FRA TROLDOMS-
BUNKEREN
Sære klange, smukke klange, sjove rytmer, foruroligende rytmer. Det er Fuzzys elektroniske verden på en ny cd med titlen ’Chimes of memory’.
Dacapo 8226561
****
’CHIMES of memory’ – minderige klange. Måske endda ‘minderige klokkeklange’. Jamen dog. En herlig titel! Det kunne lyde, som om vi nu skulle være i selskab med Gustav Winckler, Raquel Rastenni i et potpourri fra lykkelandet af gamle slagere. Måske endda Poul Bundgaards ’Brylluppets klokker’.
Men vi er et andet sted. Det er Fuzzy, som vandrer tilbage gennem sine forunderlige landskaber af musik gennem mere end tredive år. Fuzzy – døbt Jens Wilhelm Pedersen, da han blev født for 74 år siden. En komponist, der gennem sit liv har huseret i næsten alle afkroge af dansk musik – og udenlandsk med for resten – en ladt kanon af udfoldelser i tv-studier, koncertsale og teatre og ikke mindst i sit eget værksted hjemme i villaen på Frederiksberg.
Næsten uanset, hvad han har begået, er det blevet til dér. I hans hjerne og i hans studie fuldblokket af instrumenter, computere, mixere, synthesizere, samplere og alt muligt andet elektronisk lydudstyr. Ikke at forglemme nodepapir – Fuzzy er uddannet i 60’erne på gamle Kgl. Danske Musikkonservatorium på H.C. Andersens Boulevard, hvor det kinesiske kulturinstitut nu rykker ind og kan lejre sig i ekkoet af Fuzzys og utallige andres nodeskriblerier og klanglige udfoldelser gennem generationer.
I NOTRE DAME
Den nye cd består af enkelte kærner fra, hvad han har afstedkommet siden 1975. afleveret nærmest baglæns. Det begynder med tre orgelværker fra begyndelsen af dette årtusind, bestilt af den danske orgelprofessor Grethe Krogh til koncerter, hun har givet i Notre Dame katedralen i Paris: ’Notre Dame Trilogy’.
Fuzzy bruger det magtfulde instrument til udfoldelser af det, der er hans kendetegn som komponist: Uopholdelige nye fantasifulde vinkler i hans boblende hjerne og leg med instrumentets muligheder. Orgelstemmer, registre, melodistumper, der kommer til ham, her en stump vals, her små brudstykker af vrisne udsagn. Musikken kommer som åndepust i nakken eller som signaler fra fjerne kloder. Passager, som er uadvendte eller kontemplative.
De tre stykker har hver sin titel. Det først hedder bare ’kadencer’, det andet ’Über allen Gipfeln’ og er en rune ristet til komponisten Tage Nielsen, der var rektor på konservatoriet i Århus i de år Fuzzy underviste dér i komposition (og bl.a. havde Anne Linnet som studerende). Det sidste stykke inspireret af et maleri af JF. Willumsen.
Alt konciperet hjemme i bunkeren – orgler har deres egen elektronik, og Fuzzy behøver ikke gå i kirke for at tænke i orgelbaner.
OVERRASKENDE
Så tager han ellers fat på den mere rene elektronik – ledsaget af harpe-optagelser – med et muntert værk, som han kalder ’B Movies’ – B-film har altid fascineret Fuzzy. Lydbilleder, der er som brusende vand og jordskred omgiver Tine Rehlings æteriske harpespil, rytmerne omkring hendes swinger af kåd jazz eller sære naturlyde.
I cd’ens titelnummer ‘Chimes of memory’ eksperimenterer han på DRs første digitale lydapparatur I 1987 og leger med optagelser, han har foretaget af glas og balloner, tager dem under kærlig behandling og mixer dem med både stemmer og forskellig reallyd i rytmiske ryk og fjerne, præparerede og kønne lyde. Overraskende historier fortælles.
I ’Tre tilbageblik’, som er fra 2004, bevæger vi os gennem tyve minutter, der fører os underfundigt gennem hans fabulerende toneprydede hjernevindinger. Tre ’tilbageblik’, hvor saxofonisten Jeanne Ballard spiller op mod elektronikken. Først på bassax, der graver toner frem fra underste kælderlokale. Så på tenorsax, men også ind imellem med menneskesopranen Signe Asmussen i blide strejf og et tonefald, der svinger fint med både saxen og de øvrige forunderlige lyde.
Endnu mere elektronik, nu i sidste skæring er vi rykket frem til 2004, hvor teknikken er avanceret og Fuzzys beherskelse er suveræn. Her bringes vi tæt og helt konkret ind i lydbunkeren på Frederiksberg. Hans gamle Blüthner-flygel er efter lang og tro tjeneste færdig med at se godt ud, og ikke mindst: lyde godt. En vemodig melodi klinger hen mod slutningen fra det gamle instrument. Det er på vej – som alle det øvrige skrammel, der tumles med i nummeret – mod lossepladsen. Titlen på stykket er ’Stjerner over Københavns Forbrændingsanstalt’.
Konkret musik af særdeles billedskabende art. En umiskendelig lydforelskelse.
Fuzzy selv sidder tilbage. Stemplet som ikke-kassabel. Der kommer stadig nyt fra trolddomsbunkeren på Kochsvej.
