Caspar Phillipson og Tiger Lillie-sangeren Martyn Jacques (foto: Teater Republique)

A FUCKIN’

DESO-

LATION

SONG

’Hamlet’, som var det et stykke Weil/Brecht musikteater. Forestilling er blevet strammet efter år i udlandet og med en interessant ny mand i titelrollen: Caspar Phillipson.

Shakespeare: Hamlet. Bearbejdet, iscenesat og med scenografi af Martin Tulinius. Medvirkende: Den engelske trio The Tiger Lillies, Caspar Phillipson, Morten Christensen, Charlotte Engelkes, Zlatko Buric og Nanna Finding Koppel.

Spiller på Teater Republique indtil 25. april. Varighed 2 t. 30 min.

*****

HVILKEN Hamlet vil du ha’? Hos Caspar Phillipson får vi den vrede, den desperate, den selvdestruktive. Ham møder vi på Teater Republique-scenen i forestillingen med den engelske trio The Tiger Lillies.
Den forestilling, vi kender fra premieren på Republique for tre år siden, og som nu har været på årelang tur verden rundt.
Og så alligevel ikke. For Caspar Phillipson er ny som Hamlet. Dengang var det Morten Burian – en meget bevægende Hamlet – som vi skrev om han dengang: ”En tankefuld vandrer mod døden’. Phillipson er anderledes hidsig og kontant, der er direkte turbo på ham, og det går fint i denne opsætning, der er effektiv uden pardon, og er blevet det endnu mere, efter de tre års lagring og modning, skarpslebet og lumskeligt dræbende styret af Tiger Lilliies forsanger Martyn Jaques, som med sin dæmoniske sangstemme fører os gennem historien som fortæller.
Allerede ved premieren i marts 2012 var det musikken, der på forbløffende vis lå som en stærk orgeltone gennem forestillingen, og Jacues’ stemme, der bed sig ind som en slags enstemmigt græsk kor med både beretning og kommentarer.
Næsten enerådig i mange passager, når den shakespearske dialog forsvinder eller tones ned til næsten stumfilmagtige optrin mellem de agerende. Hamlet i crazy dans med den gale familie, Zlatko Burics konge- og brodermorder, Charlotte Engelkes sjælerustne dronning, og Nanna Finding Koppels fortumlede teenager Ofelia.
Eller koreografiske, stumme øjeblikke, som når Hamlet og Ofelia har deres fortvivlende korte forening omkring hendes seng, adræt svævende til Tiger Lillies køligt-glødende toner på sav, bas og slagtøj.

NÅDESLØST

Endnu mere end ved uropførelsen er denne ’Tiger-Hamlet’ blevet en art musical. Hvad der kan få nogle til at gætte på, at netop Caspar Phillipson måtte opløfte sin glimrende sangstemme. Men nej. Ikke som vi hørt ham i ’Wiest Side Story’ i Gasværket eller ’Kongekabalen’ på Aalborg Teater. Her er vi i en KurtWeil/Bertold Brechts teaterverden, og Phillipson synger faktisk ikke en tone.
Alt det sanglige og musikalske er overladt til Martyn Jaques, der stilmæssigt fører os tilbage til mellemkrigsårenes Tyskland. Til en kølig, men voldsomt virkende retorisk sangstil, der måske nogle gange berøver skuespillerne den psykologiske fordybning i deres replikker og dialoger, men til gengæld tegner essensen af dramaet op med skarpe knive og øksehug.
Nådesløst. Som sangeren synger, da vi kun venter på Hamlets ’The rest is silence’: ”There is nothing right, nothing wrong – It is just another fuckin’ desolation song”.
Opsætningen er i Martin Tulinius finslebne iscenesættelse og dekoration en smuk og makaber scenisk oplevelse. Endnu mere overbevisende end ved uropførelsen.

gregersDH.dk