Joy Mogensen i tv 31.3. (Foto fra skærmen)
Kultur? Det er ikke mig
Karantæne-rapport VII – Småtterier som teater, film, kunst og museer? Ikke noget for kulturministeren. Forslag: Bliv pedel ved Roskilde Festivalen.
TEATERKRISE! Det gik jo ikke med den desperate publikums-model: ”Sæt jer venligst kun på hver anden plads i teatret!” sagde Kasper Holten den ene aften. Morten Kirkskov gentog det næste aften. Først ved ’Orfeus’ på Gl. Scene. Så ’Mutter Courage’ i Skuespilhuset. Ægte- og kærestepar etablerede skilsmisser lettere forbløffet, men man gør jo som der bliver sagt, og der blev holdt i hånden i smug.
DE næste aftener smækkede teaters døre i som borgporte før et angreb. Dér befinder de sig endnu. Indtil på den anden side af påske. I hvert fald.
ORDET ’teaterkrise’ svirrer i luften, som det har gjort, siden Holbergs teater måtte lukke i Grønnegade i 1728 på grund af Chr. 6.s pietisme. Kriser i teaterlivet er vi vænnet til. Men det er en ny situation nu, hvor det er en verdensomspændende pest, der lukker for talte ord og musik fra scenen. Frygtindgydende.
TAGER vi – publikum og teatrenes egne folk – det i stiv arm? Næh, ikke i så stiv arm som den socialdemokratiske kulturminister Joy Mogensen, som vælger at overse problemet, fordi hun åbenbart slet ikke er rigtig klar over, at småtterier som teater – og kunst, film, musik og museer – er nogle af hendes og ministeriets centrale områder. I dag har hun i Folketinget snakket kriseproblemer i højskoler og medier – tv/radio og aviser. Men resten, småtterierne – jeg gentager: Kunst-, film-, teater-, musik- og museer – dem overser hun, hvis hun da overhovedet ved, de er der. Vi er umiddelbart foran en børneteaterfestival i april, verdens største af arten, den foregår dette år i Holbæk. Alverdens teatre stævner sammen, tusinder af teaterfolk og publikummer – det hele er selvfølgelig netop blevet aflyst. Bekymrer det Joy Mogensen henne om hjørnet, hvor hun bor i Roskilde? Vi aner det ikke. Men som hun sagde til Berlingske forleden: ”Jeg vil opfatte det som upassende, hvis jeg stod og talte om kultur lige nu”.
DÉR røg børneteatret. Det er heller ikke til at vide, om hun betragter Roskilde Festivalen som kultur. Hun har været borgmester i Roskilde, indtil hun blev minister. Til Kristelig Dagblad siger hun: ”Jeg betragter mig mere som pedel end som værdikriger”. Så ved vi dét. Der kan jo blive brug for pedeller ved Roskilde Festivalen, hvis den skulle gå hen og blive gennemført på trods af alle odds. Men måske Joy Mogensen vil finde det upassende at beskæftige sig med musikkultur.
KOMMENTARERNE er af gode grunde haglet ned over den arme Joy Mogensen. Skuespillerforbundets formand, skuespilleren Benjamin Bo Rasmussen kalder hende i Berlingeren ”den eneste minister, der smider sit ressortområde ud foran bussen.” Chefen for Husets Teater, skuespilleren og dramatikeren Jens Albinus skriver på sin blog om teater som en livslang dedikation – ”Den ene institution, der skal stå vagt om kunst og kunstnere, er Kulturministeriet og den til enhver tid siddende kulturminister”. Han fortsætter dramatisk med at citere den russiske eksildigter Marina Zwetajewa, der har sagt, at ”Tyskland er helt musik, Frankrig er helt kærlighed, og Rusland er helt melankoli” – og så tilføjer Albinus med henblik på Joy Mogensen og den aktuelle situation: ”Og Danmark er helt fladpandethed”.
MANDEN er rask i mælet. Men det er, om man så må sige, vel ment i forbindelse med Joy Mogensens interesse for den kultur, de fleste af hendes forgængere har været optaget af.
IKKE mindst hende partifælle Julius Bomholt, der grundlagde ’Ministeriet for kulturelle Anliggender’ i 1961.
gregersDH.dk
Kære Gregers
Tak for din kommentar. Jeg har selv givet Joy Mogensen et møgfald i Teateravisen for et par dage siden. Og man kan glæde sig over, at det er lykkedes støttepartier og opposition at presse hende til at begynde at føre politik.
Men jeg ser et langt større problem både i bakspejlet og i den fremtid, der kommer, når coronakrisen er ovre.
Ved at udnævne Joy Mogensen til kulturminister har Mette Frederiksen ændret Socialdemokratiets kulturpolitiske profil radikalt. Fra den Bomholtske understøttelse af eliten/kunsten til et syn på kulturen, der feks opfatter håndbold som ligeså vigtig en kulturfaktor som ballet. Udtalt af den socialdemokratiske kulturordfører Jan Johansen.
Sandheden er jo, at Joy Mogensen på intet tidspunkt i løbet af sin ministertid er kommet med et markant kulturpolitisk udspil. Hun skulle tvinges af støttepartierne til at få finansministeren til at sløjfe det 2 procents omprioriteringsbidrag, hun har intet gjort for at genoprette Mette Borchs massakre på DR. Og spørgsmålet er om det ikke passer den socialdemokratiske ledelse fint – eller snarere om ikke det er den, med Mette Frederiksen i spidsen, der har orkestreret den. Ud fra de samme politiske ræsonnementer, der på en hel del andre områder har trukket socialdemokratiet i retning af Dansk Folkeparti. Vi, der kan huske og kendte Nils Mathiassen ser med gru på den nuværende situation og må lægge vores lod i støttepartierne og oppositionens vægtskål og så håbe at Socialdemokraterne kommer på bedre tanker. Det er fanme uhyggeligt, du!!