ENKEVALS
Mette-Maria Øyen er en herlig, ung og glad enke i Lehárs operette-slager på Den Fynske Opera.
Komponist: Franz Lehár. Instruktion: Daniel Bohr. Scenograf: Rikke Juellund. Medvirkende: Mette-Maria Øyen, Thomas Storm, Jesper Buhl, Kiki Brandt, Mathias Hedegaard og Anders Skov Madsen. (Foto fra forestillingen: Skovdal Nordic)
’Den glade enke’ spiller på Den Fynske Opera indtil 20. december. Varighed 2½ time inkl. pause.
****
’DEN glade Enke’ – det er lige lukt tilbage i den muntre og selskabelige kejsertid i Wien anno 1905. Sådan da. På Den Fynske Opera har man flyttet handlingen til Paris 1929. Til en historie om, at den glade dame lufter sig i Paris som enke efter en stenrig bankmand. Manden er sluppet heldig fra børskrakket i New York, måske død af skræk ved den lejlighed, måske bare af ælde. Hans tegnebog har til gengæld overlevet krakket, og enken har arvet en kæmpeformue, hvorfor hun straks belejres af flokke af bejlere.
FRANZ Lehar griflede altså på den flyvske og melodiøse musik til ’Den glade enke’ i 1905 et sted i Wien, og dét, mens hans kollega, tolvtonemusikkens fader Arnold Schönberg sad henne i en anden gade og skrev på sin kammersymfoni nr. 1! Wien var til hvad som helst i de dage, men publikum nok mest til Lehar og hans glade enke.
NU fænger enke-historien altså endnu engang. Sat op på en pudsig facon – scenograf Rikke Juellund og iscenesætter Daniel Bohr har ryddet og rykket rundt på rummet i Den Fynske Opera, lavet et cirkelrundt plateau i midten, en imponerende trappe op til en balkon bagude, og så kan publikum sidde ved borde rundt om scenen og drikke champagne og indtage fyrstelige tapas, som om de er en del af festen.
FOR fest er det – den ene efter den anden. Enken og hendes tilbedere fester uophørligt i det fiktive Paris. Flirt og hemmelige budskaber om utroskab svirrer i takt med can-can-dans og valse. Det er Wien og Paris i én munter lagkage, musikken blomstrer, ganske vist i beskedent format, hvad angår orkester – vi hører en trio af violin, cello og klaver, alt i glimrende, men spartansk skulderbredde, dog tilføjet ekstra fut af den teatervante pianist Jacob Beck, der giver skuespillerne medspil i verbale kommentarer af forbløffelse over de løbende intriger, især som supplement til bassen Jesper Buhls tossestreger som festarrangør og udfaldene fra skørtejægeren grev Danilo (en nydelig og velsyngende Thomas Storm) og hans åbenlyst sexchikanerende konkurrenter.
MEN sangligt belønnes vi især af den unge enke, der bliver sunget af sopranen Mette-Maria Øyen, hvis navn lyder norsk, men pigen er ægte esbjergenser og uddannet ved det fynske konservatorium. En smidig, velklingende sopran med en fremtoning, der fuldt ud berettiger de herrers stræbsomme jagt på hende, selvom vi udmærket ved, at det nok så meget er hendes bankbog, der lyser for deres øjne.
SCENOGRAFIEN giver glimrende lejlighed for instruktør Daniel Bohr til at operere med de mange solister og kor-medvirkende som fest- og natklubgæster – Vi går ’til Maxim’. Gang på gang. Og trappen kan føre til og fra hvad som helst – til den pontevedrinske Paris-ambassade eller enkens luksus-domicil, hvor der er en park, så man kan synge ’Kom i den lille pavillon’, og hvor enken Hannah Glawari kan nedlægge selskabet og os andre med ’Vilja’-sangen om skovpigen og jægeren – sangen, der siden uropførelsen har bragt ethvert publikum i lyksalige tårer. Jeg gætter på, at Mette-Maria Øyen de kommende uger vil blive tigget om at synge den på ethvert gadehjørne i Odense. Og ’enkevalsen’ vil hun og Thomas Storm kunne divertere med ved bryllupsfester, indtil de segner.
DEN Fynske Opera vil sikkert få stor fornøjelse af at kaste sig ud i en sikker operette. Vi håber så, at kursen med nye danske operaer som – senest Andy Papes og Rasmus Zwickis ’Andre bygninger’ – bliver fortsat. Netop den var i øvrigt også iscenesat af Daniel Bohr og havde en række af de samme medvirkende som nu ’Den glade enke’.
gregersDH.dk
