Lise Baastrup Nielsen i ‘Kærlighedskarrusellen’ (Foto: Jan Jul)
SEX-KARRUSELLEN
Det nye skuespillerhold fra skolen ved Aarhus Teater har tant og fjas at lege med i deres afgangsforstilling. Mest det.
****
Man forstår godt, hvorfor Skuespillerskolen ved Aarhus Teater vælger Arthur Schnitzlers ’Kærlighedskarrusellen’ som afgangsforestilling for det nyeste hold. Den giver de ni elever nogenlunde jævnbyrdige roller.
Nogenlunde. For det kan godt være, at striben af rund- og sextossede herrer og damer fra det dekadente, wienske fin-de-siecle salonmiljø før 1. verdenskrig, har næsten lige store roller målt i minutter. Men de har sandelig ikke lige meget sul på kroppen fra Schnitzlers side. Og det giver større spilmuligheder for nogle end for andre.
Ikke fordi Alexa Ther som iscenesætter ikke har ladet hver eneste i bundtet rulle sig ud i et sex-cirkus, der slår ud med både arme og navnlig ben i usvigelig nutidig frejdighed – og samtidig holder replikskifterne hele vejen igennem stramt til den bevidste overflade, Schnitzler så mesterligt fastholder.
Det er årtusindskiftets rå libertinerporno lagt oven i forrige århundredeskifts lumre, seksuelle forløjethed.
Og i hvert fald sex-karrusel mere end kærligheds-karrusel.
KLICHÉER
Men der er forskel på, hvilke af rollerne, der har fanget ham. Og hvilke, der bliver mere konventionelle klichéer. Det resulterer f.eks. i, at den lyshårede Frederik Ømann i sin scene med den nuttede Ane Helene Hovby kan jonglere ubesværet, muntert reciterende og Joe Cocker-kvidrende – en figur, der tydeligvis har Schnitzlers hjerte.
Omvendt, at der ikke er så meget andet end attituder at lege med for de fleste af de øvrige. Peder Bille, der er soldaten, Amalie Dollerup som stuepigen, ægteparret, der spilles af Margit Watt- Boolsen og Jesper Dupont, og den brunstige unge herre, som Mikkel Hansen har fornøjelsen af.
De indgår alle i den karrusel af flirt, fuldbyrdet eller ikke fuldbyrdet i dyner, på eller bag sofaer, eller i diverse chambres séparées, ind imellem at champagnen klinger i nabolokalet. Med hinanden på skift eller med Anne Bærskog Hauger, der har den professionelle luders rolle mellem de til- eller opknappede bukser og de svirrende trusser.
SLAGFÆRDIG
Alle gennemspiller flot den køligt-flimrende sexleg, som Alexa Ther binder sammen for dem – holdt ud i lige så strakt arm, som Emil Korf Hansen holder sine tre spillere i Mikkel Wallentins ’Grünfeld åbning’ på Teater V.
Man må vente stille og roligt på at se de nybagte skuespillere udfolde sig i andre opgaver for til fulde at opleve deres potentiale.
Men der er i øvrigt endnu en, som man ud over Frederik Ømann får et særligt indtryk af. Schnitzler har også haft et godt øje til den kvindelige skuespiller, som han lader springe på og af karrusellen til sidst, en slagfærdig prima donna. Lise Baastrup Nielsen har rollen. Den udfylder hun med pomp og korpus og en stemme, der alt sammenlagt kan ekspedere hende mod Cirkusrevyen eller til Euripides’ Medea. Eller begge dele.
Som tingene nu udvikler sig.
Tag dén!