‘Den sømand han må lide’ Camp X Rialto 31.10.08 Anm.

ds_nilstlf_gt.jpg  

Niels P. Munk i ‘Den sømand…’ . Benene er Mette K. Madsens. (Foto: Gudmund Thai)  

FUCK FÆLLESSKABET

Hidsige og herlige slag i luften i Teater Camp X’ nye udfald mod Mærsk o.l.

****

FREMRAGENDE som firmarevy! Bør på stedet købes af Mærsk. Eller hvem som helst, der ikke selv kan finde på, hvad årets revy skal handle om.
Camp X-forestillingen ’Den sømand han må lide’ stritter nemlig i alle firma-retninger, selvom vi – og de medvirkende selv – et par gange undervejs lige skal mindes om, at ’sømanden’ hedder Møller. Og at ’Vi kommer lige fra Svendborg a’’. 
Vi kan befinde os i en hvilket som helst virksomhed, og hvor som helst hvor mere end tre mennesker er samlet i en eller anden anledning og skal have møvet sig i stilling i karriereræset. 
’Fuck fællesskabet’ som Mette K. Madsen vrisser. Hun spiller en af de fem håbefulde mellemledere, der er samlet til en personaleudviklingsdag, og hvor flosklerne om fællesskab florerer som daskende palmeblade, mens endnu flere kampråb om individuel udvikling og ’survival of the fittest’ svirrer i luften. 

STAGEFIGHT

Scenen i Camp X Rialto er bygget op som en arkivreol på størrelse med Jerikos mur, inden israelitterne truttede så højt i deres vædderhorn, at muren brasede sammen. Den reol har de medvirkende stor fornøjelse af. Fornøjelsen kulminerer, da Niels P. Munk – en anden af de fem – foreslår, at en øvelse til udvikling af kampånden i firmaet skal bestå i en konkurrence om, hvem af dem, som først kan forcere det enorme reolskrummel på langs gennem de mappe- og papirfylde hylder.
Sjældent på nogen dansk scene er vist set en så vildt galopperende stagefight i så original et regi. Rotteræset om at nå først ekspederer en tredje af de medvirkende, Thomas Bentin, i klemme i en printer i flere meters højde, gokket ned af Niels P. Munk, som på sin vej gennem skabe, hylder og dynger også får nakket de øvrige, Özlem Saglanmak og Kasper Ravnhøj, indtil han sejrrigt ved reols ende selv hænger med hovedet nedad – og bliver ringet op på mobilen af sin kone.

FORFREMMELSE ELLER FYRING

Hele forløbet af dette mellemledertræf er stærkt underholdende, temmelig ustruktureret og ikke så glasklart gennemtænkt af ophavskvinderne Petrea Søe, Trine Wisbech og Line Mørkeby. Handler den dramatiske personaleudviklingsdag om, at en af de fem skal forfremmes? Eller at en af dem skal fyres? Det kan sådan set være lige meget. Men det er som om forfattere og skuespillere i fællesskab undervejs har glemt, hvad de egentlig slås om. Også dét kan sådan set være lige meget. For argumenter og klichéer om ambitioner og samarbejde flyver i luften så vildt og irrationelt som det nu passer. Og stykket kan mere eller mindre køre derudaf eller slutte, som man behager.
Et spejlbillede af gængs dansk virksomhedskultur? Heller ikke det animeres vi til at tage dybt alvorligt.
Stykket er en revykomedie. Tilsat små musikalske, flerstemmige vignetter. Og skægge koreografiske tableauer, der flere gange kulminerer i groteske stagefights. Imponerende gennemført.                              

GregersDH

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *