Sigrid Husjord, Ole Boisen, Benjamin Kitter og Peter Høgsbro i ‘Direktøren for det hele’ (Foto: Emilia Therese)

HER GÅR DET GODT

FRU KAMMERHERREINDE!

’Direktøren for det hele’ på Odense Teater er vanvid i særklasse.

Forfatter: Lars von Trier. Dramatiseret til scenebrug af Jack MacNamra. Iscenesættelse: Nicolei Faber. Scenografi: Christian Albrechtsen. Oversættelse: Christina Wendelboe. Medvirkende: Ole Boisen, Benjamin Kitter, Malene Melsen, Mette Kjeldgaard Jensen, Louise Davidsen, Mogens Rex, Kristoffer Helmuth, Peter Høgsbro og Sigrid Husjord.

’Direktøren for det hele’ spiller på Odense Teaters Odeon Scene indtil 24. november. Varighed: 1½ time uden pause. .

****

BANKER med kaos i kasketten. Advokatfirmaer med panik i fiduserne. En it-branche i frit 100 m løb.

Det er et godt øjeblik at fyre Lars von Triers ’Direktøren for det hele’ af. Teater til tiden. Stykket er en filmatisering af Triers film af samme navn, indspillet for ti år siden, en bagatel i Triers produktion, en komedie. Eller et lystspil, som han selv kalder historien.

GRINAGTIGT og godt ude i tovene. En parodi på en virksomhedskultur, der er i drift med et revy-skitseret sortiment af medarbejdere og en ledelse, der jagter efter løsninger på tegneserie-plan.

EN it-direktør ved navn Ravn prøver at få virksomheden solgt til en norsk konkurrent. Nordmændene er på vej til møde. Ravn er et fjols. Han er nervøs for mødet og hyrer en skuespiller til at tage tjansen. Totalpanik blandt de desorienterede medarbejdere. Stramtandede nordmænd. En skuespiller, der hovedkulds roder sig ud i intuitivt rollespil. Og den egentlige direktør, der farer rundt som fluen i flasken og prøver at løsne hårknuderne. Hans sutteklud er den gule Bamse, der sidder i et hjørne.

JEG har ikke set Triers film, men som teater er det en eksklusiv eksplosion af meta-skuespil, hvor hver eneste rolle er sit eget lille show: Benjamin Kitter som skuespilleren, der spiller en skuespiller i professionelt slagsmål med sit fag, hans ind- og udfald af replikker er bevidst styret af vilkårlighedens højesteret. Som instruktøren, der skal bane ham vej gennem vildnisset, har han kun chefen, Ole Boisen, der – i spontane anfald af desperation over, hvad han selv har sat i gang ved at hyre skuespilleren – ustandselig tumler ud og ind af de knaldende døre og vrider sig i krampe eller bryder sammen i gråd over, hvad han har sat i gang.

OG så firmaets medarbejdere, der udformer deres præcist definerede, absurde karakterer, så de ligner karikaturer fra en håndbog for virksomheds-analytikere. Malene Melsen, økonomisekretæren, spankulerer som en vissen stork over scenen med sine regnskaber. Knud Rex er en fuldskægget og vildt stammende, forvirret fyr, der mest ligner en forsker på sporet af sandheden om et arkæologisk fund. Mette Kjeldgaard Jensen laller rundt som svulmende sextiger. Og Kristoffer Helmuth er en sur, gnækkende træmand af en fornærmet kontorius.

MIDT i suppedasen omkring den tappert kæmpende ’direktør’, der prøver at gøre sig fortjent til sin timebetaling, dukker den norske forhandler-delegation op med Sigrid Husjord i pelsskrud og gjaldende finansielle kampråb på nynorsk, ledsaget af Peter Høgsbro, tolken, som fordansker udbruddene fra Sigrids stentorrøst afsendt fra hendes berømmelige 1½-meters højde.

ISCENESÆTTER er Nicolei Faber, og scenograf Christian Albrechtsen – makkerskabet, der medvirkede til, at Reumertprisen for et par år siden gik til Thomas Markmans ‘Beton’ på Aalborg Teater. De og skuespillerne har sikkert haft det sjovt med at indstudere direktør-halløjet i Odense.

DER er næppe åbenbaringer af løsninger for nogen i de øjeblikkelige, danske virksomheds-kriser. Men måske inspiration til medarbejderpleje.

gregersDH.dk