Dukkefører  og dukke i ‘Kroppen’ på Bådteatret (Foto: Miklos Szabo)

SVAR

FRA

DUKKERNE

Forførende eksperimenter med kroppe og dukker på Bådteatret

Instruktion: Rolf Heim. Dukkemager og scenograf: Kristian Knudsen. Medvirkende: Henriette Aarup, Pernille Nedergaard Haugesen og Tora Balslev Jespersen.

’Kroppen’ spiller på Bådteatret i Nyhavn indtil 20. juni. Varighed: Ca. 1 t.

****

JEG sidder i toget på vej hjem fra Bådteatrets premiere på ’Kroppen’. Et sted i stillekupeen sidder en bamse og stirrer på mig. Helt klart: Den vil fortælle mig noget. Damen, der sidder med den i favnen, aner ikke, at der er et spil gående mellem mig og bamsen.
Det rager ikke nogen, hvad bamsen fortæller mig. Det er ellers ikke småting. Heller ikke, hvad jeg svarer.
Sådan kan man blive momentant dopet af en forestilling som Bådteatrets ’Kroppen’. Som er en art dukketeater. En overraskende og underholdende parade af specielle eksempler på, hvad man kan med dukker. Det er hverken marionet- eller Mester Jakel-teater. Og helt forskellig fra min barndoms Kgl. Teater-model med ’Elverhøj’ og andet godt i pap og med Chr.4 ført frem på stang, mens musikken spillede på lakpladen, og familien jublede i dagligstuen.
PÅ Bådteatret stirrer f.eks. en gammel herre nysgerrigt på os og nikker noget forknyt, for om lidt bliver han og stumperne af ham puttet i kisten, og han har sikkert tænkt sig noget bedre.
Han og andre menneskelige væsener i alle aldre – plus en drage – bliver ført af tre danserinder i løbet af en times forestilling. Dukkerne er godt lavet, lige fra hovedet på en baby med uskylden og nysgerrigheden malet i ansigtet til gamlingen og herrer og damer i plejehjemsalderen, fremstillet i mere eller mindre menneskelig størrelse, det ene øjeblik kun overkrop, det næste med ben- og armtøjet i funktion. Bevidst forvekslelige med dansernes lemmer. Så vi snydes, og alligevel ikke. Spillet mellem de levende kroppe og kopierne er det artistiske udbytte.
Tanken er netop at vise krop i alle aldre og dermed mere og mindre brugelige funktioner. Vi fascineres af dukkemageren Kristian Knudsens livagtige frembringelser. Endnu mere af de tre dansere Henriette Aarup, Pernille Nedergaard Haugesen og Tora Balslev Jespersen, der præsterer ekstravagant, fysisk anvendelse af deres egen krop for både at skærme og levendegøre deres dukkers bevægelser og udtryk.
Hver muskel spændt, næsten som vi har set Tilde Knudsen i sit mere statiske Leonardo da Vinci-show på Asterion-teatret. Men med samme smidige styrke og af og til ganske hasarderet tumlen med sig selv og dukkerne på den lille scene. Som to kvinder i clinch med hinanden, næsten lige live. Og den omtalte drage og en danserinde i en kamp for livet. Mit barnebarn måtte nok holdes i hånden under det nummer. Så voldsomt og naturtro går det for sig i Rolf Heims instruktion.
Variationer af denne oldgamle kunst: At skabe animeret teater.

gregersDH.dk