Joy Mogensen og musikken Karantæne-rapport XVII 25.4. 2020

Karantæne-rapport XVII - Kulturministerens minderige teenage-dage med musik på pladespilleren får Berlingeren til at slå til.

 

 

 

JAGET VILDT

 

Karantæne-rapport nr. XVII – Kulturministerens minderige teenagedage med musik på pladespilleren får Berlingske til at slå til.

TAK skæbne! Kulturminister Joy Mogensen blev i fredagens Berlinger kastet lige ind i en motorsav-massakre af bladets litteraturredaktør. Han kommenterede et interview, musikbladet Gaffa har haft med hende. Hun var blevet spurgt om, hvad der var hendes yndlingsplade. Efter lidt tøven havde hun svaret, at det var ’Absolute Music 2’. Det lød jo meget tilforladeligt og sympatisk, skulle man synes – Absolut musik? Det er jo et godt gammelt begreb i musikhistorien. I almindelig terminologi betyder det musik, der hviler i sig selv, ikke beskriver et eller andet – som f.eks. senromantiske orkesterværker af Liszt eller Richard Strauss, der fortæller om helte, om eventyr, om storslåede eller triste hændelser. Joy Mogensen lytter til absolut musik – måske til Bachs Wohltemperiertes Klavier eller Stravinskijs neoklassicisme? Klassisk, såkaldt absolut musik.

MEN nej. Det er ikke sådan noget, der er på ’Absolute Music 2’. Pladen er en opsamling med lidt af hvert fra pop- og rockmusikkens hylder, godt og skidt, hvordan nu ens smag ligger. Efter titlerne måske rigtig gode sager – numre med Hanne Boel, Paul McCartney, Peter Gabriel, Lisa Nilsson, U2 og hvad der ellers har været værd at smække på markedet i kategorien lækkerbiskener engang.

ENGANG? D.v.s. i 1993. Berlingske-redaktøren kalder samlingen ’et sandt potpourri af musikalske overgreb’. Han tilføjer, at ”det er interessant at forstå, hvad kulturministerens kulturelle interesser og præferencer består af.” At det kan være ”et populistisk forsøg på at fremstå nede på jorden og folkelig…  – Se mig, jeg er provinsens Afrodite, født i havskummet fra bøvsende halfester, uppercuts, rom i cola og hapsdogs.”

DET er da sjovt tænkt og skrevet. Måske har han ret. Jeg aner det ikke. Man kan tænke sig hvad som helst. Men det kan også være, at ’Absolute Music 2’ er noget, Joy Mogensen slynger ud i øjeblikkelig forvirring over et uventet spørgsmål. Og selvfølgelig skal det arme menneske ikke lade sig forvirre. Men her sidder hun over for en journalist fra et rockmusikblad, og så slynger hun det første ud, hun kan komme på, nemlig hvad hun lyttede til, da hun var tretten år gammel – ’Absolute Music’ er fra 1993 og er en opsamlingsplade med sange, pigen sikkert har sunget og nynnet og trampet til, måske allerede da hun var otte. De har bidt sig fast. Måske gribes hun af nostalgi og barndomserindringer, nu, hvor hun bliver spurgt om alt muligt og umuligt fra sit liv og levned?

DET varmer helt om hjertet. Det kan jo også være, at Joy Mogensen faktisk som voksen falder til ro derhjemme med Bach eller skønne toner fra Strauss’ ’Rosenkavaleren’? Vi ved det ikke. Men at hendes spontane erindring om en plade fra 1993 skal diskvalificere hende på kulturministerposten, er der vel lige lovlig hidsigt. Havde hun sagt: Min yndlingsplade er en lp med Monteverdis madirigaler eller Niels W. Gades ’Elverskud’. Hvad så? Så var vi vel blevet grebet af glad forundring og tillid til den nye kulturministers gode smag.

MEN Berlingerens litteraturredaktør er åbenbart på rov og følger lugten af hvad han kan snuse sig til af såkaldt dårlig kulturel smag i politiker-cirkler, ikke bare hos Joy Mogensen. Han indleder artiklen med at kaste sig frådende over Kristian Jensen og rockbandet Volbeat, som Venstre-politikeren åbenbart dyrker. Citat: ”Volbeat, et band, der lyder som fire knallertbøller fra Rødovre sejlende på et ocean af guldøl, der er brudt ind i den lokale ungdomsklubs øvelokale, hvorefter de tæsker løs på de sagesløse instrumenter”. Jeg har for skams skyld været på Youtube og lyttet lidt til Volbeat. Det er ikke en bølgelængde, jeg ofte færdes på, men det lyder såmænd rigtig godt. Som den slags nu skal lyde. Helt professionelt. Med en perfekt instrumental balance. Selv på Youtube.

MAN bliver da helt imponeret, hvis der er tale om fire fordrukne knallertbøller fra Rødovre, der ikke kan nære sig for at brække døren op til deres gamle øvelokale, som de nok bliver nægtet adgang til under corona-krisen. De har vel selv deres sagesløse instrumenter med. Og brænder efter at fyre den af.

gregersDH.dk

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *