Anna Stokholm, Charlotte Munksgaard og Gerard Carey Bidstrup i ‘John Lennon er død’ (foto: Daniel Buchwald)

HAPPY

HOUR!

Lennon, strip, Blachman og en baby genopstanden fra de døde. Teater V bereder os til julen.

Dramatiker: Sophie Zinckernagel. Instruktør: Emil Hansen. Scenograf: Rebekka Bentzen. Medvirkende: Gerard Carey Bidstrup, Anna Stokholm, Charlotte Munksgaard, Peter Zandersen og Piroska Eulalia Avila Ingemann.

’John Lennon er død’ spiller på Teater V indtil 17. november. Varighed: 1t. 20 min.

**

JULEN vælter allerede ind over os. Teatrene bestormer publikum med invitationer til ’Nissebanden’(Odense T.), ’Et juleeventyr’(Aalborg T.), ’Christmas Cabaret’ og ’Nøddeknækkeren’(Tivoli), ’Folk og røvere’(Bellevue T.), ’Englene i sneen’(Folketeatret) o. s. v., o. s. v. Der er vat og nissemænd undervejs til almindelig glæde og hygge resten af efteråret. Juleoratorier, ’Messias’-opførelser, Jomfru Maria, hellige tre konger og søde, nyundfangne babyer i krybber.

VIL man se et eksemplar af sidstnævnte, så skal man til Teater V i Valby, hvor det søde, nyfødte væsen bliver kvalt, banket til plukfisk, overhældt med whisky og proppet i skraldespanden gang på gang, men hver gang udstøder er vræl, når der gået et par minutter. Som medlemmer af Statskirken kan vi vælge at opleve det som Jesu mageløse genopstandelse.

DET er nu næppe det, der er dramatiker-debutanten Sophie Zinckernagels tanke med babyens mirakuløse overlevelse oven på alle attentaterne. Hvis der ellers er en tanke bag hendes stykke udover chokvirkningerne i hendes makabre lystspil ’John Lennon er død’.

STYKKET er seneste vinder af Teater V’s dramatiker-konkurrence, vundet for et års tid siden med en pris på 100.000 kr. og nu iscenesat. Babyens opstandelse fra de tilsyneladende døde er en af de mange forbløffende effekter i et show, som trods kort varighed virker langt, fordi virkningerne fortaber sig i gentagelser.

VI befinder os i en sjasket stripperklub, hvor Charlotte Munksgaard som stripper Angela skiftevis klamrer sig til stripstangen og står bag baren og serverer for resterne af en John Lennon-fan (Gerard Carey Bidstrup), der hænger over bardisken. Tonerne af Lennons ’Imagine’ er fast akkompagnement fra start til slut, også efter at fan-vraget er lænset ud i den stedlige ’Exit’-markerede elevator og senere afløses af Peter Zandersen forklædt som Thomas Blachman, formodentlig lokket til på grund af rygtet om en gæstende teenager med X-Faktor-ambitioner og i den fødedygtige alder er dumpet indendørs i baren. Alt er tænkeligt i dette dødsdrom af et etablissement, hvor bartender Angela snyder sin egen og nyfødtes næse og tørrer sveden af Blachmans pande med sine røde trusser, inden hun propper trusserne i blenderen for at tilberede en cocktail til det forsamlede par gæster, der med jævne mellem animeres med et gjaldende ’Happy hour!!’ og efter at Blachman er plaffet ned med den revolver, der dræbte Lennon, og skovlet ned i det underjordiske køkken bag bardisken, en dampende aflægger af Dantes Inferno.

LENNONS ’Imagine all the people living life in peace’ summer som akkompagnement til blodbad, strip og babymord i natklubben. Akkompagnement – og kommentar forstået. Altså dog en tanke bag Sophis Zinckernagels lystspil. Måske en tanke og idé, der kan ses i forlængelse af hendes egen medvirken som skuespiller i Line Mørkebys ’Bye Bye Yoe Yoe’ for nogle år siden på Teater Katapult i Århus – et desperat nødråb om besindelse over for en verden af vold. Instruktøren var også dengang Emil Hansen. Blodet drypper denne gang med samme heftighed, og lystighederne er udført med en omhu som var vi til en Cirkusrevy.

gregersDH.dk