Malene Melsen og Youssef Wayne Hvidtfeldt i ‘Hændelsen’ (Foto: Ard Jongsma)
SYRET
Terrorist, præst og korsangere i uoverskuelig ’hændelse’ på Odense Teater.
Dramatiker: David Greig. Iscenesætter og scenograf: Ramin Gray. Musik: John Brown. Pianist: Bent Lundgaard. Oversættelse: Simon K. Boberg. Medvirkende: Malene Melsen og Youssef Wayne Hvidtfeldt.
’Hændelsen’ spiller på Odense Teaters scene Værkstedet indtil 28. maj. Varighed: 1½ time uden pause.
***
DET var sgu syret… hørte jeg en fyr mumle bag mig, da vi gik ud af teatret.
SYRET. Det må man sige. Syret og forvirrende. Og åbenbart: Ganske bevidst. Stykket handler om en terroraktion. Det varer lidt, før vi bliver klar over det. Aktionen er noget, vi kun hører om. Det handler om eftersmækket. Eneste overlevende offer for terroraktionen møder terroristen. Den overlevende er en kvindelig præst og korleder. Der er foregået et massedrab på koret under en prøve. Men koret er på scenen, synger på livet løs.
TERRORISTEN dukker ud af intet, han er ung mand, der åbenbart har haft en drømmeagtig, traumatisk oplevelse som barn – han er en aboriginal fra Australien, oplevelsen ligger flere århundreder tilbage i historien: Engelske skibe kom sejlende dengang. Kolonitid og slavetid var inde. Og nu: hævn. Konfrontationen mellem den unge terrorist og præsten er stykkets afgørende indhold. Korets rolle kommenterende. Men som sagt: forvirrende. Anakronistisk forskydende for vores oplevelse.
DEN skotske dramatikers inspiration er terroraktioner som Utöya-massakren, der fandt sted, kort før han skrev sit stykke i 2013 – en aktion, der føjer sig til striber af terroraktioner før og siden mod skoler og skolebørn, mange i U.S.A. – den værste dog mod skolen i Beslan i Ossetien i Kaukasus-området, hvor over 300 mennesker blev dræbt, deraf 184 børn.
KONFRONTATIONEN mellem forbryder og overlevende er en dramatisk idé. Hovedpersonen i stykket er især præsten/korlederen, spillet godt og stærkt af Malene Melsen i hendes indre konflikt mellem vrede og had, sorg, lynskud af erindring, lytten til den unge mand, forsøg på forståelse, desperate greb til genskabelse ind imellem af prøver med koret, hele tiden anakronistiske ryk, konfronteret også med, at den unge mand, den udmærkede skuespiller Youssef Wayne Hvidtfeldt, gang på gang spiller rollen som andre end sig selv, så en psykolog, så en journalist, så præstens kæreste – forvirrende og svært begribeligt ikke mindst for publikum, der har rigeligt at slås med for at få koret og dets udmærkede præstationer akkompagneret af en flittig pianist på plads.
TITLEN på stykket er måske symptomatisk: ’Hændelsen’. Den engelske titel er ’The events’. I begge tilfælde ord, der underdriver, så og sige er på flugt fra den voldsomme grundhistorie: Terroraktionen, det sindsoprivende, det uforståelige, attakket, ’Hændelsen’, som præsten forsøger at finde en mening med. Den skotske dramatiker er gysende på sporet af den bløde, vesteuropæiske forståelse for de psykologiske årsager til terrorisme: Koloniundertrykkelse, nedværdigelse, forsømmelser og manglende accept af andre racer på kloden. Den uvilkårlige selvgodhed, selvfølelse og selvsikkerhed hos vesterlændinge.
PRÆSTEN slår ikke terroraktionen hen som bare en ’hændelse’, men dramatikeren gør det. Ironisk. Men dramatikerens måde at fortælle den historie er godt nok snørklet. Jeg gætter på, at Simon K. Borbergs oversættelse er rammende, men også på, at den skotske iscenesætter Ramin Gray ville have grebet stykket anderledes an – især korets rolle – hvis han havde været fortrolig med det danske sprog.
DER ser ud til at være fuldt hus til alle forestillingerne på Odense Teaters Værkstedet. Det skyldes måske, at der er et helt nyt kor på scenen hver eneste aften. Tyve forskellige amatørkor på mindst tyve sangere.
KOR og korsang har trofast publikum i disse år. Syret eller ikke syret teater.
gregersDH.dk