UDEN EN TREVL
En salve af indignation fra Livingstones Kabinet, fyret af på Teater V som ’Kejserens nye klæder’
Manuskript: Pete Livingstone og H.C. Andersen. Scenografi: Julie Forchammer. Instruktion: Nina Kareis. Medvirkende: Birgitte Prins, Johannes Lilleøre, Bebe Risenfors, Pete Livingstone samt et børnekor.
’Kejseren’, en politisk-satirisk musikforestilling, frit efter H.C. Andersen, spiller på Teater V indtil 2. marts. Derefter på Den Fynske Opera 21. – 25. august. Varighed: 1 t 10 min.
***
DET er en hel wide screen at se på. Og det er såmænd bare Teater V’s beskedne kvadratmeter. Men verden vil jo bedrages. Og det er det stykket handler om. Pete Livingstone og hans iscenesættende ægteskabelige partnerske Nina Kareis har sagt: Hvad er det med ’Kejseren’ og hans ’nye klæder’ og den lille åbenhjertige knægt, der piller den kejserlige udstaffering fra hinanden, da han siger: ’Han har jo ikke noget på!’
DET kan enhver idiot jo se. Men alle lader, som om de kan.
SÅ vi sluger wide screen scenen med scenografen Julie Forchammers imponerende kæmpeglorie over kejserens hoved som en gennemskuelig metafor for det kejserlige selvbedrag og alt det, Livingstone og Kareis i øvrigt kommer med af eksempler på, hvordan mennesker fylder hinanden med iøjnespringende løgne.
DET er modeskaberne, der leverer kejserklunset og får verden til at gå op i limningen af indbildt lyksalighed. Det er pigen, der beretter for sin mand om sit tilfældige, men aldrig indtrufne møde med David Bowie – udmalet, da hun gribes af sin egen beretning og broderer løs, med hendes mand mere og mere indfanget af troværdigheden. Det er alle de politikere, Livingstone Og Kareis kan komme i tanker om, som propper løgne i os under autoritetens røgslør.
OG det er – og dér bliver det ret sjovt – da en af de medvirkende, Johannes Lilleøre – stiller skarpt på selve det sceneshow, de er i gang med, og kaster sig for løverne – publikum – i en debat med sig selv om, hvad det er for noget, de står og spiller: En komedie? Eller en parodi på en komedie? En leg med en leg, der handler om at lege, at man ikke er den, man er? Det evige skuespillerproblem. Kejseren i kostumet, som vi bilder os ind er der, selvom vi ved bedre – men når nu alle andre siger, det er der, selvom også de godt ved, at det er løgn og bedrag. At være eller ikke være – prins eller skuespiller?
PETE Livingstone synger sine skæve kommentarer fra sit gnækkende klaver med sin engelsk-skotske accent og tørre pædagogiske diktion. Birgitte Prins folder sig ud som halvt kostumeret kejser. Bebe Risenfors trutter som tilforn i sin brummende tuba. Johannes Lilleøre er på langfart mellem kontrabassen, sin oplæsning af H.C. Andersens ’Kejserens nye klæder’ og sine ironiske vredesudbrud. Og et børnekor er de uskyldiges røster, der skælder os alle sammen ud for at være fulde af løgn og bedrag.
DET er en meget moralsk affære, fremført som løst henkastede indfald af indignation, med tør, underspillet ironi og alligevel med stik, der… stikker.
gregersDH.dk
