SPIDS OG UBARMHJERTIG

Ny bog om en myte: Forfatteren, dramatikeren og teaterkritikeren Gustav Esmann – som tilmed foregreb stand up genren.

John Chr. Jørgensen: ’Gustav Esmann’. Eget forlag. I kommission hos Forlaget Underskoven.

****

GUSTAV Esmann som teaterkritiker: ”Spids og ubarmhjertig”.
Det er kritikeren John Chr. Jørgensens karakteristik af den famøse forfatter Gustav Esmanns måde at skrive teateranmeldelser i dagbladet ’Vort Land’.
Jørgensen har forfattet en fin lille bog om Esmanns korte og turbulente liv som skribent – dramatiker og journalist – og oven i det: Omkringfarende og urovækkende skikkelse i det københavnske dag- og natteliv, med særligt tag på at skabe forvirring i kvindehjerter.
Teateranmelder var han især i perioden 1900-1904 ved den konservative avis ’Vort Land’.
John Chr. Jørgensen indleder sin bog med at fortælle om Esmanns dramatiske endeligt. Esmann blev som 44-årig skudt og dræbt af en veninde, den 28-årige Karen Hammerich, i et lejet værelse ved Centralhotellet på hjørnet af Rådhuspladsen og Vesterbrogade. En begivenhed, der figurerer markant i det meste litteratur om København ved forrige århundredeskifte. Jørgensen har andre fortællinger om Esmanns ekstravagante fremfærd. F.eks. om den duel på pistoler, han udkæmpede med en overretssagfører Steincke i Dyrehaven i efteråret 1894.
De to havde været oppe at skændes under en fest i Studentersamfundet, Steincke havde stukket Esmann en ørefigen, hvorpå Esmann udfordrede ham til duel.
De var hurtige på aftrækkeren i de år – fire år senere fandt den meget omtalte duel mellem Edvard Brandes og skuespilleren Robert Schyberg sted, ligeledes i Dyrehaven. Hurtige til at udfordre, men knap så skrappe til at skyde. Ligesom Esmann og Steincke.

HUG OG HÅNLATTER
     
Der er talrige myter og historier om Esmann. Men han var altså også teaterkritiker, og ikke den ringeste af slagsen. Hans virksomhed som anmelder falder i flere faser og ved flere dagblade, bl.a. ved Politiken allerede i 1880’erne og ved Dagens Nyheder i 90’erne. Men han kulminerer ved ’Vort Land’ i årene op til sin død. Og dét med den pen, som Jørgensen kalder ’spids og ubarmhjertig’. Ikke mindst i den måde, han kunne afrunde anmeldelser på, og vi får flere eksempler, her et enkelt fra anmeldelsen af en russisk enakter, ’Natascha’: ”Fru Rosenbergs dygtige fremstilling af titelrollen formåede ikke at frelse interessen for denne larmoyante ubetydelighed.”
Elegance blev tit suppleret med uforskammede hug til tidligere venner og kolleger på Politiken. Som da han i en anmeldelse af Ove Rodes ’Harlekins omvendelse’ på Dagmarteatret isinuerede, at teatrets repertoire blev fastlagt på Politikens redaktion som produkt af en radikal kamarilla. Ove Rode – den senere radikale indenrigsminister – fik kort efter sit stykke udgivet hos Gyldendal, hvor en anden af ’kamarillaen’s topfolk, Gyldendal-direktøren Peter Nansen, residerede.
Ny hånlatter fra Esmann.

KONTANT AFREGNING

Vi møder også Esmann i skarpe og flot rammende citater af generel teaterkritisk art. I en gennemgang af sæsonen  1901 skriver han, at det gode ved teatret er, at der er kontant afregning: ”Den, der bejler fra scenen bejler til publikum og får sit ja eller nej lige i ansigtet. Derfor er teatret den velsignede ting, det er, den henrivende hasard, det fortryllende frieri, her hjælper hverken sure miner eller søde Brandes [!], det kommer kun an på, om jomfruen vil med i skoven.”
’Kontant afregning’. Det fik Esmann selv i mere end én forstand i sit livs sidste sommer. Han begynder at opdyrke sin egen sceneoptræden med daglige, aktuelle snakkeshows på det frederiksbergske ’Sommerlyst’. Præsenteret som ’Den talende avis’. Showene blev formidable tilløbsstykker. Regulære stand up begivenheder, hundrede år før stand up genren fik sit i dag velkendte andet gennembrud. Jfr. Anders Matthesens aktuelle premiere i den kommende uge…
Den endelige kontante afregning sørgede frøken Hammerich for.

GregersDH.dk