INTET NYT FRA HJERNEDYBET

’Livingstone Kabinet’ på usikker glidebane med ’I Lie Down with a Crocodile’
i Teater Får302

 Spiller indtil 26. november

**

KAN man grave sig ind i menneskets sorteste hjernevindinger og forstå, hvad i himlens navn Vorherre har villet med os – siden vi i givne øjeblikke ter os så rædselsfuldt?
Psykiatere kan bruge mange ord, uden at vi bliver meget klogere.
En dramatiker som Jokum Rohde kan bruge endnu flere i et drama som ’Manson’, der gik på Det Kgl. for et par sæsoner siden. Det bragte os ikke nærmere. Kun på en grum rundtur i menneskesindets krinkelkroge.
Pete Livingstone og Nina Kareis bruger il gengæld få ord i ’I lie down with a crocodile’ på Teater Får 302. Også uden held. En del af ordene er ikke deres egne. For grebet om emnet består mest i at gengive udsagnene i en af de mest ubegribelige retssager i nyere engelsk historie: Sagen om ægteparret Fred og Rose i Gloucester, der i 1995 blev dømt for en stribe seksualmord, bl.a. på deres egne børn, i 1970’erne.

UBEHAGELIG

Det er en ubehagelig forestilling. Fordi den pakkes ind i den ramme, som Livingstone ellers før har brugt med talent til at skabe overraskende øjeblikke, ofte med sofistikeret humor: En tungen-i-kinden, ironisk, meget musikalsk iklædning, små sange, stilfærdig leg med keyboard og guitar, det meste holdt ud i strakt arm og med et underfundigt smil.
Men den faktuelle beretning om hændelserne i det lille arbejderhjem flytter sig på Får302 aldrig ud over håndfaste kontraster mellem ’vil-du-have-te-med-eller-uden-sukker-i-aften? og de afstumpede rædsler i kælderen.
Seksual-associationer til Freds liv med udboring af rør i forskellige formater i hans egenskab af jernbanearbejder bringer os heller ikke ud på noget gyngende intellektuelt plan.
Og det kan da godt være tankevækkende, at den nærmest analfabetiske Fred pludselig lige før sig selvmord i fængslet skriver et smukt formuleret brev til Rose. Men den historie bliver hængende ubearbejdet i luften.
Som det meste andet i den korte, makabre forestilling.
F.eks. den kunstige kabaret-indledning med henvisning til publikums eventuelle forestillinger om kändis-pars sexliv uden for scenelyset.    
My foot!

GregersDH.dk