‘Hieronimus Bosch’ drøm’ Teater Republique 8.9.2016

Videostrøm til det groteske mylder af dyr og mennesker i renæssancemaleren Hieronimus Bosch's billeder.

 

republique-bosch-droem-3-9-2016

 

 

 

 

Tegning: Claus Seidel

 

STRØM TIL RENÆSSANCEN

 

Videostrøm til det groteske mylder af dyr og mennesker hos renæssancemaleren Hieronimus Bosch.

Idé og koncept: Samuel Tétreault, Martin Tulinius og André Potier. Medvirkende: Den canadiske artistgruppe ’Les 7 doigts’.

’Bosch’s drøm’ spiller på Teater Republique indtil 17.september. Skal derefter på turné til bl.a. Holland og Australien. Varighed 85 minutter.

*****

DET nytter ikke, at man falder på røven, hver gang man ser, hvad der kan lade sig gøre med videotekniske manipulationer. Det gør man så alligevel, når man ser, hvad der kan komme ud af at lege med renæssancemaleren Hieronimus Bosch’s malerier, hans dyr og mennesker.
I ’Bosch’ drøm’ på Teater Republique bliver de spillevende. Djævle, menneskebørn og kællinger, køer og grise, fisk og groteske fabeldyr, øgler og fugle på rov, præster og gavtyve myldrer frem mellem marker og bjerge – de sidste har Bosch aldrig set, for han levede og virkede i en lille landsby i det fladeste Holland, og det meste var noget, han drømte og forestillede sig – men hvad søren: Schiller skrev også ’Wilhelm Tell’ uden bare at have sniffet til Alperne.
I begyndelsen og slutningen af stykket på Republique ligger maleren syg i sin seng, det er nat og fabuleringer og fantasier strømmer gennem hans hoved, sære væsener kommer til sengelejet og vokser ud over scenen for vores øjne. Jubel- og rædselsvisioner.
Det bliver til moderne teater med Bosch’s scenerier som vældige prospekter, teknikken bringer os tæt ind i detaljer, i malerens guddommelige syner og helvedes rædselsvisioner, alt sammen afspejlet i hans rablende, detaljerede urskov og syndflod af hverdagsmennesker, der tér sig som mennesker gør: Henrivende eller forfærdeligt.
Alt det, han maler, Bosch, bliver levende, fugle i susende bevægelser, krybdyr, der maver sig frem, drøm og virkelighed blander sig med hinanden, Salvador Dali optræder som lærlingen, der går rundt og suger til sig, klatrer i bjerge for at indfange mysterierne. Cirkusartister tager livtag med kæmpebobler og trætoppe – ’det er et liv’, som H.C. Andersen ville sige, hvis han så det hele, tryllekunstnere, jonglører, artister i trapez, og rundt i det hele mylder en ung pige, der ser nysgerrigt og uskyldigt på, men pludselig viser sig selv at være en af artisterne, der svinger sig højt mod loftet.
Holdet, der har skabt den eventyrlige forestilling sammen med Republiques Martin Tulinius og HC Gimbel, kommer fra Canada, kalder sig ’Les Sept doigts’ – De Syv Fingre – det er folk med hænderne og alle ti fingre fulde af artistisk fantasi og teknik.
Vi imponeres af deres numre, men endnu mere af de levendegjorte Bosch-figurer, af nærbillederne, der maler og maner en fiktiv renæssanceverden frem på lærred og scenegulv, morsom, djævelske mennesker og dyr i clinch – og aldeles morderisk, da den lange slutscene får Bosch’ maleri af en by i brand – det var hans egen hollandske hjemby! – til at vokse til et helvede, så man tror, vi ser på bombardementer af syriske Aleppo.
En vildt mærkelig teaterforestilling! Farverig og sort. Sjov og mystisk.

gregersDH.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *