Den Kgl. Operas Sommerkoncert 7.6. 2020

Den kgl. Operas Sommerkoncert. Tilbage på jobbet i højt humør og med gjaldende fanfarer

Foto: Natascha Thiara Rydvald Det Kgl. Teaters arkiv

SÅ ER VI HER IGEN, VENNER!

Den Kgl. Operas Sommerkoncert. Kapellet tilbage på jobbet i højt humør og med gjaldende fanfarer.

Medvirkende: Kgl. Kapel og Operakoret. Dirigent: Thomas Søndergaard. Solister: Ann Petersen, Nina S. Clausen, Simon Duus, Cecilia Hjortsberg og Lars Bo Ravnbæk. Konferencier: Kasper Holten.

*****

Tjum! Ouverturen til ’Maskerade’. Sat an som var det braget i Parken, når portene åbner sig for et tusindtals fodboldfans. Det var det ikke. Det var Det Kgl. Kapel, der som en fanfare begyndte koncerten med instrumental, gjaldende jubel. Nu skulle der være fest.

OG sådan fortsatte det. Musklerne var strammet, strengene med, blæserne trykkede den af, og dirigenten Thomas Søndergård førte dem som var han admiral Nelson, der indledte Københavns bombardement. Det var det ikke. Det var Det Kgl. Kapel, der satte ild til for længe nedpakket krudt. Den Kgl. Opera, der meldte sig på banen. Her er vi! Ouverturen som et knitrende fyrværkeri med et par små fusere undervejs, det hører med til en festaften – det skønne var kamplysten, overskuddet.

OG sådan blev det ved. Tryllefløjte-ouverturen og den store Leonore-ouverture, den 3. Leonore fra Beethoven – får vi den at høre ved den kommende ’Fidelio’-opførelsen som oplæg til operaens 2. akt? Det vil være prægtigt! Med trompet-signalerne undervejs – fanfarerne, der varsler operaens dramatiske slutning! Fanfarer havde vi allerede denne eftermiddag hørt som elegant forspil til koncerten. Kapellets blæsere hævede trompeter og horn som Kapellets hyldest til dronning Margrethe, da hun fyldte 80 – fanfaren blæst ved den lejlighed i april, men kun viderebragt viralt til fødselaren. Frederik Magles blæserhyldest, der vel kommer til at leve videre ind i Kapellets fremtid – Kasper Holten trak i en af sine stormende konferencier-kommentarer Kapellets historie tilbage til starten som et kgl. blæserkorps under Chr. den Første i 1400-tallet.

SOMMERKONCERTEN denne søndag eftermiddag var i al sin Corona-spontanitet også et her-kommer-vi med, hvad der venter i de kommende sæsoner. Udover Beethovens ’Fidelio’ og Carl Nielsens ’Maskerade’ også mere ’Tryllefløjten’, mere ’La Traviata’ og så Richard Strauss’ ’Ariadne på Naxos’, der skulle have haft premiere i foråret. ’Ariadne’ udfoldet for os af Ann Petersen, der kommer til at synge den fjerne, mytologiske titelrolle Ariadne – gudinden, der har frelst Theseus med ’Ariadne’-tråden, men venter forgæves på ham ved hulens nedgang og imødeser døden. Det er en stor og pragtfuld sopran-scene – Ann Petersen hviler i den med sin stoiske koncentration og modnet stemmeglans. Vi kommer også til at høre hende i ’Fidelio’ i titelrollen dette efterår.

FLERE gode stemme-signaler ved sommerkoncerten! Barytonen Simon Duus førte sig flot frem som Papageno – Mozarts ’Tryllefløjten’ vil fortsat være en herlig legeplads for Operaens solister, og sandelig om der ikke også i dag var plads til at dokumentere, hvor meget stemmesaft og -kraft, der er i Operakorets medlemmer – koloratursopranen Nina S. Clausen slyngede Nattens Dronnings raseriudbrud ud med en nerve og præcision, så vi løftede øjenbrynene. Og Verdis ’La Traviata’ fik smæld i 1.aktens slyngelstreg af en drikkevise, da sopranen Cecilia Hjortsberg og tenoren Lars Bo Ravnbak trådte ud af rækkerne og sang ’Libiamo, libiamo’, så vi hørte glassene klirre og flirten svirre. Fin markering af det talent, der ligger som rugeæg i Operakoret.

OG som næsten-afslutning på koncerten dokumentation for Kapellets fortrolighed med ’La Traviata’: Det overjordiske forspil til slutakten med den døende Violetta. Spillet som en bekræftelse på, hvad Det Kgl. skriver så kunstfærdigt i en af teatrets pr-slogans på nettet: “Når opera og symfonisk musik er allerbedst, så er det kammermusik’. Ikke så ringe formuleret.   ’La Traviata’ er det uopslidelige hit på Operaens repertoire i disse år, og det er forståeligt. Ligesom det er til at begribe, hvorfor ’Hanedansen’ fra Carl Nielsens ’Maskerade’ kan få Kapellet til at lyde som en virtuost ustyrlig og overstadig hønsegård. De kan det nummer, og de kommer til det igen i den nye sæson, hvor Kasper Holtens opsætning bliver Operaens julehalløj.

SÅ er vi her, venner! Det var den kraftfulde melding fra Kapellet og Operaen. Vi tog imod det, vi 360 sjæle, der havde fået plads i stolene med blokerede tomme sæder mellem os. Og meldingen kom med aplomb fra musikere, der øste af lysten til at komme i gang efter næsten tre måneders pause fra jobbet.

gregersDH.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *