Patrick Baurichter og Amanda Radeljak i ‘Don Juan’ på Aalborg Teater (Foto: Allan Toft)

FÅ EN SVINGOM
MED DON JUAN

Molières ’Don Juan’ er blevet usikkert fjolleri på Aalborg Teater.

Dramatiker: Molière. Instruktion: Johannes Holmen Dahl. Scenografi: Katja Frederiksen. Komponist: Alf Lund Godbolt. Medvirkende: Patrick Baurichter, Niels Anders Manley, Amanda Radeljak, Kasper Dalsgaard, Morten Kjær, Jørgen W. Larsen, Kristine Elmedal Johansen, Karoline Brygmann, Jakob Moth-Poulsen og Gunhild Kjær.

’Don Juan’ spiller på Aalborg Teaters Store Scene indtil 11. marts. Varighed: Knap tre timer inkl. pause.

**

’DON JUAN’ er ikke Molieres bedste komedie. Den er af gode grunde blevet overfløjet af Mozarts ’Don Giovanni’. Samme historie om den provokerende libertiner, der hverken tror på gud eller djævelen, kun på sig selv. Overleveret i forskellige udgaver som mytestof.
Komedien er blevet til som et hurtigt drama, umiddelbart efter at Molière skrev sit stykke om hykleren ’Tartuffe’, og Tartuffes hykleri har siddet i Molieres nervesystem. Det lever i Don Juans hjerne og blodomløb som en utrættelig drivkraft – en indbygget drift mod at foregive ét og gøre noget andet, krybe udenom, utrætteligt at snyde og bedrage for at holde sine utæmmelige lyster kørende.
Det skal spilles med en kerne af forførelse, snedighed, bedragerisk charme og tilsløret, men alligevel gennemskuelig utroværdighed, ikke et øjeblik skal vi føle andet end, at vi er i selskab med en gennemført distanceblænder, alt skal kredse om dette spil, og det lykkes desværre ikke rigtigt i Aalborg for Patrick Baurichter, den unge skuespiller, der sidste sæson præsterede en storartet Hamlet.
Man må nok tilskrive det, at opsætningen har haft en instruktør, der ikke har kunnet styre sin hovedperson på ret kurs, men ladet Baurichter flakke i mange retninger, især gribe til overeksponering og aggressivitet. Brugen af mikrofoner gør det ikke bedre – mikrofoner er en uvane, ikke mindst i så relativt intimt et teater som Aalborgs.
Iscenesætterens usikkerhed ytrer sig i øvrigt i påklistrede påfund. Forsøg på hellere at ramme ved siden af end slet ikke ramme. Forestillingen er f.eks. fra start tilført en vældig masse musik. Stort set alle medvirkende trakterer et eller andet instrument i et band, et slags markedsorkester, der trykker den larmende af med stortromme og trompet i spidsen. Kulminerende i et folkeligt bal, hvor publikummer kan komme op og få sig en svingom med Baurichter. Eller blive på deres pladser og spille med på rasleæg, der omdeles som et a propos til et indlagt foredrag, som Don Juan – uopfordret af Moliere – holder om ægløsning, forplantning og liderlighedens biologiske drivkraft.

DESORIENTERING

Men sporer en del desorientering hos skuespillerne, selvom de går frisk til opgaverne i den norske Johannes Holmen Dahls instruktion.
Niels Anders Manley har underfundig energi i sin Sganarelle, Don Juans tjener, ham, der hos Mozart hedder Leporello.
Og pigerne, der er heltens ofre… der er godt liv i Amanda Radeljak som den forulempede Donna Elvira. Også i Kristine Elmedal Johansen og Karoline Brygmann, der spiller de to bondepiger, der er ved at kradse øjnene ud på hinanden i konkurrencen om adgangskortet til Don Juan.
Den sidste har kvikt spil i den første scene i 2.akten, hvor Charlotte og kæresten Pierrot (hos Mozart Zerlina og Masetto) har deres slagfærdige opgør – også det kraftigt stimuleret af, at Jakob Moth-Poulsen kan blæse en solid trompet, og trompeten nærmest er tredje person i opgøret, når nu Don Juan i den scene er ude af billedet.
Scenen spilles på djærvt halvjysk, hvor oversætteren Per Aage Brandt i sit manuskript har skrevet hele dialogen på næsten ulæseligt sjællandsk. Det må være til opførelsen på Det Kgl. for snart femten år siden. Denne scene mellem Charlotte og Pierrot virker som et lille gemytligt sær-show, og har sin egen succes hos publikum.
Der spilles næsten uden dekoration og i moderne hverdagskostumer. Det gør det utydeligt, hvem der er hvem, f.eks. at den udmærkede skuespiller Kasper Dalsgaard, ud over at være stortrommespilleren i korte bukser, også skal forestille Donna Elviras bror, den hævnende adelsmand Don Carlos.
Sådan er der så meget sært i den Aalborg-forestilling.

gregersDH.dk