.
’La Bohème’ er i fire akter. Først er vi i et fattigt kunstner-atelier. Så på værtshus. Så ved en parisisk byport. Til sidst tilbage i atelieret.
Vi kan godt se en pointe i, der er is og kulde hele vejen igennem. I 1. akt synger Rodolphe ’Så kold den lille hånd er’ til Mimi. De fryser videre i de næste akter. Og Mimi får lidt varme i hænderne, da vennerne køber hende en muffe i sidste akt.
Der er kuldegys fra start til slut.
Man det er svært som tilskuer at orientere sig på den nøgne is-scene. Man skal kende handlingen for at forstå, hvor de nu er henne og hvorfor. ’La Bohème’ er intim opera. Ikke grand opera – som Hedeland er god til i øvrigt. I andre sammenhænge.
Man kommer ikke rigtig tæt på historien i den svenske instruktør og scenograf Lars Rudolfssons Hedeland-udgave af ’Bohème’. Vi er med på at fantasere os til meget. Men der er mere logik i det, når husværten som normalt uventet buldrer på døren på 4.sal i 1.akt for at kræve huslejen (og vi tænker: Hvem fanden er nu dét?) end når vi skal se manden vandre tyve meter gennem en isørken for at nå frem til en dør, der ikke er der.
Skidt med, at vi ikke forstår den snik-snak, bohèmerne – navnlig musiker Shaunard – vrøvler af sig i 1. akt. Det gør vi heller ikke i andre ’Bohème’-opsætninger. Vi var inde på dét i anmeldelsen af ’Bohème’ på Det Kgl. forrige sæson (12.11.2016) Det er bare overskudsfyld fra librettisten for at få Puccini og hans bohémer på kvisten i hopla. Og vi er lige glade.
Det er den realistiske, jeg havde nær sagt den kriminalistiske spænding, der smutter lidt i Hedelands enorme isfyldte Boheme-ødemark, når miljøerne visner til det næsten rekvisitløse og blot markeres med en enkelt stol og en brændeovn. Ikke fordi det hele behøver ligne et Ibsen-interiør anno 1890. Men det er en svær øvelse at give detaljer dramatisk slagkraft på den store sceneflade, når spillerne har så lidt at gribe i, og vi som tilskuere er så enormt langt fra dem.

KONCERT-OPLEVELSE

At det alligevel lykkes her – delvis i hvert fald – hænger sammen med, at sangerne er godt valgt. Man kan næsten opleve forestillingen som en koncert.
Vi hører en smukt og smidigt syngende Mimi – norske Hamida Kristoffersen – og danske Adam Frandsen som Rodolphe, en tenor, som har taget et stort skridt videre frem, siden han blev CPH-operafestivalens kårne nye talent for tre år siden. Og gode med-solister: Som Marcello: Aleksander Nohr, den karakterfulde baryton, vi forrige sæson hørte i en festlig udgave af Rossinis ’Askepot’ på Den Jyske Opera. Desuden den rappe mezzo Elisabeth Meyer som Musette og i øvrigt Jacob Vad, Andreas Franzén og Jakob Bloch Jespersen.
Men også ’koncert’-oplevelsen har sin problemer. De store afstande mellem scene og orkester fører til den ene usikkerhed efter den anden i samspillet mellem sangere og orkester. Dirigenten Schaefer har for lidt direkte kontakt med sangerne. Puccini stiller store krav – til præcisionen i de hurtige, detaljerede passager i 1. og 4. akt – og gennem hele operaen til styringen af det rubato, d.v.s. de sensitive rytme-forskydninger, der skal bære især soli og duetter. Det kræver intim føling mellem sangere og dirigent. Det er ok med mikrofoner og skærme. Men øjenkontakt og nærhed mangler.
’Bohème’ er godt forsøgt af Hedeland Operaen. Og vi vil fortsætte med at umage os gennem ild og vand (i hvert fald vand) og også gerne is for at se og høre de ambitiøse resultater af det store arrangement, der gør forestillingerne til lidt af en folkefest.

gregersDH.dk