Jacob Morild, Lone Rødbroe og Thomas Pakula i Café Livas ‘En lille nisse rejste’ (Foto: Britta Fogsgaard)
GRIN
JULEN
IND
Gudbenådet nonsens og sjove musiknumre i årets julerevy i Jacob Morilds Café Liva. Humørbomben Lone Rødbroe er igen en gevinst.
Tekster: Jacob Morild m.fl. Musik: Thomas Pakula m.fl. Medvirkende: Jacob Morild, Lone Rødbroe og Thomas Pakula.
’En lille nisse rejste’ spiller på Café Liva indtil jul. Varighed 1 time og et kvarter.
*****
SIG ’jul’ til Jacob Morild. Så går han amok i inspiration og groteske tanker. Den store aften, det lille barn i krybben, træet, evangeliet, Betlehem, den gravide jomfru – og hvordan dét dog er sket – julehjerter, nisser. Det hele knopskyder i Morilds hoved, vi ser latteren gro bag pandebrask og i strube.
Sidste år hed hans julekabaret ’Når krybben er tom’. I år hedder den ’En lille nisse rejste’.
Så vi fylkes i den gyngende Café Liva-båd, der på denne stille novemberaften slet ikke gynger, men ligger så roligt, som holdt den allerede juleandagt. Indtil Lone Rødbroe kommer ind som palæstinensisk værtshusholderske med spædbarn på armen. øjeblikkelig lykønsket af Morild, der som tak dænges til med hendes eder og forbandelser, for barnet er en pige og hedder aldeles ikke Jesus, men Yrsa, hvis jeg husker ret.
Sådan går så meget galt. F.eks. forsøget på at standse indvandringen af nisser fra Grønland, irriterende væsener, der raver til sig af vores goder og render rundt med huer på, nogle endda sådan konstrueret, at vi ikke kan se andet end deres øjne.
Morild er som altid ude med den spidsede pen. Han optræder i ornat som Søren Espersen, der læser ’Og det skete i de dage, da Thulesen Dahl og Messerschmidt’ o.s.v. – en opbyggelig juleprædiken om begivenheder, der er minderige.
Elementære revy-idéer. Men i virkeligheden udmærker dette års julerevy sig mere ved at være to ting: Musik og gudbenådet nonsens.
Der er en hel kæde af musikalske og sjove arrangementer. Thomas Pakula synger med ved klaveret, og det går vildt og underholdende til, når Lone Rødbroe griber trompeten og duetter med Morild ved slagtøjet. Eller overtager klaveret og synger om sit juleønske: ’Hvordan finder jeg en kjole, der passer’ – uafladelig afbrudt af sine to medspillere, der har serier af argumenter for, hvorfor hun godt kan opgive sin søgen – hendes jordisk svulmende overdådighed vil forhindre hende i at få sit ønske opfyldt.
Lone Rødbroe er en fundamental gevinst for revyen. Dels fordi hun har et bragende humør og en latter, der er på niveau med Bodil Udsens, dels fordi hun indgår i de hæsblæsende eller endda yndefulde sangnumre, de tre fyrer af i en syndig blanding at vitser og reelle, perfekte vokalstemmer a la en perfekt fantasi over Swe Danes jazzede trio-afleveringer.
Lone Rødbroe kan trylle, og hun kan stå model til nogle af den type verbale vanvids-dialoger, Jacob er en mester i. F.eks. et absurd skænderi om en gavepakkes indhold.
Julekabareten er fyldt med sublimt vrøvl, affyret med pokerface og i højt tempo, afvekslende med brokker af julesalmer, der giver os alle sammen – ikke troende og troende – rørstrømsk røde kinder og tåregrin i øje.
gregersDH.dk