'Entropolis', Teaterøen 14.1. og 'Dirigenten' Rialto Teatret 15.1. 2016 Anm.

 

PÆDAGOGISK TEATER

 

Skolebænken kalder. Til astronautisk orientering. Eller til korsang. Dansk teater går den pædagogiske vej med forestillinger som ’Entropolis’ på Teaterøen eller ’Dirigenten’ på Rialto Teatret. Man kan vælge, hvilken form for ’human specific’ man vil binde an med.

 

’Entropolis’ spilles på Teaterøen, Refshalen, iscenesat af Nullo Facchini, leder af egnsteatret Cantabile 2 i Vordingborg. Problematisk teater.

**

 

 

 

 

 

 

TobiasTrier  i ‘Dirigenten’ på Teater Rialto (Foto: Henrik Ohsten Rasmussen)

 

 

 

 

 

 

’Dirigenten’ spilles i foyeren på Rialto Teatret, Frederiksberg, iscenesat af Line Poulsen, og skrevet og spillet af  Tobias Trier.Pjanket men underholdende.

****

VIL du på skolebænken, når du går i teatret, så bare kom an. Der bliver flere og flere muligheder i disse tider. Altså for at komme på bænken, helt bogstaveligt.
Det handler nemlig om at lade sig involvere, blive spurgt om noget fra scenen, blive lokket op på brædderne, udsætte sig for lidt af hvert, løbe risikoen for at dumme sig, udmærke sig, blive nervøs, men måske også klogere.
Vi tænker ikke så meget på kabaret-genren, hvor du som i Christmas Cabaret i Tivoli må finde dig i at blive genstand for rungende latter.
Vi tænker på en type pædagogisk teater, der kan være lærerig og grumme seriøs med pegefingeren løftet. Eller modsat: Lette og gå i luften med venlig munterhed, men samtidig rumme en portion lærdom.
DEN seriøse stil ser vi hos egnsteatret Cantabile 2, der hører til i Vordingborg, men som i øjeblikket spiller på Teaterøen på spidsen af Refshalen for enden af Holmen. Stykket hedder ’Entropolis’. Det handler om, hvad man vil stille op, hvis man skal deltage i en ekspedition til Mars, bosætte sig på den fjerne planet og blive der for tid og evighed. Hvordan vil man forholde sig til det, har man modet, har man lysten, har man egenskaberne, har man evnerne til at håndtere de mange problemer, psykologiske og praktiske?
Først overværer man et lille dokumentarprogram om rumforskning, derpå involveres man, bliver stillet en række spørgsmål, der ender med, at halvdelen af publikum kvalificerer sig til at medvirke i gruppearbejde nede på scenen, som så påhøres af resten af publikum i mikrofoner. Grupperne vælger fortalere, der endelig på X-factor-vis konkurrerer om finalepladsen i raketten, der skal af sted.
Det hele en alvorlig sag med både fornuftige og afslørende reaktioner fra deltagerne. I den forestilling, jeg overværede, ganske givende for deltagere på scene og publikumsrækker. Det mærkede vi på reaktioner og diskussioner bagefter.
Men teater? Kun i diskutabel forstand. Mere folkeuniversitet eller gymnasieøvelse. Cantabile 2 kalder genren for en slags Human Specific.

BARE SYNG!

Det går mere muntert, men ikke mindre pædagogisk til i Tobias Triers ’Dirigenten’ på Rialto Teatret på Frederiksberg. Vi sidder i teatrets foyer, vi er tyve-tredive publikummer, og vi er elverne i et kursus i korsang under ledelse af Tobias Trier, der starter med bag det røde fortæppe at varme sin egen, let rustlakerede stemme op.
Så starter et underfundigt stand up show, der handler om, at vi skal arbejde med hans korværk i seks satser. Og hvorfor skal vi det? Fordi han og hans kor – det er os – er inviteret til en festival i Venedig for at præsentere værket, der naturligvis er endnu et skud på hans stamme af verdensberømmelse som komponist og kapelmester.
Trier skal lære os korsangens grundbestanddele, vi synger stumper af øvelser, træne støtte og artikulation, deles op i grupper, så vi kan synge stumperne flerstemmigt, som kanon eller fuga, og han leder det hele med begejstring, dyb seriøsitet og svedent grin, provokationer og striber af julelege, der skal ribbe os for bidrag til rejsen eller delagtiggøre os i koret administrative gøremål.
Med ironisk exibitionisme lokker han publikummer til at påtage sig det ene og det andet, f. eks. træde dansen med ham, så vi kan være forberedt på festen efter verdenspremieren i Venedig.
Men det hele er sådan set mere end fjas. Vi øver faktisk nogle temaer, der – om ikke er til højskolesangbogen, så i hvert fald fine små musikalske eksercerøvelser i stemmebrug.
Det er skørt og sjovt, og Trier er i stand til at skabe en luftig og munter stemning.

gregersDH.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *